Min barndoms søndage gik som oftest efter en snor - for hver søndag kom moster Karen til frokost. Hun var min fars moster, ikke min, og da hun var tvillingesøster til min tidligt afdøde farmor, betragtede min far hende som en slags erstatning for den mor, han ikke havde længere. Men hun var af en ganske anden støbning - de var nemlig ikke enæggede - og hvor farmor var mild og god, var moster Karen skrap og hundsende. Hun blev da også først gift i en sen alder med en meget ældre mand, som døde ganske kort efter. Så hun var enkefrue, men et noget mere myndigt eksemplar end Misse Møhge.
Hver søndag kl. 11.30 sharp skulle Moster hentes på Virum station, og hver gang fik jeg en plade Pernille-chokolade. Var det forår, kørte vi forbi et stykke skov, for Moster ville gerne have anemoner med hjem, og jeg fik 10 øre for hver blomst, jeg plukkede. Det var sådan set en meget god hyre, men børn interesserede hende ellers ikke. Hun boede på Frederiksberg i en lille nordvendt lejlighed, hvorfra jeg har de mest kedelige minder om endeløse søndage, hvor det eneste, der var at se på fra vinduerne, var boligkarreen overfor. For et havebarn som mig virkede det som den yderste 'fattigdom'. Fem minutter på hendes konsolur var en evighed.
Dengang brugte man at servere varm middagsmad til frokost for sine gæster. Og når Moster skulle komme, var min mor i gang fra tidligt om formiddagen, for tre retter skulle vi jo have, plus kage til teen. Alt sammen hjemmelavet fra grunden. Jeg blev sat til at lave dessert, og det kan jeg nu se var en udmærket måde at lære mig noget om madlavning på. Ikke at jeg har brugt det ret meget senere, for den slags gammeldags desserter var gået af mode, da jeg selv fik et hjem.
Hovedretten kunne være mørbradbøf med stegte løg, og desserten citronfromage med flødeskum - en af min mors hofretter. Kagen var Toscatærte - aldrig andet, medmindre min hukommelse spiller mig et puds. Og så et Vørterbrød til for at mætte godt. Det var et franskbrød med sukker eller sirup i.
Vi gik aldrig tur, når Moster var på besøg, der blev kun snakket i timevis. Om Idde og Pus og Helga og doktor Vangsted, om alle veninderne og kusinerne og deres familier. Og så om nye bøger. Moster læste meget og fulgte med i, hvad der foregik i verden. Jeg tror, min mor og far kedede sig lige så meget som mig, men min far syntes vist, at han skyldte hende noget, fordi hun havde lånt ham penge til hans første bil, en brugt Ford Anglia.
Alt det kom jeg til at tænke på, bare fordi jeg faldt over en opskrift på Toscatærte på nettet. Tidsmaskinen svigter aldrig! Og læs også lige Donalds seneste kapitel i sit livs historie, nu du er i gang.
Har du (u)spændende minder fra din barndoms søndage, som du har lyst til at dele?
