I nat kom vinteren lige med ét, og vi havde årets første frost her til morgen. Det tror jeg ikke, mine roser og bregner overlever. Der lå et tykt lag rimfrost i haven, og mit vasketøj var stift som et bræt. Jeg skal lige vænne mig til, at det vil være mørkt allerede klokken 17. I de sidste dage har det været koldt, vådt og blæsende, men vinden har heldigvis lagt sig.
Den lille forblæste fyr her sad lige uden for mit køkkenvindue, hvor jeg fodrer fugle året rundt. Vi køber foder i sække med 10 eller 15 kilo, og de fås jævnligt til en god pris på bare 49 kroner. Jordnødder er dog en del dyrere.
På loppemarkeder eller i genbrugsbutikker finder jeg de små kurve, som jeg lægger foder i. De hænger på tynde grene i kattefri højde nær ved vinduet. Fik jeg sagt, at jeg elsker at kigge på fugle?
søndag, oktober 28, 2018
Vinter lige med ét ...
Abonner på: