tirsdag, august 02, 2011

En ny kvinde

Når jeg i ny og næ får et ugeblad i hænderne, slår jeg altid op på 'hun blev en ny kvinde'-siderne. Egentlig forstår jeg ikke helt, at nogen tør overlade hårlængde og -farve til en fremmed frisør. Men at vove et øje og kaste sig ud i noget helt andet, end man plejer, må være ret sjovt. Har vi det ikke med at gå med tøj i nogen lunde samme stil hele tiden?
Tænk hvis en stylist skulle klæde mig på - jeg gad vide, hvad der kunne komme ud af det. Frisøren ville sikkert straks klippe mig korthåret og give mig en anden hårfarve end den røde - noget med fem farver striber og voks og strit. Og mine elskede sommerjeans til under knæet blev sikkert straks taget fra mig og erstattet af en nederdel. Mine træsko røg garanteret også ud, og en stylist ville se på min ansigtsform og finde moderne briller til erstatning for mine bordeauxrøde læsebriller, jeg har købt hos Tiger.

Gad vide om jeg ville være til at kende igen ...