onsdag, maj 30, 2007

Fløjlsstemmen

DylanesqueMonsieur var i det gavmilde hjørne i går og kom hjem med en cd til mig - som han længe selv havde ønsket sig. Heldigvis er vores musiksmag for en stor del sammenfaldende, og Bryan Ferry lapper absolut over.

Ferry og Dylan lyder som en naturstridig kombination, som at møde op i smoking og gummisko. Men måske netop fordi der er så stor stilforskel, er der åbent for fri fortolkning. Nu har Dylanesque kørt nonstop hele morgenen, selv om jeg normalt foretrækker mine fugle udenfor som soundtrack. Men for sådan nogen som os, der var forholdsvis unge i 70'erne, er det næsten som at komme hjem at genhøre 'det tiltrækkende og forbløffende uslidte stilikon', som Politiken kalder Bryan Ferry i sin anmeldelse af hans koncert i Tivoli søndag aften. Dér ville jeg for resten godt selv have været.

Det er en dejlig plade!

søndag, maj 27, 2007

Frokost i det grønne

Pinsedag

Lad mig sige det på den måde: parasollen fik vi ikke brug for. Til gengæld har jeg fået et omfattende pinsedagsstikordsregister:
regnvejr, Bryan Ferry, stearinlys, aromalampe, lyserøde roser, grin, alvor, Liselotte, varme, nysgerrighed, Lambrusco, tyfon, Kenneth, snak, snacks, Sofus, spørgen, honning, vin, Donald, Leo, kartoffelsalat, mors frikadeller, blandet salat, Regitze, flûtes, guacamole, Claus, motorcykel, ost, barndom, hjemmelavet påskebryg, Mexico, opvækst, tegnsprog, Ella, IT, DR, spidse sko, Aalborg, gule roser, solskin, varme, Harrestrup, glæde, chokolade, Esbjerg, gulerodskage, stempelkaffe, Lars H.U.G., rhododendron, storkenæb, Hals, solsorterede, Alexander, Louis, Malte, Nordjylland, Nordsjælland, afsked, ses, Ella ...
Tak alle sammen - også jer, der ikke var med denne gang, men deltog alligevel!

lørdag, maj 26, 2007

Der kommer gæster i morgen ...

Haveliv
- og husk, det er din tur til at slå græs!

søndag, maj 13, 2007

Miss Mis' uransagelige veje

Sin egen ...

Hun har gjort det før, og i fredags skete det så igen: Miss Mis bad om at komme ud ved midnatstid, men i stedet for at komme tilbage to timer efter og vække os for at blive lukket ind igen, som hun plejer, blev hun væk - med en vis nervøs rastløshed hos personalet til følge. For en time siden – det vil sige efter næsten to døgn – ringede hun så endelig på, jeg åbnede døren, og uden nogen forklaring styrede hun direkte mod madskålen som om intet var hændt. Jeg vænner mig aldrig til det.

Miss Mis har altid gået sine egne veje, og det har altid været et mysterium for os, hvor de ender. For nogle dage siden, da vi gik en længere aftentur, kom vi igen til at tale om det. Hvor stort var hendes distrikt mon, og hvor langt væk mon hun gik, før hun kom i tanker om madskålen og vendte om? Vi nåede igen ikke til noget endeligt resultat, og samtalen faldt på andre emner, mens vi traskede videre. På et tidspunkt kom vi forbi en forhøjning, hvorfra der måtte være en fantastisk udsigt over landskabet, og på toppen af højen sad en kat, der tilsyneladende nød solnedgangen i fulde drag.

- Sikke en sød kat, der sidder deroppe! siger jeg spontant og peger.

Monsieur kigger op.

- Mmm, svarer han lettere flegmatisk. Og tilføjer: - Det er også vores egen.

Så nu har vi en idé om størrelsen af Miss Mis' revir. Vi befandt os meget, meget langt fra de hjemlige græsgange, det vil sige mange befærdede veje væk, og sådan set ville vi godt have undværet vores nye viden ...

fredag, maj 11, 2007

SVUP

P.S. Krøyer: Hip Hip Hurra

Opmuntret af succesen i lørdags er Monsieur og jeg blevet enige om at forsøge at gentage den og samtidig udvide deltagerantallet en anelse. Pinsedag får vi fem bloggende, spændende gæster til frokost i haven, og lige nu går jeg og overvejer traktementet, for en af dem er kendt for sine imponerende køkkenaktiviteter, som hun dagligt har dokumenteret med mundvandsfremkaldende billeder gennem mange år. Jeg håber, at vores nyerhvervede maskot i samarbejde med de højere magter vil aflede opmærksomheden fra vores begrænsede evner inden for koge- og kagekunsten! En anden af gæsterne er så berejst, at jeg får rejsefeber bare ved tanken, og en tredje er en skæbnebror, som har oplevet flere ting parallelt med mig på job og i forældrerollen. Kort sagt, jeg glæder mig!

Forventningens glæde er som bekendt ikke nødvendigvis den mindste, og jeg er stensikker på, det bliver en pinsedag, der vil indprente sig eftertrykkeligt i min hukommelse. Monsieur har for nylig offentligt erklæret, at han lider af SVIP - Social Vægring I Perioder. Det kan jeg heller ikke sige mig helt fri for, men heldigvis har jeg også jævnligt hang til SVUP - Stimulerende Visitter Under Parasollen.

søndag, maj 06, 2007

R(h)aps-ody in Yellow

Rapsodi
Man må ha' sit eget rapsbillede - bedre sent end aldrig ...

At spotte en spætte

Hr. SpætteMine optegnelser siger, at der foreløbig er 42 forskellige fuglearter, der har aflagt visit i haven, så jeg har ingen yndlingsfugl – valget er for svært. Men spætten har en særlig plads i mit katalog over øjenglæder, navnlig hr. Spætte, der dagligt rumsterer på foderbrættet og i vildnisset uden for mit køkkenvindue. Hver dag prøver jeg at få ram på ham med kameraet, og hver dag lykkes det ham at gøre resultatet håbløst.

Her er dagens bedste skud, og jeg fortsætter til han en skønne dag sætter sig sådan, som jeg gerne vil have ham til det. Og helt stille!

Under parasollen tyve år efter

Under parasollen

Vi har haft besøg af en tidligere kollega, som vi fandt igen i Blogland, da han skrev, så mit hjerte blødte, om sin kats forsvinden. Vi katteglade-i-låget kan slet ikke have, at vores katte bare sådan bliver væk uden at efterlade en seddel på køkkenbordet om, hvor de nu er – om det så er i kattehimlen.

Indtil i går havde vores bekendtskab været rent professionelt, og nu oplevede vi så dette rummelige, vidende og positive menneske privat, og vi fandt ud af, at vi også har et skæbnefællesskab i vores sønner, som har givet os visse udfordringer i livet.

Livet er en uberegnelig størrelse, for det viste sig jo, at vi har flere livstråde, der krydser hinanden: Teheran gav anledning til en lang og meget spændende snak om at bo i denne by, og hvor heldig man er, hvis man ikke længere gør og førhen tilhørte den mindre priviligerede del af samfundet. Jeg er svært glad for at leve i Danmark og har vanskeligt ved at forstå, hvorfor et nyt, ungt medlem af familien ikke har det på samme måde. Der er en afgrund til forskel i den måde, vi er præget tidligt i livet.

Det var højt, varmt parasolvejr til at begynde med, og så opslugt af samtalen var vi, at vi først alt for sent opdagede, at det stadig er først i maj, og at vi længe havde siddet og klapret tænder.

Men det var en dejlig dag - og snakken fortsatte indenfor.

onsdag, maj 02, 2007

Når får får får ...

Får på Syvhøje

Et stenkast fra vores ydmyge bolig ligger en stribe fredede gravhøje fra ældre bronzealder på kirkens jorder. Oprindelig var der otte høje, men nu er der kun fire synlige tilbage, resten er overpløjet. Det er heldigvis stadig smukt at se på, men dyrt at holde - vegetationen har det med at tage magten og kvæle sceneriet. Sidste år fik nogen henne i kirken så sammen med en lokal fåreavler den lyse, maleriske idé at sætte får ud på arealet og dermed slå to hestebremser med ét smæk. 'Synergieffekt' står der sikkert i papirerne.

Nå, men Monsieur og jeg har stor fornøjelse af arrangementet, når vi går vores aftenlige debriefingtur efter opvasken, og i dag havde vi medbragt kamera og ambitioner om banebrydende nærbilleder af nuttede fårebørn. Nu har vi lige kasseret 49 lamme forsøg, men vi fandt da ud af, at det er vanskeligere at fotografere får, end man skulle tro ...