lørdag, januar 17, 2009

En festlig middag og en fest på tv

Her har vi lige fået en festlig menu bestående af løse, hvide ris og kogt kylling. Det skulle være godt, når man har dårlig mave - og der er heldigvis ikke sket nogen katastrofer :-)

Om lidt skal jeg se tv. Koncerthuset i DR Byen åbner, og jeg trænger til lidt feststemning efter godt et døgn, der kun har handlet om sygdom, at vaske hænder og at liste stille rundt. Jeg vil nyde at se de kongelige ankomme og vil undlade at høre på Monsieur, der ikke kan se, hvem det kan interessere.

Det er klokken 18, hvis du vil se med ...