Jeg troede simpelt hen ikke på det lige i det øjeblik, jeg så avisen. Men så tænkte jeg i næste øjeblik: 'Nå ja, jeg ved jo godt, hvad det er for en regering vi har.'
En ung dansk-gift mor, Kiki, udvises af Danmark, fordi parrets bolig på 45 kvadratmeter er for lille til dem og deres 1-årige barn. Familien bor i Tisvilde, og nu skal kvinden altså sendes hjem til Kenya, hvor hun kom fra - Kenya, som alle danskere frarådes at rejse til i øjeblikket. Men myndighederne har bestemt, at boligen skal være på mindst 60 kvadratmeter, ellers er det bedre at være alene i Kenya uden mand og barn.
Arbejdsløsheden i Kenya er på 60 procent. Det var en af årsagerne til, at parret i sommeren 2007 valgte at slå sig ned i Tisvilde, hvor ægtemanden har boet hele sit liv. Han var udstationeret i Kenya, men som hvid var han ikke velset i landet. Barnet er dansk statsborger, og manden forsørger sin familie uden nogen form for hjælp fra det offentlige. Kiki er 33 år og vil gerne arbejde, men det er ikke lovligt, før hun har en opholdstilladelse. Men 45 kvadratmeter er altså for lidt til tre.
Hvor stort er det lige, et kollegieværelse er?
Hvor stort er et værelse på et plejehjem?
Hvor store er boligerne mon i Kenya?
Det er en af den slags sager, hvor man får lyst til at skrige.
søndag, januar 27, 2008
Nej, det er ikke løgn
Abonner på: