Til småtingsafdelingen hører et pænt bunddække i haven. Jeg har vinca, guldnælde og efeu. Vinca er meget dekorativ og dækker jorden fuldstændig med smukke blade, der er grønne hele året - også guldnælde og efeu nyder jeg. Underligt nok er det hele kommet af sig selv - lige som mine mange primulaer i alle farver. Judaspenge (Lunaria annua) sår også villigt sig selv og har smukke frøstande og blomster.
Jeg har sået frø i mine højbede, gødet roser og hortensia og laver nye sommerfuglebuske.
Vejret er jo fantastisk, men jeg kan slet ikke huske, hvornår vi sidst har fået regn - det er vist flere uger siden og begynder at blive et problem.
Vi har været ude og prøve Brdr. Prices nye diner i Mette Blomsterbergs gamle lokaler på Toftebæksvej i Lyngby. Det er en familierestaurant, som ligner en rigtig amerikansk diner fra 50'erne eller 60'erne med amerikanske kulturikoner på væggene og 50'er-musik i højttalerne. Der er retter som meatloaf, chilli con carne, barbecue ribs, salater og kolde og varme sandwich. Vi valgte hver en kyllingesandwich, som var rigtig god. Her kan I se, hvad der er at vælge imellem på menukortet.
Og bøgen er sprunget ud - det er da en skøn årstid …
søndag, april 21, 2019
Haven og Brdr. Price
Abonner på: