Som jeg har været inde på tidligere, overrender jeg ikke ligefrem København, selv om jeg kører igennem hver eneste dag. Men Monsieur forærede sig selv onsdagsfri hver uge i julegave, og nu har vi fået en miniweekend midt på ugen og dermed tid til at finde ud af, hvad der egentlig er sket i byen, siden vi vinkede farvel til den for en halv snes år siden. Vi har aftalt, at vores frionsdage skal bruges til at gøre noget sammen, som vi ellers ikke ville gøre, og vi skiftes til at finde på. I dag hed projektet: Slentretur i København uden ur.
For os var det nærmest som at komme til et fremmed land at gå rundt i den indre by. Vi satte bilen på Frederiksberg ved Radiohuset (der nu er et trist og tomt spøgelseshus under ombygning til andre formål) og traskede hele vejen ind til centrum over søerne og ned gennem Nansensgade, der engang var en mindre fashionabel adresse. Nu er den blevet hip med mange smarte forretninger - og utrolig meget graffiti, bemærkede jeg. Men det viste sig hurtigt, at det ikke var noget særsyn. Det var det samme overalt, hvor vi færdedes i dag, og jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se skønheden i det. Jeg kommer aldrig til at forstå 'grimhedens æstetik', eller hvad man nu kalder det - jeg kan ikke lide det, og jeg kan ikke lide den ligegladhed med andre mennesker, den er udtryk for.
Jeg ved ikke, hvor længe Basement Interior i Jorcks Passage har eksisteret, men forretningen var ny for mig (nu bliver jeg sikkert helt til grin!), og her var jeg nødt til at tage et par billeder.
Boligindretning er ikke det felt, hvor vi er mest enige, men der skete det mirakuløse, at vi samtidig fik øje på en ting, som vi begge kunne lide ved første øjekast, og som vi mente ville passe ind det samme sted i vores stue - så der er basis for et nyt besøg, når vi har fået målt op.
Vi var også lige omkring Fair Trade-butikken i Badstuestræde:
Frokosten indtog vi i Den Grønne Kælder i Pilestræde, som Jens skrev så varmt om for noget tid siden, og jeg kan tilslutte mig anbefalingen: der er hyggeligt, maden er lækkert tilberedt, og det var overraskende billigt. Så havde vi fået nok, både at spise og at se, og også tilbageturen til Frederiksberg foregik til fods, kun afbrudt af kaffe og kage på café Combo's i Nansensgade.
Det målelige udbytte af de to provinsboers bytur - ud over den anbefalede dagsdosis på mindst 10.000 skridt: en turkis lambswooltrøje fra Noa Noa, en etnisk sweater fra Jackpot og et par lækre jeans fra Sister's Point indkøbt i Blågårdsgade. Samlet udgift: 112 kroner i min yndlingsbutik.
Hyggelig dag.
