fredag, maj 11, 2012

Fotojagt på cykel og en tv-udsendelse

Rapsmarkerne er vel nok smukke i øjeblikket! Når vejret er godt, er det nemt at lokke Monsieur med ud at cykle – han har en sej grå racercykel med en masse gear og en lille smart og meget hård saddel. Jeg er glad for min bløde saddel, der ikke giver ondt bagi :-) Ishuset på Lisehøjvej i Liseleje frister – dog kun med to kugler og ikke en Mega Liseleje med 10 kugler is plus softice, guf, flødebolle, flødeskum og syltetøj …

Jeg ved ikke, om I så tv-programmet ’Emils mand – Ole Henriksen’, men jeg lå flad af grin og af beundring - Ole Henriksen, danskeren der blev Hollywood-stjernernes foretrukne skønhedsekspert. Charmerende og positiv er han, og Emil blev både forkælet, udfordret og introduceret til det glamourøse jetsetliv. Anden del af udsendelsen kommer 16. maj, og første del ligger på nettet.

Her er et syrenblad fotograferet i modlys og japansk kvæde ...