Privat eller alment

Jeg har lige fået det at vide. En tidligere både nær og kær kollega ligger for døden på et hospice, og jeg er chokeret over beskeden. Tidligere bulletiner gav håb om, at kræften var gået i sig selv igen. Mit hoved er et mylder af tanker - glimt af vores tid sammen for år tilbage. Vi fik den samme uddannelse, vi fik barn samtidig. Så flyttede hun til den anden ende af landet, og vi mistede kontakten, og derovre skal hun nu afslutte sit liv. Hun, der var så smuk og så sjov. Tanker om uretfærdigheden. Hun har arvet nogle gener, der disponerer for kræft lige som begge hendes søskende har. Den ene er allerede død, den anden er alvorligt syg. Hendes far døde af samme grund. Jeg tænker på hendes døtre, der mister deres mor, og børnebørnene, der snart ikke har en mormor mere. Jeg tænker på, om man sender blomster, om hun har fundet fred med sin skæbne, om hun lider, om hun er i gode hænder ...

Og så tænker jeg på, om jeg skal skrive om det her. Den problematiske grænse mellem privat, personligt og alment. Mit første udkast så anderledes ud. Jeg havde hendes fornavn med, men syntes pludselig ikke, det var passende. Men hvad er egentlig forskellen? Måske skulle jeg slet ikke have skrevet noget. Jeg kan ærlig talt ikke afgøre det lige nu.