torsdag, marts 20, 2014

Det blå hus i Lyngby


Vi var til rundvisning i Bjørn Wiinblads hus i går, og det var en stor oplevelse. På billedet her er det en af de tre porcelænsmalere, der arbejder i værkstedet. Vores guide var René Schultz (som blandt andet var chauffør for Wiinblad), og han er en enestående fortæller. Desværre måtte man kun fotografere i værkstedet og i butikken - jeg ville ellers gerne have vist billeder fra hans private gemakker, der er fyldt med kunst. Wiinblad var uddannet på Kunstakademiet og fandt jo sin helt egen stil. Huset indeholder det mest fantastiske interiør bestående af en stor og alsidig kunstsamling. Det smukke og særprægede hus er efter Bjørn Wiinblads ønske nu et åbent kunstnerhjem og skal blive et levende værksted for keramikere.

Vi fik fortalt, at når det store magnolietræ i haven blomstrede, kom dronning Ingrid hvert år til te. Prøv at se den skønne artikel i Havelivet her.