Her i september er det ikke nemt at slå græsset, så det ser pænt ud. Det er næsten altid vådt, og der er en del mos i plænen. Vores plæneklipper efterlader dynger af græs, som må samles op bagefter. Hvad bruger I andre - en håndplæneklipper, plæneklipper med batteri eller noget helt andet? Jeg vil være glad for en anbefaling. Vi har en Fiskars Momentum håndplæneklipper, som ikke klipper pænt længere.
Jeg glæder mig over de mange nye blomster, der er kommet på sommerfuglebuskene, efter jeg klippede en masse visne blomster væk. Roserne blomstrer også overdådigt igen.
Vores 16-årige hunkat lever endnu og har det tilsyneladende godt. I det tidlige forår var hun så tynd, at vi troede, vi místede hende. Dyrlægen ville give hende medicin hver dag, men vi valgte, at hun måtte leve så længe, som hun nu kunne. Det har gjort mig lidt skeptisk over for dyrlægers vurdering ...
Jeg må lige klage min nød igen over, at kommentarer på WordPress forsvinder ud i det blå, når jeg skriver hos fx Farmer og Lena i Wales. Er der nogen, der har gode råd?
søndag, september 15, 2019
Haven i september m.m.
Abonner på: