søndag, september 09, 2012

Livsnyderen Sofus - og en anbefaling


Han er en rigtig kælepotte, ham Sofus :-) Han er også ret god til at sove og kender ikke noget til søvnløshed.

En veninde gjorde mig opmærksom på den fantastiske tv-serie 'Albert Kahns verdensarkiv', der ligger på nettet. I 1908 indledte den franske finans- og industrimand Albert Kahn et af de mest ambitiøse projekter i fotografiets historie. Gennem to årtier sendte den stenrige Kahn fotografer rundt i hele verden udrustet med det mest avancerede fotoudstyr der kunne tage ægte farvebilleder. De optog over 100 timer film og 72.000 farvebilleder fra verdener, der snart skulle forsvinde. Jeg anbefaler serien på det varmeste - den er lavet af BBC.