tirsdag, januar 01, 2008

Forblæst

Liseleje

Det er koldt i dag, jeg siger det bare. Vi har været på stranden i Liseleje i isnende vind, der fik bølgernes skumsprøjt til at tage sig flot ud.

Vi havde pakket os ind de gamle Musk Ox'er og slået hætten op, men når kameraet skulle op af lommen, måtte vanterne af, og fingrene blev til istapper.

Kystvej

På Kystvej ligger der sommerhuse fra 1920'erne, smukke og midt i en tidslomme. Havemøblerne venter på forår og sommer.

Nu kalder teen, fingrene er ved at tø op, og bagefter skal jeg ud og samle blomsterpinde fra alle raketterne på vejen. Ideen er Shabby-Mariannes, og den er da genial.

Strandsten