September tog forskud på næste måneds rusk og regn i går, mens vi var til rund fødselsdag og gardenparty. Et lidt dristigt sats fra værtsparrets side, men de bor det halve af tiden i Sydfrankrig, og måske kan det være svært at holde tingene ude fra hinanden engang imellem. Alligevel blev det en forrygende fest, også selv om den forsvarligt fastsurrede teltdug blafrede faretruende og var lige ved at lette oven over 25 mennesker, adskillige svingende fulde jomfruhummerfade og verdens største, grillstegte oksehøjreb.
For nogle år siden begyndte min gamle folkeskoleklasse at ses igen, og det har ført nye, tætte venskaber med sig. I går var det husbonden til en af pigerne (må man godt sige i denne sammenhæng), der fejrede fødselsdag med familie og venner i alle aldre og fra alverdens lande. Mennesker, der havde prøvet lidt af hvert og alle sammen erfarne festgængere, så det var en oplevelse at være inviteret indenfor i kredsen.
Kønsfordelingen var ikke helt lige, men jeg var mere end heldig med min borddame. Snakken bliver nemt overfladisk i så stort et selskab, men ikke her. Hun havde den sjældne evne at kunne lytte - af interesse, ikke af høflighed. Men også en formidabel evne til at fortælle historier, herunder hendes egen, der var ikke så lidt barsk. Klog, magnetisk, indre ro er de stikord, der lige falder mig ind, når jeg spoler tilbage. Og sjov! Ikke mindst sjov! Jeg kunne næsten ikke rive mig løs igen.
Nu sidder jeg her dagen efter, en anelse mat i sokkerne, men stadig høj af alle indtrykkene. Det er godt med et menneskebad engang imellem. Kender du fornemmelsen?
Opdatering kl. 18.16
Har lige fået en mail fra værtsparret:
Jo, vi havde et godt oprydningsarbejde, teltet var totalt skadet, brækket sammen i blæsten, og tallerkener og glas lå spredt rundt i hele haven, men skidt, vi havde en fin aften ...
