Med telelinsen ud af badeværelsesvinduet forsøgte jeg i morges at indfange dokumentation af vores fuglefoderplads. Men det var sværere, end jeg troede. Ud af 50 billeder er der kun ét, der bare viser lidt af sceneriet, for fuglene flyver, hver gang kameraet klikker!
Vi har et almindeligt foderbræt med fast tag og et med et forhenværende stråtag - stråene har fuglene brugt til at bygge reder med, så der er kun spærene tilbage. På de to spiser især alle mejsearter, dompap, rødhals og grønirisk - de guffer solsikkekerner og fladmaste mejsekugler. Vi har også et zinkstativ, som er solsortenes favorit, for der er ikke tag på, kun en bred kant hele vejen rundt. Lige uden for køkkenvinduet hænger der to automater, den ene (billedet) er fyldt med jordnødder, og blåmejserne og sortmejserne tager for sig så længe, det er lyst. Kornautomaten har skovspurvene fornøjelse af hele dagen.
Nogle arter vil helst være på jorden, det gælder kvækerfinker, solsort, kernebider og rødhals. I frostvejr har vi mindst 25 solsorte på kost, som får æbler, let massakrerede mejsekugler, solsikkekerner og eventuelt brød. Jeg hænger selvfølgelig også kugler op til alle mejserne. Hr. og fru Spætte er flittige gæster, og det er jeg glad for, fordi de tager deres unger med i maj, inden de flytter helt hjemmefra. Det er et syn for guder at se hr. Spætte sidde og proppe maden ned i halsen på sin unge.
Vores egern hører også med til billedet. De benytter sig af faciliteterne, som om det var deres, og det er de meget velkomne til.
Alt det, bare fordi Valdemarsro skrev om sin fuglefodring.
