Godmorgen, sikke et dejligt vejr! Solen skinner, og havedøren står åben ud til en pippen uden lige. I går fik jeg nogle af min mors ting med hjem. De var dukket frem fra min fars gemmer, og det er dejligt igen at se hendes små punge, smykker, hjemmestrikkede ting og pilleæsker. Med alderen er jeg vist blevet en kende sentimental. Nu står der tre kønne pilleæsker i et vindue og pynter sammen med flere andre, jeg havde i forvejen.
I dag skal ukrudtet i haven have med grovfilen. Al den regn, der er faldet i de sidste dage, har gjort, at det vælter op af jorden. Motionen blev forsømt i går, og om lidt vil jeg løbe en lang tur ud over markerne.
Rigtig god onsdag til jer der læser med :-)
onsdag, juli 15, 2009
Onsdag og fridag
Abonner på: