søndag, juni 19, 2005

Nu står verden ikke længere

Monsieur og jeg er enige om, at nedenstående apparat er noget af det grimmeste, man kan have stående på sin terrasse:

Webergrill

Her hører enigheden til gengæld også op. Jeg er nemlig villig til at se igennem fingre med monstrummets æstetiske mangler på grund af de fordele, der er forbundet med at have det til rådighed om sommeren. Men i al den tid, vi har haft en terrasse, har dens anden ejer nedlagt veto mod alt, hvad der hedder grill og grillmad på ejendommen. Begrundelse: tvangsindtagelse af alt for meget halvråt grisekød på andres terrasser gennem alt for mange år. Jeg kan derimod godt lide grillmad engang imellem, selv om jeg ikke er den store kødspiser. I hvert fald vil jeg gerne have muligheden.

I går skete der noget nærmest chokerende. Herren kom hjem med – gæt engang!

Nu er spørgsmålet, om det er slået klik for ham, eller om han bare satser på, at det heller aldrig bliver vejr til at grille i år.