Liseleje trak i mig i det fine vejr. Jeg har gået en tur på stranden og på den korte hovedgade, der var fyldt med mennesker, så man skulle tro, det var sommer. Mange var i korte ærmer, men de ældre havde helgarderet sig med overtøj, selv om det vel har været cirka 20 grader. Butikkerne og alle spisestederne havde åbent - og flere sad ude under parasoller. Om vinteren er byen lidt død, men i påsken begynder det at syde af liv, isboden og bageren åbner og de små lækre forretninger. Jeg faldt pladask for et privat loppemarked med tøj og pynteting. Smukt tøj til 5-10 kroner per del kan jeg simpelthen ikke gå forbi, så der røg en grå alpakasweater og tre bluser ned i tasken - jeg er meget nem at lokke.
Har du oplevet noget spændende?
fredag, april 10, 2009
Let at lokke
Abonner på: