fredag, september 17, 2010

Indretning

Billede
Da jeg var teenager, var jeg meget optaget af design og drømte om at blive indretningsarkitekt. Jeg havde mange scrapbøger med udklip og kiggede i alle de magasiner om indretning, jeg kunne opdrive. Men planen var lidt for luftig og de to indretningsarkitekter, jeg kendte, rådede mig fra uddannelsen. Kunst og design har dog altid været en glæde i mit liv.

Billeder på væggen er en vigtig del af boligen og er et meget personligt element i indretningen, men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvad motivet er. Michael Kviums billeder giver mig nærmest kvalme! Derimod holder jeg meget af fx Hundertwasser, Skagens-malerne, Vilhelm Lundstrøm og van Gogh - og kunst fra Sydamerika og Afrika.

Billedet herover er dejligt - jeg har dog mest filmplakater på væggene.
Hvad har du på dine vægge?