tirsdag, april 07, 2009

Pingviner

Pingviner
I går aftes så jeg den enestående smukke udsendelse om pingviner på DR1. Den franske biolog og filminstruktør Luc Jacquets har lavet dokumentarfilmen 'Pingvinmarchen', der har fået en Oscar som bedste lange dokumentarfilm. Jacquets har i over et år fulgt tusindvis af kejserpingviner på Sydpolen i op til 75 graders frost. Fuglene, der jo ikke kan flyve, svømmer som torpedoer, og de går kollektivt på land for at parre sig. Derefter passer hannen ægget, mens hunnen går på jagt efter føde. Filmen var smukt fordansket med Sofie Gråbøl og Søren Sætter-Lassens stemmer.

Jeg har sjældent set noget, der berørte mig så meget. Jeg begriber ikke, at dyrene kan overleve i det barske klima ...