Når jeg i ny og næ får et ugeblad i hænderne, slår jeg altid op på 'hun blev en ny kvinde'-siderne. Egentlig forstår jeg ikke helt, at nogen tør overlade hårlængde og -farve til en fremmed frisør. Men at vove et øje og kaste sig ud i noget helt andet, end man plejer at hive ud af klædeskabet, må være ret sjovt. Har vi det ikke med at gå med tøj i nogen lunde samme stil altid?
Tænk hvis en stylist skulle klæde mig på - jeg gad vide, hvad der kunne komme ud af det. Frisøren ville sikkert straks klippe mig korthåret og give mig en anden hårfarve end den røde - noget med fem farver stiber og voks og strit de rigtige steder. Og mine elskede sommerjeans til under knæet blev sikkert straks taget fra mig og erstattet af en nederdel i tidens toneklang, som jeg ikke helt ved, hvad er.
Mine træsko røg garanteret også ud, og en stylist ville se på min ansigtform og finde moderne briller til erstatning for mine bordeauxrøde læsebriller, jeg har købt hos Tiger. Gad vide om jeg ville være til at kende igen ...
Ville du være frisk på en makeover, som det vist hedder?
fredag, juli 17, 2009
En ny kvinde
Abonner på: