Jeg lærte at gå tur, da jeg var omkring 5 år gammel. Min far gik aftentur hver dag, og på et tidspunkt kom jeg med på turene. Han havde været på kontor hele dagen og trængte til at komme ud. Vi gik tur med hinanden i hånden, og det hører til nogle af mine lykkeligste barndomserindringer. Vi brugte turene til at snakke om, hvad vi så på vores vej, og jeg fik lært en masse om stjernerne og om regnorme blandt meget andet.
Det kom jeg til at tænke på, fordi Eva i en kommentar anbefalede en bog af Anna Skyggebjerg: 'Gå tur'. Anna Skyggebjerg fortæller nogenlunde samme historie fra sin barndom. Det er en skøn bog! Hun skriver, så man ikke kan lægge bogen fra sig og har mange citater fra bøger, hun har læst.
Min tur i mandags var i slotsparken i Hillerød. Der er jeg nok en gang om ugen, og hver gang er der sket noget nyt i naturen. Nu var der grågæs med unger, og en svane lå på rede. Og flere nye buske var sprunget ud med smukke blomster.
onsdag, maj 01, 2019
Glæden ved at gå tur
Abonner på:
