onsdag, marts 02, 2011

Lottes udstilling og lidt tanker


I går så jeg Lottes udstilling på Frederiksværk bibliotek. Lotte er kunstner og laver mange smukke ting, men her er det nogle af hendes glasfade, og de kan ses i hele marts måned. Jeg anbefaler på det varmeste at kigge forbi, hvis man har mulighed for det.

Forleden dag havde jeg igen denne utrolige oplevelse at have tænkt på et menneske, som jeg kun har kontakt med få gange om året, og kort efter lå der en mail fra hende. Jeg har oplevet noget lignende flere gange. Og en sommer for nogle år siden gik jeg på stranden i Liseleje med en veninde og talte om hendes svigerinde, og få minutter efter mødte vi denne svigerinde, der bor i København og bestemt ikke har sin gang i Liseleje ellers!

Det fylder mig med glæde, at der åbenbart er mere mellem himmel og jord.