Min far har ledt i sine gemmer og fundet både mine og min brors gamle børnebøger - og sine egne. Han er jo familiens arkivar og kan både huske alt og gemmer alt. Han kan blandt andet huske, at da han var dreng i 30'erne, var det almindeligt, at man gav en bog i gave til børnefødselsdage. De kostede dengang 1.25 eller 1.50 krone.
Når jeg genser mine børnebøger kan jeg godt huske dem - men mest stemningen, og ikke den nøjagtige handling. 'Den store Bastian' og 'Grimms eventyr' var frygtelig uhyggelige, men Milly-Molly var søde og genkendelige historier. Dyresnakbøgerne har måske gjort et særligt indtryk på mig, siden jeg holder så meget af dyrene i min have :-)
onsdag, april 22, 2009
Frem fra gemmerne
Abonner på: