Jeg ved godt, at emnet mobiltelefonsnak efterhånden er so last century, men jeg har ikke følt trang til at besvære mig over det før. Nu er du advaret!
I dag var jeg med toget hjem - en rejse på godt og vel et par timer. Det sker ikke så ofte, men jeg havde ondt i halsen og var nødt til at gå tidligt og efterlade bilen til Monsieurs sene hjemtransport.
Normalt nyder jeg mine sjældne togture med fred & ro + Ud & Se, men det var jeg afskåret fra i dag. Jeg havnede nemlig i en kupé med tre kvinder, der havde valgt at bruge den som kontor. De telefonerede uafbrudt, og hele kupeen blev ufrivilligt involveret i bestilling af bed & breakfast, hvad morgenbuffeten bestod af, ændring af forsikringer og indrykning af annoncer.
Med andre ord: det er ikke kun teenagepiger, der mister alle hæmninger, når de får fingre i en mobiltelefon. Det er også voksne forretningskvinder med underudviklet social bevidsthed.
Jeg indrømmer, at jeg er ekstremt puritansk, hvad mobiltelefoner angår, og jeg ejer kun et eksemplar for det tilfælde, at jeg skulle løbe tør for benzin eller blive kidnappet og sat af midt i Sahara. Så måske er jeg for stramtandet.
Men hvor går grænsen for, hvad man kan udsætte sine omgivelser for af private telefonsamtaler, når man kører i tog?
Lad os udarbejde en kodeks i fællesskab!
