Jeg har en lidenskab for bøger med historiske emner. For nogle år siden læste jeg Michel de Montaignes trebindsværk Essays, hvor han med sig selv i centrum giver et enestående indblik i renæssancemenneskets verden. Montaigne var adelsmand, jurist og politiker og blev berømt for sin evne til legende let at kombinere intellektuelle overvejelser med selvbiografi og anekdoter. Han går for at være essaygenrens grundlægger, men til at begynde med blev hans personlige betragtninger mere anset for at være en svaghed end en nyskabelse, og i sin samtid (han levede fra 1533-1592) var han mere berømt som statsmand end som forfatter.
Et par smagsprøver:
Der er nogle nederlag, der er mere værd end sejre.Flere (og dybere) citater her.
Og i virkeligheden er filosofi ikke andet end et raffineret digt.
Når jeg leger med min kat, hvem ved så, om den betragter mig mere som et legetøj, end jeg betragter den.
Montaignes bøger handler om tidens typer, skikke, madvaner, transportformer, religiøse kvaler og politiske kontroverser. Men de er tidløse, fordi de i bund og grund går ud på at få os til at glædes ved livet.
I 1992 fik vi på en dansk en ny og komplet udgave, som Else Henneberg Pedersen står bag. Den kan jeg anbefale på det varmeste.
