Nu vover jeg at begynde at blogge lidt igen - jeg har været syg og er ved at komme mig. I dag har jeg siddet ude i solen og nydt varmen. Min energi er på vågeblus, men jeg har dog været ude at gå en kort tur.
To af mine klematisplanter skyder lige så fint, og jeg er meget spændt på, om der kommer blomster. Sidste år blomstrede den hvide 'Miss Batemann' for første gang, og i år ser det også lovende ud for 'The President', der får blålilla blomster. Den har aldrig blomstret før. Jeg glæder mig hver dag over at se, hvad der nu er sket i haven. Her er violer, blomstrende ribesbuske, primulaer og lungeurt. Det ser ud som om, alt er en måned tidligere fremme end ellers. Jeg kan ikke mindes, at jeg før har set rosernes og hortensiaens blade sprunget ud lige i begyndelsen af marts, og plænen er klippet for anden gang ...