Meget røde ører

'Tak for i går', sagde han og så på mig, som om vi havde noget sammen. Jeg vidste ikke helt, hvad han hentydede til, for som kolleger havde vi ikke været på vagt sammen dagen før, som vi var nu. Han kunne se på mig, at jeg var en kende desorienteret og sagde 'ja, vi blev måske lidt småberusede ...'

Jeg var stadig ikke med.

'Jo, det var da dig, jeg dansede med til festen i går aftes', sagde han så - men det var det bare ikke. Det var en mærkelig situation at arbejde sammen med en journalist, der troede, at vi havde hygget os gevaldigt aftenen inden.

Den samme oplevelse havde jeg, da der en dag lå en brev til mig på jobbet. 'Tusind tak for i går - måske gik vi for vidt' ... og en masse mere, hvor en ungersvend troede, at det var mig, han havde været til fest med, fordi mit fornavn er det samme som hendes, han havde hygget sig med dagen inden. Her gennemskuede jeg hurtigt, hvem der skulle have haft brevet og lagde det til hende med en besked om, at det vist var et brev til hende.

Hun fik meget røde ører ;-)