torsdag, januar 17, 2008

Min egen tidsmaskine

Elefanten

Jeg har en lille keramikelefant, som stammer fra min mor. Den står på en hylde og minder mig om min barndom hver gang, jeg ser på den.

Da jeg var cirka ti år, var jeg ude at gå en tur med min mor, og vi mødte en gammel dame, som var keramiker og boede tæt ved os i Virum. Hun inviterede os med hen i sit keramikværksted, hvor der stod et hav af smukke ting, blandt andet en masse små elefanter som denne her. Jeg havde aldrig set noget så smukt og plagede min mor for at få lov til at få den, men vi skulle ikke have noget, mente min mor. Den søde dame forærede så min mor denne figur, som havnede hos mig mange år efter. Hver gang jeg passerer elefanten i min stue, er jeg ti år og på Niels Skriversvej i Virum i noget, der var som Aladdins hule for mig.

Har du også din egen tidsmaskine stående i dit hjem?