fredag, maj 23, 2008

Naturnatten

NaturnatplakatenKulturnatten har fået en naturlig konkurrent: natten mellem lørdag den 31. maj og søndag den 1. juni er det Naturnat!

31 steder over hele landet afholder Skov- og Naturstyrelsen forskellige arrangementer i løbet af aftenen og natten. Nogle steder kan du komme med på guidet insektjagt, andre steder høre natravnen synge eller lave din egen fiskestang og fange en aborre i nattemørket, komme med på jagt efter flagermus med detektorer og sove under åben himmel på primitive lejrpladser, i bivuak eller i telt, efter at du har spist dig mæt i mad tilberedt over et fælles bål – ja, i Rude Skov i Nordsjælland kan du sågar også sove oppe i selve trækronerne.

Se arrangementerne her, og download plakaten her.