Morgenritual

Sådan et har vi nok alle sammen. Og hvordan, det er, kommer an på hvor i livet vi er. Om vi har små børn, skal haste ud ad døren - eller som mig der ikke længere arbejder. Der kom en ro ind i mit liv, da vækkeuret ikke mere ringede 4.50. Jeg er morgenmand, men vil helst vågne af mig selv.

Først kommer kattene og snor sig om mine ben for at få mad. Det er et værre cirkus, fordi den ene spiser det hele, hvis den får lov. Så luner jeg et par hjemmelavede havremelsboller, som min hjertenskær har bagt. Tænder min lysterapilampe, nyder stilheden og spiser, mens jeg kigger på Instagram, Facebook og mails. Hver morgen skriver jeg sammen med en rigtig dejlig veninde om, hvad vi har oplevet, hvad vi har af planer, hvad vi læser og vil anbefale - om stort og småt og meget berigende. Det har vi gjort i otte år.

Jeg er sådan en, der elsker at lægge planer. Dagens program skrives i listeform. Det, jeg ikke nåede i går, kommer på listen igen. Når det står der, blåt på hvidt og altid håndskrevet, kommer der en ro i sindet. Avisen bliver læst - eller lidt i den bog, jeg er i gang med. I øjeblikket er det Jens Henrik Jensens 'Lupus', fjerde bind i serien om Oxen. Han skriver rigtig godt.

Jeg vil stoppe her, for nu er tiden ved lysterapilampen slut ...