Vejrudsigten så lovende ud, og vi kørte en tur til Tibirke for at gå en tur i Tibirke Bakker. Området er fredet, og der er simpelthen så smukt en dag, hvor solen skinner. Områdets højeste punkt hedder Udsigten og ligger 57 meter over havet. Herfra kan man se Arresø, lidt af Roskilde Fjord og Gribskov. Her i Tibirke Bakker boede Johannes V. Jensen engang. Om sommeren går her får og heste, og der vokser lyng, enebær, birk og nåletræer i det kuperede terræn.
Vi parkerede ved Tibirke Kirke og gik op i bakkerne af grusvejen med det sjove navn Langetravs.
Tæt ved ligger Tisvilde Hegn, hvor Troldeskoven er en forunderlig fyrreskov med forvredne og snoede træer.
torsdag, april 16, 2020
Tibirke Bakker
Abonner på: