En gyser

I en del år arbejdede jeg for litteraturprogrammerne i radioen og fik på den måde en indsigt, som jeg nok ellers kun ville have fået gennem et litteraturstudium. I går stødte jeg tilfældigt på Daphne du Mauriers roman Rebecca i reolen - en af de bøger, jeg har stående, fordi jeg var med til at lave en udsendelse om den. Nogle af jer har måske set den på film med Laurence Olivier og Joan Fontaine. Hitchcock filmede den i 1940, og bogen holder stadig, selv om det ikke er finlitteratur.

Den velhavende enkemand Maxim de Winter lægger an på en ung, uskyldig kvinde, og hun er ikke i tvivl om, at hendes lykke er gjort, fordi han samtidig er en meget kærlig mand. Efter en stormende forelskelse gifter de sig, men efterhånden som forholdet udvikler sig, bliver hun oftere og oftere hjemsøgt af hans afdødes hustrus genfærd - Rebecca. Men er det kun indbildning? Er det et udslag af forfølgelsesvanvid, eller er der mere nederdrægtige kræfter på spil?

Mere vil jeg ikke røbe, men Litteratursiden har en lidt grundigere gennemgang, hvis du skulle have fået blod på tanden. Jeg ved ikke, om 'Rebecca' stadig kan lånes på biblioteket, for her smider de jo rask væk bøgerne ud, hvis de ikke har været lånt ud i et par år. Men Ibooks har det billigste tilbud.

Jeg giver 'Rebecca' seks Stesolider for den afsindigt spændende, psykologiske historie.

Kender du én i den kategori, der er bedre?