Det værste jeg har læst

I går havde Shabby en dejlig historie om Anna Hude, den første danske kvinde, der opnåede en doktorgrad. Jeg har altid selv været meget historieinteresseret og læst en hel del. Især guldalderen finder jeg spændende, og for nogle år siden slugte jeg Jørgen Mathiassens store romantrilogi fra omkring 1980, der beskriver de politiske og kulturelle strømninger i tiden 1836-1872 gennem juristen Charles Dehns karriere fra ung retsskriver til kontorchef i kulturministeriet. Ubetinget en af mine bedste læseoplevelser!

Den værste - det vil sige den mest hårrejsende - bog, jeg nogen sinde har haft fingre i, udspiller sig også i 1800-tallet. Jens Engberg har skrevet en meget grundig bog om Oprøret i tugt- rasp- og forbedringshuset 1817. Men her måtte jeg give fortabt - jeg kunne simpelt hen ikke bære at læse om de gruopvækkende forhold i fængslet, hvor man burede mennesker inde for et godt ord og behandlede dem som affald. Det er klart, at historiske perioder skal ses med den tids øjne, men jeg fik nærmest kvalme. Altså en ikke-anbefaling - medmindre du har nerver af stål.

Har du også læst bøger, du måtte opgive med væmmelse?

P.S. Jørgen Matthiasens trilogi får jeg helt lyst til at genlæse, så den vender jeg nok tilbage til her.