onsdag, juli 01, 2009

Picnic i det grønne

Valmue
Denne onsdag har jeg glædet mig til meget længe - jeg skal nemlig på picnic med Isabella på 4 år. Hun er mit barnebarn, og jeg ser hende ikke så ofte, men ved middagstid bliver picnickurven pakket, og køreturen går sydpå.

Jeg læste i Politiken, at hver sommer har sin egen dille som fx sæbebobler eller stangtennis. Diller er ikke nogen ny opfindelse, for allerede i middelalderen var det populært at fløjte i lerfugle, og i 1800-tallet kom yoyoen til Danmark. Selv husker jeg bedst frisbee'en. Er det mon noget, man bruger stadigvæk, eller er det helt andre diller, der er moderne i år ...

Isabella