mandag, april 27, 2009

Jeg har en plan

Stedmoderblomster
Journalisten og forfatteren Ninka interviewede engang nogle gamle mennesker om det at blive ældre. Én af dem sagde, at ungdom ikke er en periode i livet, men en åndelig tilstand. En 90-årige kvinde fortalte, at hun til sin forundring var blevet 90 år, men inderst inde var hun den samme lille pige - og en 80-årig professor sagde, at en 80-årig blot er en 20-årig, der er blevet 60 år ældre.

Piet Hein, der samme år, som interviewet fandt sted, fyldte 90 år, sagde, at hvis han beholdt de åndsevner, han havde endnu, ville han gerne blive ældre, for han syntes, at det at leve var det morsomste, han havde oplevet.

Jeg elsker, når ældre øser af deres livserfaring og giver mig fif. Vi bliver jo hele tiden ældre, og som ung tænker man ikke over det. Livet skal leves forlæns, og man skal ikke beklage de tabte muligheder, men søge efter nye.

Når jeg tænker på den omstigning, der en dag også vil ramme mig, så synes jeg allerede nu, jeg har en plan. Den er, at man skal have et stort netværk, pleje krop, sind og sjæl og være bevist om, at der stadig er brug for en - og så i øvrigt tro på sig selv og sin fremtid ...