Jeg overgiver mig! Det, der var min hadeting, er nu noget, jeg holder meget af, fordi det har givet mig en masse glæde og hjulpet mig til at finde gamle venner.
Det er Facebook, jeg mener, og som jeg har udforsket nu i nogle få dage. En dejlig sidegevinst er at få et netværk i andre miljøer, end dem, jeg er vant til at have med at gøre. Det er nok primært der, jeg ser perspektivet – og så at få kontakt igen til mennesker, der gled ud af mit liv, og som jeg savner. Men én ting undrer mig: Det er venneanmodninger fra mennesker, der har i hundredvis af venner. Hvordan kan man være ven med 387?
søndag, august 31, 2008
Venner er et vidt begreb
Tidlig morgen
Ikke langt fra vinduet, her hvor jeg sidder, står der et grantræ, som morgensolen farver gyldent - den smukke brændestak her er dog desværre ikke min egen, den står hos naboen. Fuglene begyndte at synge lidt i seks, først var det gærdesmutten med dens knirkende sang, og skovduen, men solsorten synger ikke så sent på sommeren. Havedøren står åben lige nu, så kattene kan løbe ud og ind, som de har lyst, og varmt vil jeg ikke kalde temperaturen herinde i stuen på 17 grader.
I det nye nummer af Fugle og Natur, er der en artikel om fugle, der flyver ind i ruder. Ud fra udenlandske undersøgelser anslår man, at det er mellem én og tre millioner fugle, der mister liver hvert år ved at flyve ind i vinduesruder. Fuglene ser træer og himmel spejler sig i vinduerne og ser altså kun landskabet.
lørdag, august 30, 2008
En dårlig nyhed
En af mine bekendte er blevet sygemeldt på ubestemt tid med stress - symptomerne var angstanfald og besvimelser. Jeg er helt rystet ...
Sommer og solskin
Det skulle blive sommervejr her i weekenden med masser af sol. Ih hvor jeg glæder mig! Også til en weekend uden aftaler andre en dem, der eventuelt spontant kommer. Jeg har dog en aftale med græsplænen, som er vokset betænkeligt siden sidste tur med rugbrødsmotoren – men hva’, det giver god motion.
I denne weekend er der kræmmermarked i Hillerød, og måske tager jeg en hurtig rundtur – det plejer at være festligt.
I dag er det Anni Fryds fødselsdag og også Thereses: Tillykke! Annie er dog på middelalderfestival, så hun læser ikke med her i dag.
Og til sidst vil jeg ønske Annisette tillykke med de 60 år i går, hvis hun skulle kigge forbi. Jeg synes hun er en enestående sanger.
Rigtig god lørdag til dig, der læser med her!
fredag, august 29, 2008
Råhygge i papirkurven
Forleden dag var der ikke en ærlig kat at finde noget sted i huset. Efter lang tids eftersøgning fandt jeg Miss Mis i papirkurven - sovende oven på indholdet. Nu overvejer jeg at købe endnu en papirkurv :-)
torsdag, august 28, 2008
Blogtræf
Regnvejret i de sidste dage har fået svampene til at myldre op af jorden - det er et smukt syn, synes jeg. Den ømme hals var heldigvis væk her til morgen og sikke en lettelse ikke at skulle være forkølet.
Er der stemning for et blogtræf igen snart? Hvis der er, vil jeg foreslå lørdag eftermiddag den 4/10. Foreløbig er dette kun en føler. Vi plejer at være mellem 10 og 14, men det lykkes aldrig at få talt med mere end et mindre antal - så lad jer ikke skræmme af, at det er mange at møde på én gang.
Update 29/8:
Jeg vil foreslå, at vi mødes samme sted som sidst, på café La Belle Vie på Torvet i Hillerød klokken 16.
onsdag, august 27, 2008
Med sandpapir i halsen
Halsen føles som sandpapir af den grove slags, indvendigt, her på min onsdagsfridag. Det er altså tarveligt – for jeg havde både træsko og strømper på i går og var ikke den, der gik med bare tæer, som mange af I andre gjorde!
Nu sidder jeg med Sofus på skødet, og han varmer som et tykt uldent tæppe. Jeg forsøger mig med skoldhed kaffe i det blå krus og en langsom start på dagen, mens regnen bare siler ned, og det er ved at være lyst. Men øv altså siger jeg bare …
tirsdag, august 26, 2008
Hørt og aldrig glemt
For omkring 15 år siden hørte jeg nogle radioudsendelser, der berørte mig meget. En gammel dame, der hed Margrethe Appel, fortalte om sit liv i en japansk fangelejr under 2. verdenskrig med sine to små børn. Hun var hollandsk gift, og hendes mand blev taget til fange og døde. Forholdene for hende selv og børnene i lejren var nærmest ubeskrivelige. Hun mistede ikke bare sin mand, men også det mindste barn - og hun talte aldrig om sine oplevelser, før hun fortalte historien til radioen i 1990'erne. Jeg opsøger ikke den slags oplevelser af mig selv - men det var en del af mit job at høre disse udsendelser om et sort kapitel i vores historie.
Husker vi egentlig at sætte pris på, at vi ikke lever med krig og naturkatastrofer? At vi faktisk har det meget godt?
Lange skygger, tykke trøjer
Vi kan ikke komme uden om, at det er sensommer nu. Luften føles anderledes, det er koldt om morgenen og mørkt, når jeg står op. Og når solen endelig er fremme, kaster den lange skygger. Efterårets snarlige komme har sat sig spor i min påklædning - i dag består den af en vissengrøn bluse med ¾-lange ærmer, denimnederdel, strømper og en stor karryfarvet og meleret trøje, altså decideret efterår i tøjet. Det jeg havde tænkt at tage på, ville jeg være kommet til at fryse i. Til gengæld var solopgangen underskøn med rød himmel over Arresø.
Kan man se på dit tøj i dag, at det næsten er efterår?
mandag, august 25, 2008
Frokostpause
Et kvarters hurtig gang langs Emil Holms Kanal var en dejlig oplevelse i frokostpausen. Alle de studerende sad langs kanalen og spiste, og jeg kunne ved selvsyn opleve hvilket tøj, unge mennesker foretrækker at gå i for tiden. Det var som at slå op i H&M's katalog: Gråt, sort, rødt og lilla - og en portion striber. Bløde stoffer og vide overdele, der kan minde lidt om graviditetstøj førhen.
En gåtur til Njalsgade kan presses ind de fleste dage og føles som en gevaldig oplader. Jeg fik sagt goddag til fru and og et par måger - solen ved ikke rigtigt, om den gider at skinne i dag, det er sådan lige midt imellem-vejr.
Nu kan jeg lidt igen.
Guitar og tilbageblik
Kan man have et yndlingsinstrument? Nej, det kan man nok ikke, for det bliver kedeligt i længden kun at lytte til ét instrument.
Men jeg holder i hvert fald meget af musik for spansk guiter. Måske er det fordi, jeg gik til guitarundervisning som ung pige. Det kom der dog ikke så meget ud af, og jeg tror, det var fordi, jeg gik på hold med en vanvittig dygtig fyr, at jeg kom til at føle mig lidt håbløs. For nogle dage siden hørte jeg Spansk dans nr. 5 af Granados - og så var jeg straks tilbage i øvelokalet på Virum skole, selv om vi slet ikke var nået til så svært et stykke musik.
Hvad er dit 'yndlingsinstrument'?
Jeg kan ikke finde Julian Bream's udgave på YouTube, men her er det Stefano Grondona, der spiller Granados: Spansk dans nummer 5 "Andaluza".
søndag, august 24, 2008
En dejlig dag
Det har været en dejlig dag. Jeg holder meget af at møde min store og lidt skøre familie inklusive fætres halvsøskende og deres halvsøskende igen. Vi kommer helt ud i krogene familiemæssigt ved vores træf. Det er varmt og godt med unge, gamle og dem midt imellem samlet om et måltid. Så er der også dem, der aldrig når frem, fordi de sover over sig - ja det er ikke nemt at være 20 og skulle nå nattens mange tilbud.
Nu er vi hjemme og har gået en dejlig, lang tur i solskin. En aften helt uden forpligtelser venter.
Samlermani
Jeg har en forkærlighed for Go-cards og bruger dem gerne, når jeg skal sende en besked eller et tillykke. Samtidig er det jo en fin måde at udbrede kendskabet til kunstnerne, der har lavet dem. Hver gang jeg er på café, må jeg lige hen og kigge på hylden med de spændende kort og have et par stykker.
For et par år siden var der også Bog-cards, man kunne tage på bibliotekerne - de var mere aflange og beregnet til at bruge som bogmærker. Dem savner jeg, for mine sidste to er næsten slidt op.
Her i formiddag skal jeg til brunch. Min moster fejrer sin 85-års fødselsdag med de 35 nærmeste på restauranten i Værløse bio, og det bliver hyggeligt :-)
lørdag, august 23, 2008
Veninder på besøg
Regnen siler stille ned, og havedøren står åben. Her er sommerligt lunt inden døre – Sofus ligger helt udstrakt på ryggen og sover på sofaen.
I dag bliver en god dag. Jeg får besøg af to af mine veninder, de to jeg har kendt, fra jeg var 16 år. Vi har fulgt hinanden i tykt og tyndt livet igennem og kender hinandens familier. Jeg glæder mig til de kommer, og jeg skal bruge en del af dagen på forberedelser.
I øjeblikket er sygdom et af vores samtaleemner, fordi de begge er ramt og i behandling. Sådan er livet jo desværre også. Men netop i den situation er det en gave at have kendt hinanden i masser af år og vide, hvordan man kan være der for hinanden.
Jeg plukkede en stor pose brombær i går aftes, og de skal på en eller anden måde indgå i menuen. Gad vide om vi kan sidde ude og spise ….
fredag, august 22, 2008
Savnet
For 10 år siden døde min mor, og jeg savner hende noget så grusomt. Mærkelig nok er der netop kommet et brev med posten til hende.
Hun var et ydmygt menneske, der tænkte meget på at glæde andre. Jeg har lige fået nogle af hendes bøger og er særligt berørt ved synet af hendes Sådan tyder du dine drømme. Min mor har bundet bogen smukt ind, og der sidder stadig et bogmærke ved afsnittet om mareridt. Afsnittet bærer præg af at være læst mange gange. Nu føler jeg, at jeg bare må læse den lille bog på 90 sider for at se, hvad det var, der optog min mor så meget. Hun var blid af væsen, men kunne også føle sig trådt på af andre mennesker, når de tromlede og ikke forstod hendes sanselige sind. Hun talte tit om træer, fugle og ræven i haven - og var jo af en generation, hvor de fleste kvinder ordnede alt i hjemmet.
Jeg vil kaste mig over side 79 og afsnittet Mareridt ...
torsdag, august 21, 2008
Englene sang i går aftes
I går bestod vores aftensmad af kyllingesalat med ananaschutney og hjemmebagte boller med oregano. Jeg hørte englene synge.
Kyllingesalaten bestod af stegt brystfilet i mindre, aflange stykker. De var vendt i blandede salatblade, bl.a. rucola, agurkestrimler, aflange stykker tomat, ristede pinjekerner og syltede ringe af rødløg. Hertil ananaschutney og boller.
Har I lyst til at fortælle, hvad I fik at spise?
Og så det med småt:
Vores ret var fra café Eventyr i Frederiksværk ...
onsdag, august 20, 2008
Jeg er lidt bagud
Faktisk er jeg først nu nået til tirsdagens aviser – og hvad ser jeg? En omtale af et tv-program, jeg gerne ville have set. Dagens tv-tip for i går, handlede om Ha’ det godt og om, at det ikke er let at finde ud af, hvordan man lever sundt. Den ene dag får man at vide, at rødvin er sundt, den næste dag er det livsfarligt. Motion er livgivende, men farlig, hvis den overdrives – for slet ikke at tale om chokolade …
Og så står der gudhjælpemig, at danskernes middellevealder er på niveau med albaniernes! Danmark er nummer 32 i verden, når det handler om, hvor længe vi lever. Og med de ressourcer, vi har i Danmark, burde vi ligge langt højere. Og her er det så at programmet i går viste, hvad man kan gøre ved det.
Nu med netværksforbindelse
Vi har været uden netforbindelse med omverdenen siden i morges - og jeg skal love for, at det er en øvelse i tålmodighed!
Men tiden er nu blevet brugt fornuftigt. Jeg har luget haven og ordnet terrassen, hvor ukrudt og efeu havde bredt sig ind over fliserne, hårfarven har fået en hjælpende hånd, og gamle aviser er kørt på affaldspladsen. Lige om lidt skal jeg til kaffe hos en veninde, der har lejet sig ind her i nærheden, så jeg må vente med at komme rundt og kigge hos jer andre.
Men jeg vil bare lige sige, at et netværk, der fungerer, er en herlig ting :-)
tirsdag, august 19, 2008
Søndag aften for de unge
Kan du huske ungdomsprogrammet P4, som i 24 år væltede ud af højtalerne hver søndag aften? Jeg har lige hørt den sidste udsendelse fra den 4. maj 1997.
P4 I P1 - SØNDAG AFTEN FOR DE UNGE var et helt særligt program, som ikke er blevet erstattet af noget, der når det til sokkeholderne. Bare musikken, eller de spændende indslag, eller stemmerne, eller Tværs med Tine Bryld - jinglerne og satiren.
Ja, jeg savner det ...
Om alder
Hvordan er det at være 86 år? Det prøver jeg at forestille mig, når min far fortæller, at han har det dårligt.
I de sidste dage har han følt, at han har feber uden at have det, og maven driller igen. Gigten og dens smerter er der hele tiden. Når man er født i starten af 1920’erne, har arbejdet mere end 50 år og er blevet alene, er livet ikke hver dag en gave. Jeg prøver at komme med råd om at tage en ulden sweater mindre på, når varmefølelsen er for slem, kommer med råd om kost til diabetes 2 og fortæller, hvor vigtigt det er at få rørt sig hver dag.
Lige nu kan jeg mærke, at det belaster mig, at jeg ikke kan udrette mirakler. Men jeg kan komme på besøg efter arbejde i dag og lave aftensmaden, som vi skal spise sammen - og jeg kan få min bror til at besøge vores far i weekenden.
mandag, august 18, 2008
Naturens gaver
Aftenens løbetur blev en smule distraheret af alle de modne brombær, jeg kom forbi. Heldigvis havde jeg en pose i lommen, og nu er bærrene vejet: 465 gram. De vil havne i smoothien de næste morgener. Jeg havde ikke kamera med, men tidslen her kom jeg forbi i går.
Jeg vil ønske jer alle en dejlig sommeraften.
Nye vaner
Køreturen var enestående smuk her til morgen. Græsset var dækket af et tæppe af hvide dugperler, og skyerne lyste svagt lyserødt. Synet af fuldmåne og solopgang på samme tid var simpelt hen fortryllende. Mavefølelsen var god - og endda i mere end én forstand:
Jeg har ændret på en dybt forankret morgenmadsvane. Nu starter min dag med økologisk fuldkornsrugbrød, spejlæg og et grønt drys. Dertil en blåbær-banan-smoothie og selvfølgelig mit uundværlige krus kaffe (ikke så sundt, men trods alt økologisk). Det føles som om, dagen har fået den bedste kickstart.
Hvad foretrækker du at spise om morgenen?
søndag, august 17, 2008
Tilbageblik
For nogle år siden havde Sønnike jordens dejligste kæreste, og jeg savner hende noget så grusomt. Det er utroligt, som man kan knytte sig til sin søns kæreste, men der var en helt særlig genklang mellem os.
Jeg blev lige mindet om hende, fordi jeg har investeret i et eksternt diskettedrev, som jeg har manglet længe - så lige nu nyder jeg alle familiebilederne, der aldrig nåede over på en cd.
lørdag, august 16, 2008
Christian the Lion
Jeg kommer til at drømme om løven Christian i nat, men jeg kunne også bare have ladet være med at se den film. Men når Monsieur nu lige havde købt den og rigget hjemmebiografen til.
I 1969 køber to unge australiere, der bor i London, en løveunge i stormagasinet Harrods. Hvor mærkeligt det end lyder, var det fuldt lovligt i Swinging London dengang. Christian bor nede i kælderen i den møbelforretning i King’s Road i Chelsea, hvor de to australiere arbejder, og de træner hver dag med den lille løve på en kirkegård i nærheden. Den lever et herligt liv som kæledyr, men en dag er den blevet for stor at have boende i et almindeligt hus.
Christians ejere kommer tilfældigt i forbindelse med skuespillerne og dyrerettighedsforkæmperne Virginia McKenna og Bill Travers, der 'adopterer' Christian og lader ham bo i en skurvogn på deres store grund i Surrey, indtil de bliver enige med ejerne om, at de vil lade den berømte 'Lion Man' George Adamson i Kenya forsøge at sluse Christian ud i sit naturlige miljø over en lang periode. Det er en omstændelig — og nervepirrende! — proces, som man følger i filmen. Christian skal først lære andre løver at kende, og man sidder med livet i hænderne, for bliver de venner eller slår de hinanden ihjel?
Der er en del tragedier undervejs, og det er temmelig stærk kost, når man nu lige har indstillet sig på en solstrålehistorie: en lille løveunge bliver ædt af en krokodille, og en anden hanløve, der skal tilbage til friheden, og som langt om længe har accepteret Christian, må lade livet, fordi den uventet overfalder og dræber George Adamsons assistent. Den slags bryder vi os jo ikke om at høre, men heldigvis ender filmen, så vi må tro, at det går godt med at sætte Christian fri.
Måske så du gensynet mellem to unge mænd og Christian på YouTube. Efter den overvældende popularitet, klippet har opnået (over 20 millioner har set det i forskellige varianter), er de to australiere for nylig blevet interviewet i tv, og hele interviewet kan ses her.
Men historien om Christian the Lion er mere end en tåreperser. Den er også en del af baggrunden for The George Adamson Trust - men det er en helt anden historie ...
Wikipedia har de tørre facts, og den gode historie har Daily Mail.
En weekend uden aftaler
Sommer og sol — Miss Mis sover i arm — cyklen punkteret — vandretur med rygsæk til strandens dragefestival — kaffe på cafeen — sommermarked i Liseleje — glade mennesker — Cardby-bøger til salg — Noa Noa regnfrakke med blomster — hjemmelavet chutney — slet ingen aftaler denne weekend — i aften filmen Christian The Lion at World's End — en velsignet ro ...
Sommer, solskin og citater
Jeg holder meget af citater. Måske fordi jeg er gift med en ordjonglør, der altid lige kan sige ét, jeg ikke kendte. Og da jeg gerne vil kunne overraske ham med et godt citat, faldt jeg over en hjemmeside, der blandt andet har en stor samling citater.
»Alle vores drømme kan gå i opfyldelse - hvis vi har modet til at forfølge dem.«
Walt Disney
»Se mod lyset, så falder skyggerne bag dig.«
Anonym
»Fantasi er vigtigere end viden.«
Albert Einstein
Er der et citat, du holder særligt meget af?
fredag, august 15, 2008
Fredag aften ved skærmen
Disse kønne agern er fra aftenturen.
Om et øjeblik vil jeg tænde for det nye program Talent 2008 på DR1. At dømme ud fra presseomtalen venter der en underholdende oplevelse med bl.a. stuntmen, dansere, geder og komikere. Vi ser meget lidt fjernsyn her i huset, men nu skal der tændes for en sjælden gangs skyld.
Sig navnet
Egentlig kunne jeg have heddet Jönsson, som var min farfars efternavn, indtil han valgte at købe et særpræget efternavn. Eller jeg kunne have min morfars lige så særprægede efternavn - ellers min mormors flotte fødenavn. Nu har jeg giftet mig til et helt fjerde efternavn og kalder mig ikke engang ved mine to fornavne, men derimod ved en forkortelse af bare ét af dem. Så jeg er temmelig langt fra udgangspunktet.
Men er vi egentlig vores navn? Er det vigtigt, hvad man hedder? Eller er vores kaldenavn vores identitet?
torsdag, august 14, 2008
Jas
Jeg savner gamle Jas helt forfærdeligt. Nu har han været væk i 10 måneder, og hver gang jeg ser den fordybning, han elskede at sove til middag i ude i bedet, kommer jeg til at tænke på ham. Han var en vild kat, der slog sig ned hos os og blev næsten tam - og han har endda ligget oppe i sengen, når det var 10 graders frost udenfor.
Jagten på åndehuller
Er der noget bedre end åndehuller af fred og ro? Hvor man fuldstændig glemmer dagligdagens krav og trummerum? Jeg har lige hørt, at nogle finder sådan et åndehul ved at gå på svampejagt eller at gå på stranden og lede efter vættelys.
I går opdagede jeg, at jeg godt kunne finde på at holde høns, for hønsehold er for mig indbegrebet af fred og ro. At betragte disse smukke dyr, der laver det, der må til, og ikke ret meget andet - lige som katte. Jeg finder ro ved at spejle mig i dyrenes måde at takle livet på.
Det får mig til at tænke på, at nogle mennesker udstråler en knusende ro og venlighed. Og sådan nogle mennesker glemmer man aldrig igen. Jeg har mødt en hel del via mit arbejde gennem årene, og det er mennesker, jeg jævnligt tænker på med stor taknemmelighed. Det er som om, man kan tage lidt af deres udstråling til sig.
Hvor finder du åndehuller i hverdagen?
Sjovt at gå i skole
I går hørte jeg et indslag i radioen om, at der blæser nye vinde inden for folkeskolen. På Strandgårdsskolen i Ishøj har man ikke bare indført helhedsskolen, men indslaget fortalte om tværgående undervisning. Ideen er, at man ikke behøver kun at fokusere på ét fag ad gangen, men at man fx kan sende børnene ud på en løbetur til en bondegård, hvor undervisningen foregår. Derefter løber børnene så tilbage igen til skolen. Man kombinerer altså idræt med andre fag.
Aha, tænkte jeg, bare det var mig, der i sin tid havde oplevet sådan en skoledag. Når det gik højt, var vi ude på én vandretur på et helt skoleår. Og ellers ringede det bare ind og ud i et fast mønster dagen igennem.
onsdag, august 13, 2008
Syv år i Tibet
I aften klokken 19.55 viser DR2 Syv år i Tibet. Jeg har aldrig fået set filmen, men presseomtalen ser spændende ud:
Brad Pitt begiver sig ud på en åndelig dannelsesrejse, der bygger på en sand historie. Kort før 2. verdenskrig forlader den østrigske bjergbestiger Heinrich Harrer sin kone og nyfødte barn. Sammen med landsmanden Peter Aufschnaiter rejser han til Himalaya for at bestige Nanga Parbat, verdens 9. højeste bjerg.
Men snart bryder krigen ud, og Harrer og Aufschnaiter bliver interneret i en britisk krigsfangelejr i Indien. Det lykkes dem dog at flygte, og efter en to år lang rejse over Himalaya-bjergene ender de i Tibet - et land, som kun få vesterlændinge endnu har besøgt. I Tibets hovedstad Lhasa bliver Harrer lærer for den unge Dalai Lama, som han underviser i engelsk, geografi og livets gang i den vestlige verden. De syv år, som Harrer kommer til at tilbringe i Tibet, bliver én lang åndelig udviklingsproces for den selviske og egocentriske østriger.
Det stort anlagte, smukt filmede drama ’Syv år i Tibet’ fortæller den utrolige og fascinerende historie om Heinrich Harrers dannelsesrejse og om hans venskab med den unge Dalai Lama. Filmen er baseret på Harrers memoirer og har Brad Pitt i rollen som den unge, blonde østriger. Hans ledsager, Peter Aufschnaiter, spilles af David Thewlis, der få år forinden modtog Cannes-festivalens skuespillerpris for sin præstation i Mike Leigh-filmen ’Naked’. Rollen som Dalai Lamas mor spilles i øvrigt af Dalai Lamas egen søster, Jetsun Pema, der aldrig tidligere havde medvirket i en film.
Blogmøde i en have så smuk ...
Jeg har fået tanket på de mentale batterier i en have så smuk, at man ikke tror, det er muligt. Hvor høns og katte går rundt mellem benene på én, og karperne svømmer rundt mellem åkander. Regitze havde dækket op på den overdækkede terrasse til et blogmøde af de sjældne: Susan er i Danmark med Cathrine, og de to og Suzy Q med mage, Monsieur og jeg invaderede Regitzes paradis for nogle timer.
Og jeg siger bare tak for det dejligste selskab.
Om at tale med fremmede
Da sønnike var barn, talte han med alle mennesker, vi mødte. Det var både når han blev kørt rundt i klapvogn, eller vi fx kørte med toget - bare vildt fremmede mennesker. Han kunne også finde på at spørge, hvad de hed, og hvor de boede. Folk tog det altid pænt og svarede ham venligt.
Det er sjovt, at nogle har denne evne helt naturligt. Jeg er blevet bedre til at tale til fremmede og i hvert fald give dem et smil, for jeg synes egentlig, det er noget, man skal gøre, men tidligere faldt det mig ikke let. Jeg kom til at tænke på det, fordi Suzanne Brøggers Fru Tone var sådan, og hun inviterede endda fremmede med hjem, så hun kunne hjælpe dem, hvis de havde behov for det. Det kunne jeg ikke finde på - men det er en skøn bog.
I dag skal jeg være sammen med et par dejlige piger, Susan og Regitze. Vi har sat hinanden stævne hos Regitze i anledning af, at Susan er hjemme i Danmark på besøg - til daglig bor hun i Californien.
Nu virker kommentarfunktionen igen.
tirsdag, august 12, 2008
Dødsannoncen
For et par dage siden så jeg i avisen, at en af mine klassekammerater er død. Det er en meget ubehaglig følelse, at én på ens egen alder pludselig dør, og sådan en dødsannonce sætter en masse tanker i gang - hvorfor er hun mon død, var hun syg og en masse andet i den skure. Hun var én af de ganske få, jeg ikke nåede at finde igen til vores klassefest for nylig, og derfor ved jeg ikke noget om hendes skæbne.
Det minder mig om, at et ældre ægtepar få huse væk, pludselig ikke her her mere, men at huset er til salg. Det er et hus, de elskede højt, og især haven har de gjort meget ud af. De har plantet en masse spændende planter og buske, blandt andet denne figenplante, der står så fint op ad en sydmur. Jeg tror, at én af dem må være død ganske pludselig - for de så nogenlunde raske ud, da jeg så dem sidst, selv om de var dårligt gående begge to.
Læs endelig ikke ...
Sanne skrev i en kommentar i går, at hun er ved at kæmpe sig igennem en særdeles intetsigende knaldroman, Lipgloss Junglen af Candace Bushnell, som hun købte som sommerlæsning. Og hun fortæller, at den absolut ikke kan anbefales, selv om den er skrevet af samme forfatter som skrev Sex and the City.
Er der andre bøger, der ikke er det papir værd, de er trykt på?
Sensommermorgen
Det var smukt at åbne døren og træde ud i en fugtig og lun sensommermorgen. Disse morgener har en særlig lugt, for mig lugter de af barndom og af at cykle til skole. Da vi passerede Arresø, stod solen op og mosekonen bryggede over markerne. Allerede nu er der fugle, der som Benny Andersen siger, 'flyver i flok, når de er mange nok'.
Det er sjovt, som ordsprog, citater og vendinger fra sange og litteraturen rasler rundt i hovedet og formerer sig via associationer.
Snart falmer skoven trindt om land.
mandag, august 11, 2008
Krøller eller ej ...
Bliver kvinder nogen sinde tilfredse med deres hår?
Jeg har altid ønsket mig, at jeg havde helt glat hår. Men det er naturkrøllet, og det er luftfugtigheden, der bestemmer, hvor meget det krøller. Man kan jo også strække håret temmelig glat med hårtørreren. Eller hvis man ruller håret op på kæmpe spoler, kan man få totalt glat hår. Men hvad hjælper det, hvis man træder ud i en regnbyge. Som ung kunne jeg bruge lang tid på at trække mine krøller ud.
Nu har jeg endelig nået et punkt, hvor jeg er (næsten) ligeglad med, om håret er glat, eller det krøller.
Typisk dansk
Kender du det, at visse ting opfatter man som typisk danske? Jeg tænker på sådan noget som dyner, rugbrød og Margretheskålen. I vores reoler faldt jeg under lørdagens rengrøning over Danmarksting 1945 til 2000 af Per Meilstrup. Den går endnu videre til fx tegnefilmfiguren Cirkeline og Dan Turèlls hat.
Er der noget, som for dig er indbegrebet af danskhed?
Vi er de halve abers, de halve hummeres og de halve standpunkters land, har Jørgen Røjel sagt.
søndag, august 10, 2008
Silende regn og jazz
Det regnede, som det plejer, på havnen i Gilleleje. Vi er lige kommet hjem efter en forrygende jazzoplevelse med Tommy Jensens Femø All Stars.
Efterhånden er det blevet en tradition, at vi mødes med to af vores gode venner til brunch, når den årlige jazzfestival finder sted i jazzteltet.
Det er en blanding af en musikalsk oplevelse og sjov og ballade, og det spændende er, at disse jazzfestivaller tiltrækker mennesker i alle aldre - og de morer sig godt alle sammen. Nogle vovede sig ud at danse, der var gang i mobil- og lommekameraerne, og det er jo heller ikke hver dag, man ser en ægte sousafon.
Stilheden er meget håndgribelig lige nu efter 4 timers høj musik.
Egentlig skulle græsset slås, men det er umuligt så vådt som det er. Så vi hygger os indendørs, så længe det regner, med ild i brændeovnen og i stearinlysene.
Jeg håber, du får en dejlig søndag eftermiddag.
lørdag, august 09, 2008
Livretter
Vis mig din kogebog, og jeg skal sige dig, hvem du er. Hvis nogen sagde sådan til mig, må jeg få stemplet kamæleon, for vi har 130 kogebøger inden for alle typer madretter her i huset, og samlingen vokser tilsyneladende helt af sig selv. Da jeg gjorde rent for lidt siden, faldt jeg over endnu én, som Monsieur må have sneget sig til at købe: Livretter – økologi året rundt. Problemet med mig og kogebøger er, at alt, hvad der tager mere end cirka en halv time at fremtrylle, simpelt hen ikke bliver lavet. Og hvad er der i vejen med et spejlæg med rugbrød og salat til? Jeg spørger bare. Og hvorfor er det så, at jeg har 130 131 kogebøger?
Da jeg var barn, fik man meget ofte tarteletter med hønsekød og falmede dåseærter og -gulerødder i en stuvning af tapetklister. Bare tanken får mig til at gyse, og jeg rører det aldrig, hvis jeg kan blive fri.
Det underlige er, at netop denne ret optræder i den nyopdagede kogebog, hvor der står at læse:
»Tarteletter balancerer mellem at være et ikon og en hadegave,
men de er værd at sætte tænderne i, hvis man bruger friske råvarer.«
Det smukke billede af den færdige ret har meget lidt med min barndoms forhadte tarteletter at gøre. Faktisk er bogen virkelig lækker at blade i – spørgsmålet er, om den nogen sinde vil blive brugt.
Min livret? Så absolut mørbrad i sød chilisauce og en frugtdessert.
Hvad er din livret?
Bøgerne på sengebordet
I øjeblikket er jeg i gang med to dejlige bøger, jeg varmt kan anbefale.
Suzanne Brøggers Tone handler om hattesyersken Fru Tone (Tone Bonnén), der er en legende på grund af hendes helt særlige livskraft. Bogen er skrevet som et kvad, en meget spændende og anderledes måde at skrive på – og som altid, når Suzanne Brøgger skriver, er det enestående gjort. Hun kan trylle med ordene.
Jorden synger af Annette Høst er en bog om naturens kraft. Annette Høst arbejder ud fra Nordens magiske traditioner og kan vel kaldes for en sejdkyndig troldkvinde. Hun fortæller os om, hvordan man finder indsigt og styrke hos naturen.
På hver deres måde giver bøgerne stof til eftertanke, og ingen af dem vil jeg glemme igen.
Besøg i fårefolden
Fra vores smukke nabolag - aftentur på en gråvejrsdag. Fårene har jeg fotograferet så tit, men de var lige bag ved bakketoppen.
fredag, august 08, 2008
Familie - en glæde eller?
Jeg er familiemenneske om en hals - og jeg kan næsten ikke få nok, selv om jeg også har et stort behov for at være alene. Jeg holder af at vide, hvor hele min brogede familie er i verden, hvad enten det er på de syv have, i fremmede lande eller her i Danmark - eller nede i jorden. Jeg har fundet familie i London, i Sverige og i Sydafrika. Om kort tid skal jeg være sammen med tre af mine halvfætre på min fars side. Tidligere har det været min mors familie, jeg har fundet.
Mange fra de tidligere generationer i familien udvandrede, og måske er det derfor, jeg ser med gru på dansk-amerikaneren Jacob Riis' billeder fra New Yorks slum i slutningen af 1800-tallet.
Er du familiemenneske - eller overhovedet ikke?
Bagt fugleedderkop
Først troede jeg ikke mine egne øjne!
I Frederiksborg Amts Avis fra i går, læste jeg, at insekter er ved at vinde indpas i kosten flere steder end bare i Østen. Amerikaneren David George Gordon har skrevet flere kogebøger om, hvordan man kan lave lækre retter af insekter som termitter, fugleedderkopper og bier. Ifølge forfatteren er insekter fulde af næring og er langt bedre at spise end køer, grise og heste, fordi de ikke belaster vores miljø. Men madvaner er jo ikke sådan at ændre, selv om man både i Afrika og Asien spiser både seksbenede bøffer og ledløse desserter.
Med artiklen følger opskrift på termitstuvning, bagt fugleedderkop og salat med bier. Velbekommme ...
torsdag, august 07, 2008
Kærkomment besøg
Vi har lige haft besøg af ham her - og også af spættebarnet, som vi kalder for sønnike. Desværre var køkkenvinduet ikke så rent, som man kunne ønske sig, og derfor fandt kun dette portræt nåde for fotografens øje.
Lige nu
Når arbejdsmængderne er tilpas, hygger jeg mig med mit job. Det har netop været at høre en gammel mand fortælle om sit liv. Han var født i 1856 og var bonde hele livet - og jeg har lyttet til interview med polske roearbejdere, der kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Deres lollandske udtale var som at høre min morfar, som døde for 20 år siden.
Foran mig stikker toppen af to oliventræer op i en glasmellemgang, og jeg kan se kanalen, og at solen skinner.
Og så glæder jeg mig til jazzfestivalen på søndag i Gilleleje - kom til at tænke på hvor forrygende morsomt det var at være til brunch i et kæmpe telt i regnvejr med 1000 festglade mennesker, der lyttede til Tommy Jensens Femø All Stars.
Fristelser
QiGong, vin, akvarel, sang, yoga, patchwork, smykker, pileflet, vegetarmad, tegning ...
Det er bare nogle af emnerne, der lokker i et flot katalog, der havnede i min postkasse i går. Det er en skam, at der ikke er flere timer i døgnet, for jeg kunne godt have lyst til at kaste mig over flere af kurserne, som fritidsskolerne udbyder. Tidligere hed det aftenskole, men nu er der også vingårdsbesøg hos nordsjællandske vinbønder - og foredrag. Jeg vil nøjes med at kigge i kataloget og drømme mig til kurserne.
Har du planer om et fritidskursus i den nye sæson?
onsdag, august 06, 2008
En lang cykeltur
Det blev en lang cykeltur, for jeg oplevede så meget spændende. Jeg måtte simpelthen stoppe op, da jeg hørte to egern jagte hinanden oppe i et træ, rundt og rundt om stammen. Egern må jo have et område der er deres, og jeg gætter på, at kampen går ud på at jage artsfæller væk. Det foregik under en frygtelig larm og så ikke ud som leg, men blodig alvor.
Jeg mødte også heste og blev nødt til at stoppe op foran denne gård, hvor man dekorativt har anbragt en gammel hestevogn foran huset.
Genopladning
I dag er det onsdagsfri, juhu. Disse oaser midt i en travl arbejdsuge føles som en genopladning. Jeg har været på arbejdsmarkedet i mange år og nyder at have mulighed for lidt nedsat tid.
Om et par timer cykler jeg ind til Frederiksværk og køber ind til at lave et mindre madlager til fryseren, så der er nemme ting at tage af på travle dage. Biblioteket skal aflægges et besøg med læste bøger, og nye skal med hjem – blandt andet ’Jorden synger’ og ’Tone’. Jeg skal i haven og luge, det er noget jeg gør en gang om ugen, så længe der er noget at komme efter. Her skal falkeøjet finde små hindbærplanter og uægte akacie, der er det rene djævelskab. På en uge kommer der omkring 75 små tæer op, og mange når at blive ret høje. Blev de ikke rykket op med rode i en ruf, var grunden ikke andet end træer. Fridagen er også afsat til en gang hennacreme til forskønnelse af øverste etage.
Om lidt er jeg at finde med bagdelen i vejret ude blandt fuglene.
tirsdag, august 05, 2008
Sol, måne og stjerner
En af de smukkeste børnebøger, jeg kender, hedder Sol, måne og stjerner og er skrevet af Mary Hoffman og Jane Ray. Den fortæller myter, eventyr og ordsprog fra hele verden om himmelrummet. Der er et morsomt engelsk folkeeventyr om de dumme folk i Gotham - en ren molbohistorie om at fange månens spejlbillede nede i gadekæret. Historier om dumhed er åbenbart guf for mennesker over hele kloden.
Wikipedia fortæller: En molbohistorie er en ældre, fiktiv historie om molboers dumheder. I molbohistorierne gøres grin med personer af begge køn og alle aldre. Molbohistorierne er i dag en form for turistattraktion og fortælles på guidede ture rundt i byen.
Men vi har også århushistorierne med grovkornet og flabet satire, for eksempel: To århusianere står på en mark og sparker hinanden i skridtet. En mand kommer forbi og spørger forfærdet om det ikke gør ondt? De to århusianere svarer i kor: - Nej, vi har sikkerhedssko på!
Hvad er det dog i os, der får os til at more os over dumhed?
Bølgeskvulp
Lyden af bølgeskvulp er noget af det dejligste, jeg kender. Når jeg prøver mit studie af, er det med en cd af små klukkende bølger mod en strand. Alle tanker og bekymringer bliver skyllet ud sammen med bølgerne.
Jeg kom til at tænke på, hvor meget 'støj', der egentlig er i vores liv nu om stunder for eksempel fra tv, Facebook og computere for bare at nævne nogle eksempler. Og skal man holde kontakt med alle de venner, man nemt får på Facebook, ja så har man da dagen besat.
mandag, august 04, 2008
Vejrskifte
Billedet her er fra i går, hvor de sorte skyer antydede, at vejret ville skifte. Slagregnen pisker mod huset lige nu, og det er en anden vejrtype, end vi har været vant til længe. Som min mor altid sagde: det er godt at huset er hult, og at vi kan hygge os indendørs.
I Naturlommekalenderen står der, at pindsvinene har ungerne med på deres natlige ture, at løvgræshopperne synger, og at hugormen føder sine 10-15 unger, der er 15-20 cm lange og har gifttænder.
Arvegodset
I lørdags kom posten med det morsomste teaterprogram, jeg nogen sinde har set. Det vil sige: program er så meget sagt, for det er et sammensurium af facts om stykket og gamle, urkomiske reklamer for Brylcreem, Dandy tyggegummi, Mobylette knallerter og billeder fra 50'erne. Særligt indtryk gjorde fotografiet af et ungt par, der danser jitterbug: pigen hænger i luften med nederdelen helt oppe om ørerne, og den unge fyr med oprullede skjorteærmer griber hende - som at være der selv! Ind imellem vanvittig morsom kitsch med Frk. Sültemeyer-Hyldeknecht, en påklædningsdukke af en af tidens kendte skuespillere - ren nostalgi med tungen i kinden.
Hvis stykket er lige så godt fundet på, må jeg bare se det, og i hvert fald ser Tom McEwan tilpas vanvittig ud på pressebilledet fra forestillingen.
Arvegodset spiller i Humlebæk fra den 7 til den 30. august, og der er lidt mere
her (klik på Billeder).
Bordtennis og andet sjov
Hver dag ser jeg en flok unge fyre tage sig et ordentligt slag bordtennis på min arbejdsplads. Der er nemlig både flere bordtennisborde, bordfodbold og fitnesscenter med alskens torturinstrumenter. Men bordtennis tiltrækker mig, og hvis jeg kan finde en makker, går jeg gerne i træning.
Mine forældre havde i mange år et bordtennisbord stående i den ene ende af deres stuen til stor glæde for både dem selv og mange af deres gæster. Og dengang fik jeg smag for denne form for motion.
Er der også mulighed for motion på din arbejdsplads eller hvor du bor?
søndag, august 03, 2008
Smuk som et stjerneskud
Indrømmet – jeg har mindst ét blødt punk, og det er loppemarkeder.
Gårsdagens cykeltur førte mig til et lifligt sommermarked med masser af mennesker og boder, faktisk har jeg aldrig set noget lignende. Der var masser af skrammel, men også gode ting. Jeg købte Herbjørg Wassmos roman Tora for 5 kroner. Og ned til bogen havnede denne bløde Noa Noa-trøje med korte ærmer i uld og alpaka og en top i viskose. Også Politikens bog Jul og vinter - med ideer til mad, pynt og blomster. Den ser vanvittig lækker ud. Og sidst men ikke mindst cd’en Wings Of Love med Brdr. Olsen. Dem har jeg en svaghed for, men jeg passer på ikke at spille den, når Monsieur er hjemme – det er bestemt ikke hans kop te.
Den dejligste sommeraften
Denne smukke mark fyldt med solsikker ligger tæt ved, hvor vi bor.
Vi havde en hyggelig aften i går med besøg af en god ven. Vi spiste i haven med koncerten i radioen fra Tivoli som afdæmpet taffelmusik. Beethovens femte klaverkoncert er noget det allersmukkeste, jeg kender. Sofus kom og lod sig klappe af vores ven – Sofus er ellers meget reserveret over for gæster og befinder sig som regel langt væk, mens de er her, men han var blid og føjelig. Det er sjovt, som nogle mennesker har kattetække ...
lørdag, august 02, 2008
Gåtur i Liseleje
Jeg holder meget af at kigge på mennesker - bare sådan mennesker jeg slet ikke kender og møder tilfældigt. Og jeg har en forkærlighed for smukke, ældre mennesker, der kan bruges som forbilleder. I dag så jeg denne skønne kvinde, som var omkring 80 år ifølge ansigtet. Men alderen ses bestemt ikke på hendes smukke, slanke og ranke skikkelse med den adrætte gang.
Min usynlige ven
Da jeg var barn, havde jeg en overgang en usynlig ven. Det bekymrede min mor meget, og det var nok hendes indflydelse, der fik stoppet denne ’leg’. Og egentlig havde jeg helt glemt Flemming, som min usynlige ven hed. Jeg blev mindet om det, fordi jeg faldt over en bogomtale i Psykologi.
For børn er det helt normalt at se ting, der ikke er virkelige. De kan finde på at snakke med mormor, der ikke lever mere, eller med usynlige venner – eller at sige, at de har været cowboy og har haft en hest.
Sylvia Browne har skrevet bogen ’Børns psykiske evner’. Den handler om børn, der har fortalt om usynlige venner og er kommet med forudsigelser om fremtiden eller andre oplysninger, som de umuligt kunne vide noget om. Ifølge Sylvia Browne har alle børn psykiske evner, og vi har som voksne pligt til at være forstående over for deres fantasier. Hvis man som voksen altid siger ’pjat med dig’, mister barnet troen på sin dømmekraft.
Sylvia Browne er et kendt navn i USA og har skrevet over 30 spirituelle bøger, hvoraf mange har toppet bestsellerlisterne.
fredag, august 01, 2008
Dagens flue
Det var helt behageligt at få besøg af en almindelig flue efter alle de hvepse, der har svirret om vores måltid.
Madame - stadig uden reklamer
Jeg har modtaget en mail fra firmaet Cision med følgende ordlyd:
»Kan bloggen (også) bruges til PR-formål?
Blogs bliver i stigende grad set som et vigtigt medie og blogskribenter som indflydelsesrige meningsdannere. Det har fået PR-branchen til at fatte interesse for blogs som et middel til at skabe omtale af produkter, brands og virksomheder.
Men har blogskribenter overhovedet lyst til at blive kontaktet af PR-konsulenter, og hvordan skal den kontakt så foregå? Det har vi sat os for at undersøge - forhåbentlig til gavn for såvel bloggere som PR-folk.
Derfor håber vi, at du vil bruge 2 minutter på at besvare nogle spørgsmål om din holdning til at modtage information og henvendelser fra PR bureauer eller virksomheders PR-medarbejdere.
Hvis du er interesseret, sender vi gerne undersøgelsens resultater til dig.
Vind biografbilletter!
Ved din besvarelse deltager du i lodtrækningen om 5 x 2 biografbilletter til Nordisk Films Biografer.«
Cision oplyser ikke noget om sig selv i henvendelsen, men firmaets hjemmeside fortæller blandt andet, at 'Cision er verdens førende globale udbyder af mediesøgning, distribution af informationer, medieovervågning og medieanalyser', at 'Cision tilbyder Media Intelligence og indsigt, som forbedrer vores kunders kommunikationsarbejde og omdømme' og 'Vi maksimerer resultaterne af virksomheders medieindsats.'
Kort sagt en gang bullshit, som giver mig knopper. Hertil kommer den alternative logik i, at blogskribenter, der ikke bryder sig om at blive kontaktet af PR-agenter, forudsættes at ville bruge tid på at udfylde et spørgeskema om, hvorvidt de bryder sig om det eller ej, hvis man vifter dem om næsen med en biografbillet. Men selvfølgelig: på den måde har man sikret sig, at kun interesserede blogskribenter svarer, og man kan dokumentere over for sine potentielle kunder, at der er god mening i at henvende sig til blogverdenen - for der var jo ingen uinteresserede bloggere i undersøgelsen!
Media Intelligence?
Han er lige stået ud af sengen
Han har skægstubbe og tjavset, lettere fedtet hår. Han ser ud som om, han lige er vågnet og er stået direkte i de krøllede cowboybukser, der hænger og er lidt for lange. Han ser bøs ud, og den ternede skjorte kunne være fra 1950’erne. Kender du typen? Det er prototypen på den mandlige model i det nye katalog fra H&M.
Jeg synes, han er ret lækker - hvorimod kvinderne ligner dukker, uden personlighed og hjerne. Det skødesløse look til mændene rammer plet hos mig, selv om jeg garanteret ikke er målgruppen.
Siger han dig noget?