Vi går en lang tur hver dag og i disse tider, er det ekstra vigtigt at komme ud og røre sig, når der er så meget, vi ikke kan og ikke må. I forgårs var vi i rododendronparken ved Nivaagaard. Jeg var spændt på at se, om der var rododendronbuske i blomst, som jeg så det i Botanisk Have i januar. Men der var kun én - og den var frostskadet - og der var to, som var tæt på at springe ud. Man skal altså ikke besøge parken for at se blomster allerede, men der var skønt alligevel i det dejlige solskin. Vi havde kaffe med og slog os ned på en bænk ved søen.
Bagefter vandrede vi ud mod Øresund, og på den anden side af Strandvejen gik vi gennem Nivå Bugt Strandenge. Det er et fuglereservat med fugletårn, og vi så et utal af skarver og måger og en fiskehejre. Der har jeg ikke været før, men der er virkelig smukt!
søndag, marts 29, 2020
Udflugt til rododendronpark og strandeng
Abonner på: