Ja, undskyld jeg vender tilbage til det, men det fylder meget. Jeg er i den situation, at jeg er sammen med en del fyrede kolleger hver dag på jobbet. Man arbejder jo i opsigelsesperioden. Ubehaget går begge veje. Det dræner for energi.
Man skal ikke undgå mennesker, der er i krise - jeg har selv været ude for, at andre gjorde det mod mig, og det gjorde ondt. Så jeg går på med krum hals og snakker med mine kolleger. Spørger mest, så de forhåbentlig kan få noget af deres frustration ud. Gør opmærksom på, at arbejdspladsen abonnerer på gratis psykologhjælp, hvis jeg mener, at det vil være en hjælp for vedkommende.
Men det er en underlig tid. Ingen får lavet det, de plejer, og alle går mere trætte hjem og sover dårligere om natten.
Findes der nogle enkle råd til de 'overlevende', når man skal have en hverdag til at glide trods alt? Så står mine ører på stilke ...
Nytilkomne kan begynde her og her.
onsdag, september 19, 2007
Hverdag igen
Abonner på: