At få smag for at læse bøger

I min barndom var der ingen Harry Potter. Men der var Illustrerede Klassikere, og dem slugte jeg lige så begærligt, som børn i alle aldre nu gør med den bebrillede troldmand fra Hogwarts. Illustrerede Klassikere var tegneserieudgaver af de store bogklassikere, og dengang var det vistnok ikke helt velset, at man lod børn læse den slags underlødige hæfter, der nærmest ansås for skadelige af det bedre, meningsdannende borgerskab. Det har heldigvis ændret sig siden. Ideen var at give børn smag for at læse rigtige bøger, og det behov er ikke blevet mindre med årene.

Når jeg tænker tilbage på, hvad jeg egentlig læste som barn og ung, dukker navne op som Milly Molly-bøgerne, Cardby fra Scotland Yard og Anders And. Ikke just lødig litteratur, men de var alligevel allesammen igangsættere, der gav lyst til mere. Christian Kampmanns Gregersen-saga hører vel også til i den kulørte afdeling, men jeg læste den med stor fornøjelse, og den førte mig videre til Kirsten Thorups romaner og søstrene Brontë.

Jeg går stadig ikke af vejen for et stykke gedigen triviallitteratur. For mig er det ikke så vigtigt at skelne, og let tilgængelige bøger kan også være velskrevne. Men hvem ved - måske er det Illustrerede Klassikere og Anders And, der har spoleret mine litterære smagsløg?

Hvad fik dig i gang med at læse bøger?