Der var så smukt på Frilandsmuseet i går. Solen skinnede, og det var koldt, men vi var klædt godt på. Vi havde madkurv med og spiste vores frokost med udsigt til en smuk gård. Jeg var meget overrasket over, så utroligt mange mennesker der var - jeg har aldrig set noget lignende, men det må være solen og også det, at man kunne opleve julen, som den var i gamle dage. Vi var fx inde på gården fra heden i Jylland, hvor to ældre kvinder sad og strikkede, som man gjorde i 1800-tallet. Mændene strikkede også dengang, mens man fortalte hinanden historier. Der lå en gammel sangbog med gotisk skrift. De fortalte os om kålgården udenfor, som gav folkene c-vitamin året rundt. Man spiste også får, rugbrød og grød.
Der var skuespil for børn, og børnene kunne også ride på ponyer, og to af møllerne kørte. En kvinde plukkede en gås, og inde på herregården var der mulighed for at købe kaffe, gløgg, æbleskiver, risengrød og tomatsuppe.
Jeg holder en pause her på bloggen til efter jul.
søndag, december 01, 2019
Frilandsmuseet og pause
Abonner på: