lørdag, april 23, 2011

Haveterapi


Er der noget så dejligt som at gå og hygge sig med at stikke ukrudt op af græsset? For jer, der har en have og luger ukrudt, vil jeg anbefale et redskab, som jeg selv er begejstret for. Man vipper bogstavelig talt hele roden med op i et snuptag. Ellers gør jeg det ikke så meget i ukrudt, fjerner kun selvsåede træer og brombærskud.

Nu er blåpuderne sprunget ud med deres overvældende mange blålilla blomster, der pynter på stengærder rundt omkring. Jeg har noget med stenhøjsplanter – har bare desværre ingen stenhøj …


Og kastanjetræernes blade er ved at være sprunget ud, så jeg i går. Se en farve, så intens grøn ...