onsdag, maj 14, 2008

Aftenbillede

Fra min terrasse

Med dette billede og 'Che Gelida Manina' fra La Boheme i ørerne vil jeg ønske jer en dejlig aften!

Ny energi

Sanna Ehdin: Et liv i glædeEn anden bog, der ligger på mit bord lige nu, er Sanna Ehdins Et liv i glæde. Det er sådan en ruske-op bog, hvor man kan snuppe et afsnit, når man behøver en mental saltvandsindsprøjtning. Lige nu ligger den opslået på:

»Giv sjælen næring ved at gøre ting, som fylder dig med sjælelig energi .... Giv plads til sjælelig næring hver dag. Gå ture i naturen, lyt til musik, dans, spis noget godt, smil til en anden, sig noget venligt til den, du møder!«


Det er bare et enkelt pluk fra en vidunderlig bog, jeg gerne vil anbefale.

Guldkorn

Det er sjovt, som man pludselig kan falde over noget, som ens hoved er fyldt med. Jeg faldt netop over dette lille afsnit i Wayne W. Dyers Befri dig selv:

»På en eller anden måde har vi fået vendt alting på hovedet. Vi har overbevist os selv om, at meningen med livet er at overhale alle andre og ustandselig jage efter mål, som aldrig befinder sig inden for rækkevidde. Overalt oplever man, at mennesker maser sig frem, stræber, bekymrer sig og gør livet til et spil, hvis formål er at skaffe sig ting eller opnå social status i stedet for indre tilfredshed.«


Bogen er i det hele taget fyldt med små guldkorn.

tirsdag, maj 13, 2008

Hypnose

Jeg læste for nylig om hypnose i Samvirke. Der var et portræt af Ali Hamann, og det fik mig til at huske en oplevelse, jeg havde, da min søn gik på fritidshjem.

En aften havde man inviteret Ali Hamann til at optræde for både de unge og deres forældre. Og det blev en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Det var næsten lidt uhyggeligt. Nogle få frivillige unge rejste sig modigt og lod sig bruge som prøvekaniner uden at vide, hvad de gik ind til. Og jeg kan stadig se for mig, at et par unge fyre blev hypnotiseret til at tro, at der løb farlige dyr rundt på gulvet. De unge hoppede og sprang, så jeg fik helt ondt af dem. På et tidspunkt fik man næsten alle de unge mennesker til at tro, at vi fremmede, der sad nede på stolerækkerne, var deres mor og far, og at de var små babyer. De for straks ned til os og satte sig på skødet af vildtfremmede mennesker. Jeg sad pludselig med en kæmpestor pige på skødet og ... ja, det var en sær blanding af sjov - og en mærkelig oplevelse at se, hvad man kan få mennesker til via hypnose.

Forhåbentlig er der en grænse, så man ikke kan hypnotisere folk til noget, der er helt imod deres overbevisning - kriminalitet fx.

Havevandring

I går sprang denne smukke busk ud med sine dejlige hvide blomster. Jeg ved ikke, hvad busken hedder - den har aflange, lidt takkede blade, og blomsterne sidder i klaser med 5-14 blomster i hver. Blomsterne har 5 kronblade, og busken er kun knapt to meter høj, selv om den er mindst 15 år gammel.

Den navnløse busk

I går sprang også akelajerne ud i rosa og lilla farver.

Og vi havde besøg af munken, en sjælden fugl i vores have. Både hannen og hunnen kom og tog bad i et af fuglebassinerne. Hunnen har en rød kalot og hannen en sort. Og rødstjerten benyttede sig også af badekarret, det var en han - en meget smuk fugl.

mandag, maj 12, 2008

Hornbæk strand 1915

Farmor og farfar på stranden

Pinsen 1915 var meget varm. Det ved jeg, fordi jeg har en hel stribe billeder, min farfar har taget på Hornbæk strand. Dengang tog man ikke lige toget til Hornbæk, og boede man i København, var den eneste måde at cykle derop. Det er en strækning på cirka 50 kilometer, og det må have været en dagsrejse at tage på stranden, hvis det skulle være på Hornbæk strand. Min farfar og farmor var 27 og 29 år dengang. De havde været forlovet i 3 år, og der skulle gå endnu 2 år, før de kunne gifte sig.

Jeg synes, det er spændende at vide noget om, hvordan generationerne før os levede, og det var helt almindeligt at være forlovet i fem år, før man blev gift. For os er det jo vanvittig lang tid at skulle vente på at få den, man elsker. Tænk, hvad der er sket i de forløbne små 100 år i familierne. Kun ganske få blev skilt dengang. Min farmor og farfar fik deres første barn 2 år efter brylluppet, og endnu to børn fulgte senere. Min farmor døde allerede i 1951, så jeg har desværre aldrig lært hende at kende. Min farfar døde i 1956.

Kvindelister

Jeg holder meget af lister, mens Monsieur hylder princippet, at hvad man ikke har i hovedet, er ikke værd at beskæftige sig med. Det er måske derfor, vi har fundet sammen, da man jo siger, at modsætninger mødes.

Én af mine lister ser sådan ud:

Frihedsmuseet
Restaurant Mesop i Fredensgade
Restaurant Samos Skindergade
Restaurant Riz Raz
Arbejdermuseet
Glyptoteket
Café Sonja i Saxogade
Tranquebar i Borgergade ...

Det er et udpluk afspændende steder, jeg har set anbefalet på forskellige blogge i den senere tid. Så er det jo bare at gå i gang fra begyndelsen ;-)

Køkken med udsigt

Egernet

Ham her har jeg lige nydt godt af uden for køkkenvinduet. Det er en fryd at se, hvordan egern springer fra træ til træ. Da vi for nogle år siden havde endnu flere træer, end vi har nu, kunne vores egern finde på at springe hele haven rundt via trætkronerne - og tit i hidsig jagt efter hinanden. De er vist ikke flokdyr.

søndag, maj 11, 2008

Skovtur

I skovens dybe, stille ro

Tak for alle jeres søde ønsker for dagen - vi har haft en dejlig pinsedag, jeg håber også, jeres har været god.

Den begyndte tidligt med lidt indkøb og hjælp hos min far – hyggelig morgenkaffe i hans smukke gamle have, før solen fik os alle sammen til at smelte. Han bor stadig i mit barndomshjem og klarer sig fint selv. At kunne gå ud i en have når man er 85 og nyde blomster, buske og træer må være livskvalitet. Han har mange interesser, og det er en fryd at se, at han trives trods nogle få skavanker, der uvilkårligt kommer med alderen. Han holder hovedet i gang – og jeg tror, det er alfa og omega, når vi bliver gamle.

Bagefter var vi på Søllerød loppemarked, og det er vist en slet skjult hemmelighed, at jeg er glad for loppemarkeder og især dét. Det hæver sig et par klasser over andre, jeg kender. Jeg havde taget en stor indkøbspose med, og den blev fyldt sådan cirka til randen. Jeg kigger efter tøj, sko, smykker, bøger og pyntesager, selv om Monsieur synes, det er de samme ting, jeg køber hele tiden – men hvad ved mænd om det … Det blev til en sommerkjole, to trøjer, to skjortebluser og to t-shirts i naturfarver, som er mine yndlingsfarver. Og oveni lige en sølvring, et halsvedhæng og to halskæder. Monsieur faldt for en lækker B&O telefon (som lige har vist sig ikke at fungere - 'Sådan en platugle!') og to smukke, stilfulde messinglysestager.

Vi var inviteret til frokost hos min veninde Mettes mor. Så der er resten af tiden brugt med lammesteg, ratatouille og lang gåtur i Geels Skov med Mettes familie og deres to bordercollier. Skoven var efter min mening det bedste sted at opholde sig på en varm sommerdag. Der er løshundeskov bag Søllerød Park, og vi mødte mange hunde – ingen slagsmål. Til sidst kaffe og hjemmebagt rabarbertærte – og nu vel hjemme igen, kan ørerne knapt nok rokke og kattene ligger på fliserne.

Det var en dag, jeg kan leve højt på længe.
Har du også haft en god pinsedag?

Rigtig god pinsedag til jer alle

Set i sidespejlet

Der skal foregå en masse her, så jeg er nok ikke i Blogland før i aften.

lørdag, maj 10, 2008

Fyrretræer, tomater og andet godt

Nu er det pinse, og hvor er vi heldige med vejret!

Jeg begyndte dagen tidligt, fordi jeg skulle til en skøn gang massage og zoneterapi på den anden side af markerne. Allerede 8.30 cyklede jeg i strålende sol og med bare arme ud forbi fårene - ja, de har vand - og lagde mig på briksen. På vejen mødte jeg to harer i løb og ærgrede mig over, at jeg igen ikke havde kameraet med - det var nemlig med Monsieur på indkøb!

Vel hjemme med fornyede kræfter lagde jeg mærke til den særlige duft af fyrretræer i solskin - den er ubeskrivelig dejlig og minder mig om somre i Rørvig hos en elsket onkel. Nu er der spist sund frokost med tomater, der dufter af tomater - ja underligt at det er noget særligt, men det er det. Det var økologiske cocktailtomater fra Coop.

Nu tager jeg en tørn med ukrudtet, for jeg har læst et sted, at har man bund i det inden sankthans, kan man stort set læne sig tilbage og hvile på laurbærrene.

På vagt

Da jeg glemte kameraet i morges, får I et familiebillede fra aftenturen i går.

fredag, maj 09, 2008

Et usædvanligt menneske

Af en eller anden grund fik jeg pludselig øje på en bog i vores reol, jeg ikke har skænket en tanke i masser af år. Det er Helen Kellers Mit livs historie, som udkom på dansk i 1963. Jeg købte den engang i 70'erne på et bogudsalg og blev meget grebet af den. Helen Keller blev blind og døv, da hun var 1½ år og levede fuldstændig uden kontakt med omverdenen i 5 år, men med hjælp fra sin lærer Anne Sullivan lærte hun at tale og skrive og fik en videregående uddannelse.

Når man læser om hendes liv, fyldes man med undren over, hvad hun har præsteret, og hvorfor vi andre går her og piver ind imellem. Hun er et eksempel på, at det kan nytte at kæmpe mod et handicap. Hendes livshistorie blev filmatiseret i 1962 og kom til at hedde The Miracle Worker (dansk titel: Helen Kellers triumf).

Helen Keller, der levede fra 1880 til 1968, har i øvrigt skrevet flere bøger og rejste verden tynd med sine foredrag.

Man bliver så træt ...

En del af min arbejdsdag i går gik med et møde, chefen havde indkaldt til. En ny chef, der, så vidt jeg kan se, er ansat til helt at afvikle vores afdeling, som blev halveret i september. Derfor er stemningen nu katastrofalt dårlig. Chefen kommer fra tilsvarende afviklingsaktioner i to andre store, kendte organisationer. Så det var med en vis portion skepsis og med mange arme over kors, at der blev lyttet til 60 minutters nonstop hurtigsnak om ny struktur, udfasning og andre velkendte udtryk, som vi er ved at være immune over for. Men også en del om lederen selv og hendes børn, mand og hus med græs på taget i et dyrt kvarter i Nordsjælland. Her kunne jeg ikke lade være med at tænke på mine fyrede kolleger, der lige har måttet sælge deres huse.

Jeg er træt af ikke at have mulighed for at tænke frem, ikke at vide om jeg er ansat om et år, af at se og høre på dybt frustrerede kolleger. Oven i købet er der lige ansat endnu en dyr konsulent i ledelsen til at se på de tværgående processer og hvilke opgaver, der ikke længere skal udføres. Vi har alle netop været til den årlige jobsamtale, hvorefter den nye chef pludselig var der som med et trylleslag.

Jeg synes, jeg trænger til en fornuftig snak med Sofus og Miss Mis i eftermiddag.

torsdag, maj 08, 2008

Hans-Peter

Hans-Peter Skovskade

Som I ved, hedder alle skovskaderne her Hans-Peter. Vi kan alligevel ikke kende forskel på dem. Det er nogle sjove fugle, ret frække og meget forslugne. Det grønne net er resterne efter en mejsekugle, som hurtigt forsvinder. Fuglene har forskellige størrelser badekar i haven - men selv de mindste fugle går gerne i det dybe bassin, og en solsort er heller ikke bleg for at tage bad i det allermindste, hvor vandet kun når den til anklerne.

Hans-Peter Skovskade

Bekymringer

Miss Mis på græs

Miss Mis her virker aldeles ubekymret!

I bladet 'Psykologi er der i aprilnummeret et herligt svar til én, der bekymrer sig meget og ønsker at bryde den dårlige vane: Tag en elastik om håndleddet, og når du bekymrer dig for meget, giver du dig selv et ordentligt svirp.

Og et andet fif: Du kan planlægge at bekymre dig. Sæt en halv time af en gang om dagen til dine bekymringer, og skriv så ned i løbet af dagen hver gang, du overvældes. Tag så sedlen frem i den afsatte halve time, og så vil det vise sig, at de fleste bekymringer har tabt deres vigtighed. På den måde kan man glemme de unødige bekymringer og koncentrere sig om de væsentlige.

Kontraster

Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde kameraet med. Turen til København her til morgen var en eventyrlig oplevelse. Solen skinnede, men over dele af Nordsjælland lå der bølger af tåge, som gav landskabet en magisk stemning, og jeg tænkte på Astrid Lindgrens univers. Grønne marker med legende heste og maveslående køer vekslede med enge, skove og udsigten over Arresø. Midt på vejen sad en stor fugl og hakkede i et ådsel, men klokken 6 blev eventyrstemningen brudt af Radioavisen, hvor der blev fortalt om de grufulde tilstande i Burma og om det danske forsvars klyngebomber.

Livet er sandelig fyldt af kontraster.

onsdag, maj 07, 2008

Ren nydelse

Æble in spe

Jeg har været i haven og nydt det gode vejr - og været nyttig også. Æbletræerne står lige på spring med deres lyserøde knopper. Det morer mig at se, hvad der er kommet op helt af sig selv - det er bl.a. et væld af vilde jordbær og timian.

Jordbær in spe

Og alle de store træer og buske har sat nye små af slagsen, især gran og laurbærkirsebær.

Bregnerne er nu næsten kommet op. De ruller sig ud på den sjoveste måde. Ude i carporten ruger fru Solsort igen, nu på femte sæson, mens hendes gemal sidder i en trætop og synger smukt.

Nu må det være tid til at finde neglelakken frem og male tåneglene, for i morgen vil jeg gå med bare ben og sandaler.

Udsigt og høg

Raps

For lidt siden måtte jeg jage spurvehøgen væk igen. Den sad på en gren kun 1 meter fra køkkenvinduet og stirrede lige ind på mig. Jeg råbte ad den, og så kan det nok være, den fik lettet i en fart - jeg bryder mig ikke om, at den tager mine småfugle, selv om det er naturens orden. Her er det mig der bestemmer! I hvert fald, når jeg ser høgen.

tirsdag, maj 06, 2008

Spirituel visdom

Forestil dig at være et sted i Indien i en landsby langt fra alfarvej. Du sidder ved et skrivebord overfor en inder, der pludselig læser dit navn og din livshistorie op fra et gammelt palmeblad, som han påstår er omkring to tusind år gammelt - og at den eneste oplysning, som han fik om dig, da du kom, var dit tommelfingeraftryk på et stykke papir.

For nogle år siden læste jeg en artikel i Politiken, som fik mig til at spærre øjnene op. En journalist beskrev sin rejse til Indien, hvor han havde mødt en palmebladsastrolog, der kunne fortælle ham alt om hans liv. Jeg kom for nylig til at tænke på artiklen igen og kiggede på nettet, om der var skrevet bøger om de uforståelige forudsigelser. Og der er i hvert fald én: Lisbeth Ejlertsens 'Indiens spirituelle visdom - om at søge efter lykken og sandheden om livet hos indiske guruer og palmebladsastrologer'.

Det er en meget inspirerende bog, selv om mødet med palmebladsastrologen kun fylder 20 sider.

Et tofarvet kirsebærtræ

Det tofarvede kirsebærtræ

Da jeg var ude løbe i går aftes, kom jeg forbi et kirsebærtræ med både lyserøde og hvide blomster. Den ene halvdel af træet er helt hvidt i øjeblikket, og det ser ret sjovt ud. Jeg går ud fra at træet er blevet podet.

Har du nogen sinde hørt om to farver blomster på et træ?

mandag, maj 05, 2008

I biffen

Da jeg var barn, var jeg i biografen med min mor og så to film, jeg aldrig glemmer. Det var "Lawrence of Arabia" og "South Pacific". Er det mon ikke sådan, at de film, vi ser som børn, sidder fast i erindringen, mens dem, vi ser som voksne, må lide den skæbne at blive glemt?

Glæden ved dimser

Min dims

Jeg har en lillebitte bamse i metal, der har fulgt mig fra jeg var ganske ung. Den er 1½ centimeter høj - står på en hylde og pynter, og vi hilser på hinanden hver dag. Den betyder noget, men jeg ved ikke præcis hvad.

Har du også glæden ved små dimser?

søndag, maj 04, 2008

Levende føde - om råkostens betydning

Mælkebøtter

Min mormor var en stor beundrer af lægen Kirstine Nolfi og hendes 'levende føde'. Hun var foregangskvinden, der gjorde råkost 'moderne' i 1950'erne. Kirstine Nolfi levede fra 1881 til 1957. I 1941 fik hun brystkræft og valgte ikke at lade sig operere eller strålebehandle, i stedet begyndte hun at spise udelukkende råkost og kurerede sig selv. I 1945 grundlagde hun kurstedet Humlegården, fordi hun ville udbrede kendskabet til råkostens lægende egenskab. Hendes bog om den levende fødes betydning blev genudgivet så sent som i 1983 under titlen 'Råkost-kuren'. Bogen hed egentlig 'Levende føde', og jeg har min mormors bog fra 1955. Levende føde er nødder, frugt og grøntsager efter hendes opfattelse, og det skulle indeholdt alt, hvad vi har brug for.

Et par gange om året boede min mormor på Humlegården og fulgte en streng diæt, som hun følte gjorde hende godt. Jeg har været med og besøgt hende og husker stadig de gamle damer, der gik og tyggede på rå hvidløg og lugtede så fælt, at jeg aldrig havde været ude for noget lignende.

Snerlen er en meter høj

Når snerlen vokser

Nu er mine snerleplanter vokset til en meters højde, og jeg har sat to høje pinde i urtepotten, som de kan sno sig op ad. Om et par uger vil snerlerne gribe ud efter lampen i loftet. Og kort efter begynder de at blomstre med kæmpe blå blomster og sno sig rundt under loftet i en stor del af entreen, som kommer til at ligne et drivhus.

I en anden potte spirer 'Susanne med det sorte øje'.

Har du også sået sommerblomster?

lørdag, maj 03, 2008

Naturvandring og strøtanker

En af de fjerede pensionærer

Skovduen Holger her har nærmest boet på foderbrættet hele dagen. Skovduerne har fundet ud af, at de kan sidde på en gren ved siden af foderbrættet og nå ind til alle solsikkefrøene.

I dag er hele huset gjort rent, og græsset blev slået i går – så i morgen kan vi godt være bekendt at invitere gæster indenfor. Jeg har afprøvet Sisters krydrede postej, og den er virkelig lækker! Der er blevet købt ind bl.a. i den økologiske butik i Torup, så lagrene er fyldt op.

Min zoologiske have er affodret, vinbjergsneglene sidder oven på hver deres salatblad og guffer i sig og Hans Peter (skovskaderne her hedder alle sammen Hans Peter) har fået sin mejsekugle. Selv har jeg fået en lækker og sund smoothie i eftermiddag lavet af blåbær, banan og soyamælk med vanilje.

I går så jeg en stor og frodig mælkebøtte vokse op af et lillebitte hul i asfalten. Er det til at forstå?

De lyse nætter

Ifølge Ruth Gunnarsens ’Vores gamle kalenderdage’ om tro, overtro, fest og højtid i svundne tider er den 3. maj en god dag at så på – især byg. Som vejret er denne dag, vil det blive det meste af sommeren, kan man læse.

Så kære sol, vil du være venlig at være fremme det meste af dagen?

Cirka den 5. maj begynder de lyse nætter, som varer frem til august. Hos Danmarks Meteorologiske Institut kan man læse, at nattehimlen synes lys, fordi solen ikke synker så langt under horisonten og stadig kan oplyse himlen.

fredag, maj 02, 2008

Jeg rev et blad ud af min dagbog ...

Forårsmorgentågesol

Dagen begyndte med den smukkeste tåge her ved Frederiksværk. Billedet er taget klokken 6.15, hvor vi havde været oppe i halvanden time. Jeg havde lagt en fridag i dag - det tror jeg, de fleste har gjort - men Monsieur havde ikke muligheden.

Efter morgenmaden og oprydning, lidt tøjreparation og morgenringningen til min far, havde jeg hyggetid ved computeren og kontakt til bl.a. Malaysia og Den Lysegrønne. Ved 9-tiden cyklede jeg ind til Frederiksværk for at gå på posthuset, dumpede på vejen ind omkring ’Brugten’ og faldt for et par gummistøvler (støvletter) med masser af mønster à la Gudrun Sjödén. Jeg var på jagt efter en sommervindjakke og fandt én i sort, som var præcis det, jeg havde set for mit indre øje hjemmefra. I tasken havnede også den nyudgivne 'La Boheme' med Anna Netrebko og Rolando Villazón.

Gummistøvletterne

Lige efter middag tog Miss Mis og jeg os en lur i solen, og så kaldte græsslåningen, som jeg ellers nyder, men i dag var græsset så højt, at det var et hårdere job, end det plejer at være. Så tilbage til flugtstolen igen og aviserne.

Monsieur kom hjem for lidt siden, og vi har spist en sen frokost eller tidlig middag, hvad man nu vil kalde det, bestående af chopsuey med brune ris, letdampede porrer, broccoli og sukkerærter og lidt spæde spinatblade med dressing af olivenolie, hvidvinseddike og hvidløg. Hertil et glas god rødvin. Døren står åben ude til haven, og om lidt ringer jeg og spørger, om min far har haft en god dag. Og så skal der lægges planer, for på søndag skal vi have gæster, og jeg skal finde på en lækker frokostret, vi kan servere - forslag modtages med taknemmelighed.

Hvordan er din dag gået?

Sønnike

Sønnike
For en del år siden tog jeg dette billede af sønnike. Jeg kom til at tænke på det, fordi Lotte i Thy havde et indlæg om et tilsvarende billede af sin lille søn. Har vi mødre noget med vores børn i gummistøvler?

torsdag, maj 01, 2008

Cowboybukser og musik

Da jeg var teenager, blev det pludselig meget moderne at gå i coyboybukser. De voksne syntes slet ikke, det var noget, man kunne tillade sig at gå rundt i. Jeg kan huske især én film fra 60’erne, hvor en ung og smart pige tog sine coybukser på i badekarret for at få dem til at krybe og sidde som sprøjtet på – jeg mener, at filmen var Georgy Girl. Og jeg kan også huske en trendsættende svensk film, hvor den kvindelige hovedperson havde et par eddersmarte, hvide coyboybukser på. Det havde jeg aldrig set før, og jeg måtte straks have et par. Det er sjovt, som ens teenagetid står lysende klart – alt gør et voldsomt indtryk, især musik og film. On the road again med Canned Heat kunne jeg høre igen og igen og Magna Carta med pladen Seasons, foruden selvfølgelig The Rolling Stones, Donovan, Bob Dylan og The Beatles. Der var også panfløjtemusik fra Bolivia. Jeg havde en Tandberg spolebåndoptager, 4-spors, og et utal af bånd. Jeg tror ikke, jeg var hjemme, uden at der lød musik i min lejlighed i Lyngby. Musikken kunne løfte en sindsstemning og samle os, når jeg havde venner på besøg – eller kærester.

Men det var jo cowboybukserne jeg kom fra. Så vidt jeg husker, var det nødt til at være Lee eller Levis – intet andet duede. Folk, der gik i Wrangler, var komplet til grin. Og jeg kan nu kun grine af, at alt skule være på en bestemt måde, og at man lå under for et tyranni fra omgivelserne med hensyn til, hvad man skulle have på og høre af musik.

Kan du huske det?

Regndans og snegle

Den første vinbjergsnegl

Regnen har stået ned i tove her siden før middag. Jeg havde ellers planer for havearbejde, men det må blive på et andet tidspunkt. Hele formiddagen kiggede jeg med jævne mellemrum på Den 2. Radio og først her for ikke så længe siden er hjemmesiden skiftet ud, og der er link til netradioen. Det bliver spændende at følge.

Mine vinbjergsnegle er ved at komme frem. Jeg gad nok vide, hvor de gemmer sig for frosten om vinteren. Foreløbig er to kommet frem siden i går. Jeg har været ude at samle dræbersnegle – det blev ikke til så mange, som jeg havde frygtet, kun 30, måske er det, fordi de fleste er så små, at man ikke lægger mærke til dem.

onsdag, april 30, 2008

Film og virkelighed

Jeg har været på café i dag med en dejlig veninde. Hun havde set den nye film 'Gaven', hvor Henning Jensen spiller maniodepressiv - så vidt jeg har læst mig til, gør han det temmelig rablende. Og min veninde fortalte om filmen, som hun anbefaler på det varmeste. Og så sad jeg der og fik en aha-oplevelse af hendes beskrivelse af filmens hovedperson, fordi jeg i min nærmeste omgangskreds har et menneske, som opfører sig nogenlunde som faren i filmen. Og jeg blev skiftevis lettet og rystet, for hvordan får man et menneske til at indse, at det har behov for behandling?

Den 2. radio

I morgen går en ny radiostation i luften på nettet - en meget lille radiostation, som nogle af mine gamle P1-kolleger - bortsparede eller frivilligt fratrådte - har stablet på benene: Karsten Pharao, Birgitte Rahbek, Kirsten Laumann, Karl Johan Mikkelsen, Frederik Dessau, Georg Metz, Ove Weiss, Egon Clausen, Nikolaj Iversen og Tina Wilhelmsen Munck, og man kan forestille sig, at der kommer flere kendte navne til, hvis projektet bliver en succes. Det vil afhænge af, hvor mange der viser sig at savne det gammeldags, bevidst langsomme og smalle P1, 'med kultur og samfundsrelateret indhold til mennesker der savner indhold i det daglige radioudbud.' Foreløbig har Den 2. radio en omfattende støttekomité, og medarbejderne arbejder gratis til at begynde med.

Georg Metz byder velkommen i morgen. Derefter kan man høre en samtale om Danmark og globaliseringen mellem Birgitte Rahbek og professor Lars Bo Kaspersen. Christian Braad Thomsen står for en jazzprogram, og Frederik Dessau genopstår som radiovært i en ny serie 'Med andre ord'.

Planen er, at der hver søndag og hver onsdag skal lægges tre timers nyproduceret radio på nettet - udsendelser, der så kører i "sløjfe", indtil næste runde programmer afløser dem.

Du finder den nye netradio her (og man kan håbe på, at hjemmesiden snart bliver lidt mere oplysende, så man fx kan se sendetidspunkterne!)

Det kunne være meget sjovt, hvis det kan lade sig gøre.

Sansning

Birketræet

Birketæer er noget af det, jeg er mest betaget af. Dette træ 'talte' til mig i går på aftenturen og ville absolut fotograferes.

Jeg har fået fingre i en ny roman, der udkommer i dag, og som jeg venter mig meget af: 'Af jord' af Kirstine Brøndum. Hun fortæller underfundigt om sin barndom i 50'erne, om familien, naturen, slægten og barndommes lege. Som nogle sikkert har bemærket, holder jeg holder meget af den slags sansninger tilbage til barndommen, så jeg glæder mig til at læse den.

tirsdag, april 29, 2008

Indianske visdomsord

Bear Heart: Vinden er min moderJeg er ved at læse medicinmanden Bear Hearts ’Og vinden er min moder’. Bogen fængede med det samme på grund af sin ro og forfatterens livsklogskab.

Bear Heart er Creek-indianer og indvier os i de amerikanske indianeres livsfilosofi. Han er født i 1918 og fortæller om indianernes fordrivelse fra Sydstaterne i 1800-tallet, om sin barndom og indvielse til medicinmand. Det er gribende læsning, som jeg vil anbefale alle, der har interesse for at vide mere om indianernes kultur. ’Vær taknemmelig for alle de svære stadier i livet, dem kan du nemlig alle lære noget af.’ Det er et af mange visdomsord, som Bear Heart giver os i bogen.

Fra bagsiden:

»I Vinden er min moder fortæller Bear Heart om sin indvielse til medicinmand og gennem fortællinger og eksempler lærer han os, hvordan vores liv kan blive mere rigt og harmonisk. Han introducerer begreber som respekt, indlevelse og kærlighed — begreber, der trods deres universelle karakter, ofte bliver glemt. Bear Heart lærer os at huske dem igen, og hjælper os på vej til at lære om vores indre, sande karakter gennem spørgsmålene: Hvilken slags menneske er du? Hvordan behandler du dine forældre, dine børn og dine venner. Hvilke værdier har du? Gennem bogen lærer du at leve et rigt liv, uanset hvilken tro du ellers måtte have. Bear Hearts lære bygger på traditionel indiansk shamanistisk visdom og gennem små anekdoter viser han os, hvordan man opnår mental, følelsesmæssig og psykisk sundhed.«

I øjeblikket er den på tilbud hos boghandlerne til 49 kr.

Offer for en samler

Da jeg var ganske ung, gik der en film i biograferne, som rystede mig. Filmen hed 'Offer for en samler' og var med Terence Stamp i hovedrollen som en galning, der samlede på unge piger. Filmen er bygget over John Fowles' roman "The Collector". Hovedpersonen, Fredrick Clegg, er meget betaget af en ung kvinde, og efter at han i en periode har forsøgt at komme i kontakt med hende uden held, beslutter han sig for at kidnappe hende. Frederick spærrer pigen inde i kælderen i sit hus, som ligger isoleret ude på landet.

Denne film stod pludselig lysende klart for mig, da jeg hørte om tragedien i Østrig. Som alle andre fatter jeg ikke et ord af, at en mand har kunnet holde sin datter og hendes børn fanget i en kælder i 24 år. Børnene er han endda selv far til. Hvordan har det kunnet holdes skjult? Og de stakkels mennesker, der ikke har været oppe i dagslys, bliver de nogen sinde til mennesker, der kan leve et almindeligt liv?

Tragedien i Østrig overgår alt, hvad jeg har læst og hørt om før.

mandag, april 28, 2008

Som man ser det

Jeg er gift med en brilloman. Det betyder, at det ikke kan lade sig gøre at passere et optikervindue, uden at Monsieur liiige skal se, om der er noget, der er bedre end det, han har. Det er der ikke - og det har der ikke været, siden han sidst købte briller for fem-seks år siden. Et smukt stel, som jeg ville kalde klassisk with a twist. Det klædte ham rigtig godt.

Og så har han gjort det alligevel. Købt et par nye briller uden at tage mig med på råd - bare fordi han har haft det samme stel i nogle år. Nå ja, og så fordi han havde brug for en ny styrke, men så kan man jo bare købe nogle nye glas. Næ nej, sådan skulle det ikke være.

Monsiuers nye briller

De nye er dueblå på ydersiden og skrigende lyseblå på indersiden og på overkanten. Hvad gi'r I mig! Det er jo mig, der skal se på det i mindst et par år! Kan man være det bekendt?

Jeg ved ikke, hvad der er gået af ham, for han har jo før bevist, at han har en ikke helt dårlig smag i briller. For eksempel var det ham, der valgte dem, jeg bruger til daglig.

Han mener selvfølgelig, at det er mig, der er gammeldags.

I have a dream ...

- om en terrasse midt i solen ude i haven. Med et tag over den ene del og en hængekøje i den anden. Med pileflet og slyngplanter som Clematis Jackmanii og et hyggeligt bord og behagelige stole med en smuk dug. Med en duft af roser og kaprifolier og med en grill, som nogen lægger gode råvarer på. Med fuglesang og tralala, med små perlesten, der kan ses i den ene øjenkrog og med udsigt til solsortereden ud af den anden. På et lille bord står en smuk vandkaraffel og ved siden af ligger alle de bøger, jeg er i gang med. Hvis temperaturen så er cirka 22 grader, vil jeg ikke klage.

For mange år siden havde jeg en gammel hængesofa, som jeg malede rustrød og syede et betræk til af brunstribet mælkedrengestof. Jeg savner den, men jeg er ikke sikker på, at den vil finde nåde for Monsieurs sarte, strømlinede blik.

Hvordan udtænker man den perfekte spise- og solplads, som er langtidsholdbar?

En køn plante

Forleden dag læste jeg i avisen om et citrontræ, der tåler det danske klima og helt ned til 20 graders frost. Sorten hedder dværgcitron, poncirus trifoliata. Den er endda robust over for sygdomme og meget dekorativ - den får smukke, store og hvide blomster. Dværgcitron kan bliver 6-8 meter høj - dog kun 2 meter høj i Danmark, og den stammer fra Japan.

Det er nyt for mig, at man kan have citrontræer udendørs året rundt på vore breddegrader. Jeg har haft flere, der har stået på terrassen i de varmeste sommermåneder, men måtte ind resten af året.

Jeg vil kigge ind på en planteskole og spørge efter denne hårdføre sort af citrontræ.

Ved du noget om det?

Opdatering: Lotte fortæller, at frø kan købes her: http://www.florentsia.com/2shopda.html

søndag, april 27, 2008

Isabella 3 år

Isabella 3 år

Her er et billede af mit lille barnebarn, der var lidt benovet over at være midtpunkt for både mors, mormors, farmors og oldefars opmærksomhed. Hun klarede at puste de tre lys i lagkagen ud ad tre omgange.

Skovens Dag

I dag søndag den 27. april er det Skovens Dag, og Skovforeningen inviterer hele familien Danmark på skovtur. Temaet er skovens historier, og der er arrangementer over hele landet, se evt. www.skovensdag.dk.

I Politiken i går kunne man læse, at 90% af alle voksne danskere er i skoven mindst én gang om året, og at skovene er det mest brugte fritidstilbud overhovedet.

Jeg når desværre ikke en skovtur, for jeg skal til fødselsdag hos mit barnebarn Isabella, der bliver 3 år.

Skal du i skoven i dag på Skovens Dag?

lørdag, april 26, 2008

Vinologisk sammentræf

Skål!

Min kendskab til vin indskrænker sig til at vide, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide, og til min fødselsdag var jeg så heldig at få en hel kasse med en chilensk rødvin, der smagte mig mere end godt. Så godt, at da vi havde haft et par hold gæster, der gjorde betydeligt indhug i kassens indhold, gik vi hen og investerede i endnu en kasse.

Og så sker det hverken værre eller bedre, end at Monsieur og jeg for at par timer siden sidder og spiser i en nyåbnet, lokal restaurant, der ikke bare serverer fantastisk velsmagende mad, men også den selvsamme vin, som jeg har kastet min kærlighed på.

Hvor heldig kan man være? Og jeg garanterer for, at den ikke er spor sur, selv om etiketten godt kunne give en bange anelser.

Mere afslapning



Undskyld, men jeg kunne ikke la' vær' ...

Afslapning

Sofus catnapper

Så afslappet ser Sofus ud, når han sover. Og det har altid fascineret mig at se, når han vågner og strækker sig helt ud - først det ene ben bagud og så det andet.

Jeg tror, vi kan lære noget om både total afslapning og om udstrækning af katte.

fredag, april 25, 2008

Havgasse

Som I måske ved, 'samler' jeg på sjove ord og nyder at se dem i avisen fx.
Dagens høst: hyttefad og havgasse! Er de ikke herlige?

Har du nogle gode ord at supplere samlingen med?

Genhør



Kate Bush med Wuthering Heights - er den ikke fantastisk?

torsdag, april 24, 2008

Krudt og ukrudt

Mine stedmoderblomster

Vejret har været med mig i min ferie, solen har skinnet hver dag, og jeg er ved at få lidt farve. Jeg har nydt at luge og pusle om mine planter, at tage en daglig løbetur og se flere venner. I går besøgte jeg en veninde, som ved alt om at bruge havens ukrudt til salatskålen. Vi fik den lækreste salat med bl.a. mælkebøtteblade, skvalderkål og rødbedetoppe i en krydret dressing. Der findes en bog af Anemette Olesen, der hedder
Spis dit ukrudt - høst din egen mad fra have og natur - den får jeg lyst til at låne igen.

Og jeg har lige været på besøg hos fårene - ja, de har vand!

Mine margueriter

Skryderi

To hoveder og to æsler

Vi har også sådan nogle fyre lige rundt om hjørnet ...

onsdag, april 23, 2008

KRAM

Kost, Rygning, Alkohol og (for lidt) Motion - KRAM - er de fire faktorer, der har ansvaret for 40 procent af al alvorlig sygdom og tidlig død i Danmark. Det skrev Bente Klarlund Pedersen en tankevækkende kronik om i Politiken i går under overskriften 'Med lov skal sundhed fremmes'. Hun indleder sådan:

»Vi er ved at æde, drikke, ryge og inaktivere os ihjel. Vi belaster sundhedsvæsenet med sygdomme, der helt kunne undgås. Stort sygefravær og talrige førtidspensioner svækker arbejdsstyrken. Vor livsstil gør ondt på nationaløkonomien. Men hvis danskerne skal være sunde, er der behov for et paradigmeskift. Det første skridt er at gøre op med den grundlæggende forestilling om, at forebyggelse kun handler om at fortælle danskerne, at de hver for sig må tage sig sammen og vælge en sundere livsstil. Næppe en eneste overvægtig, nikotinafhængig eller alkoholafhængig borger har ønsket at være 'livsstilsramt' - og mange arbejder intenst på at ændre vaner, men det lykkes ikke. Udviklingen taler sit tydelige sprog. Den isolerede livsstilsbetragtning må sparkes til hjørne.«

Og løsningen er efter Bente Klarlund Pedersens mening mere lovgivning og flere forbud. Umiddelbart lyder det skræmmende, privatlivskrænkende og meget udansk. Men efter læsningen er i hvert fald jeg overbevist om, at det er den rigtige strategi.

Hele kronikken finder du her.

Forårsrengøring

Er det ikke et fantastisk vejr?

Og slet ingen snegle!

Men et sådan lys er jo også temmelig afslørende, og jeg mindes min mor, som hvert forår gjorde hovedrent i hele hytten. Jeg gad vide, om der er mange, som stadig gør det. Jeg mener - egentlig brude vi nok give den en ordentlig skalle mindst én gang om året, hvor bestikskuffen tømmes og rengøres, alle bøger tages ud af reolerne og støvsuges, tæpperne hænges ud og bankes, møblerne børstes eller bankes osv.

Gør du forårsrent?

tirsdag, april 22, 2008

Jeg er rasende

Da jeg kom hjem i dag og løb en tur ned til fårene, havde de ikke én eneste dråbe vand i deres to vandtrug. På de fredede arealer ved de syv høje i Melby går der mindst 50 får og lam, som tydeligvis ikke have fået vand et stykke tid, for de havde samlet sig ved vandtrugene. På hegnet står der, hvem der har opsyn med fårene og et telefonnummer, og jeg ringede straks, da jeg kom hjem for at fortælle, at dyrene ingen vand havde – men jeg havde dårlig fået sagt beskeden, før røret blev smidt på. Nu er jeg netop kommet hjem efter en frisk cykeltur ud over markerne med 10 liter vand i den eneste dunk, jeg har – og det forslog jo ikke meget til 50 dyr, der stod på nakken af mig. Jeg fik den idé, at jeg ville alliere mig med den nærmeste bondemand (en kvinde), der selv har et hestestutteri og derfor en vogn med vandtank, som de tager ud med til deres egne dyr. Men kvinden var midt i at holde sin datters 18-års fødselsdag, så jeg fik mest gavn af hende som sparringspartner, og vi blev enige om, at jeg skulle ringe til menighedsrådet, som har ansvaret for jorderne, som kirken ejer. Nu har jeg så talt med menighedsrådsformanden, som lovede mig at tage kontakt til den mand, som har opsynet med fårene. Og jeg ved, at jeg igen om nogle timer cykler hen til fårene med 10 liter vand.

Og nu ved I også, hvad jeg laver i morgen, hvis fårene ikke har fået vand.

Opdatering: Da jeg besøgte fårene igen i går aftes, havde de fået vand. Så det hjalp altså at sætte himmel og jord i bevægelse. Hvis jeg igen ser, at dyrene ikke har vand, anmelder jeg det straks til politiet. Og jeg har netop skrevet til Frederiksværk Ugeblad om hele oplevelsen.

God tirsdag til jer alle

Madame
I dag skal jeg spise morgenmad hos min far. Vi skal lave forskellige praktiske ting sammen hele dagen, og derfor er jeg nok ikke i blogland i dag.
På gensyn i morgen.

mandag, april 21, 2008

Et nyt og bedre menneske

Jeg er lige kommet hjem fra et besøg hos den lokale fysiurgiske massør og zoneterapeut. Jeg følte, at nu var det tid til at få et gennemgribende eftersyn hos fagkundskaben – og det skal jeg love for, jeg fik. Det var en skøn oplevelse. Jeg føler mig fuldstændig afstresset og i balance, og jeg er blevet fyldt op med gode råd. Nu vil jeg til at løbe hver dag, lave ryg- og skulderøvelser og gå til yoga.

Jeg føle mig som et nyt menneske, og om lidt skal jeg hen og finde at par gode løbesko.

Mandagssnapshot

Norsjællandsk langhorn
Nej, jeg har ikke været i Skotland - bare henne om hjørnet

søndag, april 20, 2008

Vores nabo Knud

Knud Rasmussens hus

Vi har brugt lidt af den smukke eftermiddag til en travetur ved Knud Rasmussens hus i Hundested. Vi bor nogle få kilometer derfra, og køreturen langs nordkysten var i sig selv eventyrlig gennem Nødebohuse - et lille sommerhusområde lige ved vandet. Og Spodsbjerg er smuk med det kuperede terræn og fyret. Man kan gå helt fra Hundested centrum langs stranden til huset og videre til Kikhavn lidt længere oppe ad kysten.

Knud Rsmussens udstyr

Knud Rasmussen blev født i 1879 og døde i 1933 efter flere polarekspeditioner i Alaska og Grønland. Vi var ikke inden for i dag, men det har vi været tidligere. I dag nød vi en tur i området og kiggede ind til hans to slæder og kajakken, der ligger i en garage uden for huset med hundepisk og det hele.

Jagten står for døren

Sarah Ford: Til kamp mod dræbersneglenDræbersneglesæsonen lurer, og jeg er bevæbnet til tænderne. Bogsamlingen er nemlig blevet udvidet med en ny håndbog: Til kamp mod dræbersneglen - 50 mere eller mindre effektive metoder til udryddelse af havens fjende nummer 1.

Om ikke andet kan jeg altid bruge bogens sidste råd:

»Man begiver sig ud i haven bevæbnet med denne bog. Man lokaliserer en snegl, fjerner den fra sine planter, placerer den lukkede bog oven på sneglen og træder hårdt til med foden. Børst de døde rester væk. Afslut med at tørre bogen af!«

Men de fleste af bogens råd er faktisk seriøse. Nu får vi se ...

lørdag, april 19, 2008

Den daglige kamp

Jeg er A-menneske, men trods alt ikke så meget A, at jeg frivilligt står op 4.50 om morgenen. Jeg har for en sikkerheds skyld to vækkeure, som er sat med 5 minutters interval. De larmer infernalsk - men kattene har som regel vækket mig inden.

Kan du ikke komme op om morgenen, kan jeg anbefale at holde kat og vænne den til, at den må komme ud når som helst, den skal bare sige til ...

Hvordan kommer du op om morgenen? Og er du A- eller B-menneske – eller måske snarere C?

fredag, april 18, 2008

Gensyn med vennerne

Er I nu dér igen?
Er I nu dér igen?

Nu går våren gennem Nyhavn

For et par dage siden skrev Henrik Palle en underholdende forårsklumme på bagsiden af Politiken. Han spørger, hvad det er, der får folk til at sande, at nu er det vår, og kommer selv med nogle herlige forslag: 'kastanietræernes knoppers udvikling', trækfuglenes ankomst og ænderne om morgenen på vejen ved Rebæk Sø i Hvidovre.

Mine egne foretrukne forårssignaler er at kunne sidde udenfor uden overtøj, lytte til solsortenes sang og konstatere, at græsset er begyndt at gro. Det gjorde det ganske vist allerede i februar, og i søndags blev vi nødt til at slå det for første gang i år. Hov, jeg kender vist én, der vil protestere mod brugen af 'vi' ...

Hvad signalerer forår for dig?

Efterlysning

Jeg har prøvet at klikke mig ind på http://gaestebud.blogspot.com og får et skilt om, at bloggen kun er åben for inviterede læsere. Tidligere i dag stod der, at bloggen var fjernet. Den slags skilte gør mig forundret og bekymret. Hvad ligger der bag ordene? Jeg var glad for at besøge bloggen daglig gennem nogle uger. Som en sidste mulighed har jeg forsøgt at maile, men mailen eksister ikke.

Kære Jeannette Mariae, hvad er der dog sket? Jeg ville blive glad for en mail til huskebloggen[snabela]gmail[dot]com.

Opdatering klokken 13.45: nu ligger der en besked på den pågældende blog om, at den er lukket.

torsdag, april 17, 2008

Ferie

Torsdagsmad

Vi har fået en af mine yndlingsretter til middag - rødkålssalat med ingefær, spelt fuldkornspasta, frisk ananas og basilikum og kylling marineret i soya. Det ligger dejlig let i maven, så jeg er klar til en aftentur hen for at besøge fårene igen.

Nu venter hele ti dages ferie, og det skal nydes. Jeg har masser af planer, og samtidig trækker haven, som rigtig er vågnet af vinterdvalen. Jeg har allerede rengjort terrassen for ukrudt, grannåle og blade, fejet og plantet et par krukker til med pink margueritter. Nu vil jeg vise mine lørdagsgæster, at der er så dejligt ude på landet ...

Farverig og frodig

Som nævnt har jeg et blødt punkt for Gudrun Sjödéns kreationer. Men hun skriver også weblog - den ligger i rullemenuen 'Enligt Gudrun' længst til venstre - og man kan kommentere hendes blogposter. På bloggen er der små filmindslag fra Guatemala, og man kan læse om hendes rejser til alle de eksotiske steder på kloden, hvor katalogerne er fotograferet.

Sommerkataloget ligger på nettet, man kan blade i det ved at klikke på hjørnerne, og så vælder det frem med tøj, briller, sko, strømper og ting til hjemmet. Der er også en dejlig film om hendes holdning til miljøet. Gudrun Sjödéns stil er næsten ubeskrivelig - fabulerende, eventyrlig og farverig. Og så har hun den sjældne egenskab at lykkes med at skabe tøj også til store kvinder.

Hendes danske butik ligger i Fiolstræde i København.

onsdag, april 16, 2008

Når får får får

Vi har lige været ude at gå en tur på det fredede område ved gravhøjene i Melby. Om sommeren græsser en folk får her, og de har de dejligste små lam i øjeblikket. Området er hegnet ind, men der er låger, og man må gerne gå inde mellem fårene. Vi kunne komme ganske nær på dem i dag, men vi listede også for ikke at skræmme dem. Og vi måtte have den lange linse på.

Den stolte moder
Den stolte moder



På egne ben
På egne ben


Her kommer vi!
Her kommer vi!


Det klør!
Det klør!


Hvor hænger man frakken?
Undskyld, men hvor hænger man frakken?

tirsdag, april 15, 2008

Bøger er gratis

- i hvert fald somme tider. BookCrossing - ideen med at lægge en bog et offentligt sted, så den kan blive fundet og læst af andre, som derefter lægger den ud igen - har efterhånden nogle år på bagen. Hjemmesiden blev søsat den 17. april 2001, og siden har fænomenet bredt sig til hele kloden. Der er nu 664,336 medlemmer fordelt på 130 lande, og op mod 5 millioner bøger er registreret på hjemmesiden.

Det har aldrig været meningen, at der var nogen, der skulle tjene noget på det, men det ser ud til, at forlagene også har opdaget fidusen. Det viser sig nemlig, at det stimulerer salget at forære bøger væk.

I dag udkom Iselin C. Hermanns nye roman Domino på Lindhardt & Ringhof, men samtidig med udgivelsen har man trykt 20.000 ekstra eksemplarer i en skrabet udgave til fordeling rundt om på offentlige bænke. Det er vist første gang, det sker i Danmark, men det er en god begyndelse.

Til alle andre forlag: hold jer endelig ikke tilbage!

Gal i skralden

Jeg er en posedame. Når jeg bevæger mig i naturen til fods ser jeg alt det affald, folk smider fra sig. Flasker, dåser, plasticemballage, glasskår - jeg bliver gal i skralden over alt det skrald. Så jeg tager en bærepose med i lommen og sniger mig til at samle op, når Monsieur ikke ser det - han synes, det er uromantisk at gå aftentur med skraldeposer i hånden.

Forrige år samlede jeg på 14 dage 34 Netto-poser svingende fulde.

Dansk Naturfredningsforening har netop skudt en kampagne i gang, der skal få os til at rydde op i svineriet.

Du er ikke et skovsvin, vel?

mandag, april 14, 2008

Tag en taxa og lad arvingerne gå!

Jeg hørte en skøn sætning i et radioprogram:

'Tag en taxa og lad arvingerne gå!'

Det var journalisten Lone Kühlmann, der fortalte om alderdom, og hvad man venter sig af den. Og hun gjorde det så lunt, at jeg var helt solgt.

Kender du det, at man hører en sætning, som bare dukker op i hovedet på én igen og igen?

Nærvær og glæde

Jeg er et par gange i den senere tid stødt på artikler i aviserne, der fortæller, at kræftoverlevende føler sig lykkeligere end før, de fik sygdommen. Det kommer ikke bag på mig. Jeg har selv via min mor haft kræft tæt inde på livet, og mine tanker har i mange år været fyldt med dette tema.

Cand. scient. san. Dorte Malig Rasmussen har interviewet en række mennesker, der har overlevet en kræftsygdom og konkluderer, at mange kræftoverlevere føler, at sygdommen har givet dem et nyt livsperspektiv og en større livsenergi, end før de blev syge. Det skriver Fyens Stiftstidende. De bliver lykkeligere, fordi de prioriterer deres livsindhold helt anderledes end før kræften. Kræftoverlevere bliver for eksempel bedre til at skære de irriterende venner fra, dyrke oplevelser, de tidligere har udskudt, og i stedet nyde tilværelsen med dem, de holder af. En mand fortæller, at han nu lader opvasken stå og i stedet drikker vin i haven med sin kone, mens solen går ned. Andre gider ikke længere skændes over bagateller eller glo på tv. Jeg synes, det er tankevækkende, at der skal en stor forskrækkelse til, før vi vågner op og lever et intenst liv.

søndag, april 13, 2008

Redebygning

Hvert forår har vi en musvit, der kommer og plukker uld af kattenes tæppe ude på havebænken. Havebænken står helt op ad huset, så når jeg sidder ved spisebordet, som nu, sidder den 1½ meter fra mig. Fru musvit har vældig travlt og kommer tilbage med få minutters mellemrum en stor del af dagen. Gad vide hvor gammel en musvit kan blive - kan det være den samme, der nu er her på fjerde år?

lørdag, april 12, 2008

Kærlig hilsen

Har I nogen sinde tænkt over, hvordan vi underskriver os i en mail eller i et brev?
Om man vælger at skrive: kærlig hilsen, venlig hilsen, hilsen, varme hilsner, knus, solksinshilsen - eller hvordan man ellers kan variere det ...

Hvad skriver du til nære og fjernere bekendte?

Og så må I undskylde, at jeg nok først er på bloggen igen sent søndag.

Bryllupsdag

Så gik der 22 år!

fredag, april 11, 2008

Hjem fra skole

Der var perlegrus i indkørslen. Når jeg kom gående, kunne man høre mine skridt i stenene, det lød sjovt, når jeg slæbte fødderne efter mig. Lige inde til venstre stod det træ, min mor havde plantet som en kastanje, hun lagde i jorden. Nu var træet 30 meter højt og susede i vinden. Og til højre stod snebærbuskene med de hvide bær.

Jeg traskede op ad trappen til den store indgangsdør med skoletasken på ryggen, og kiggede på bordet i hallen. Der lå Berlingske Aften på en fint broderet løber på bordet. Jeg gik ind, hvor der stod Privat, efter at have taget en tur ned ad gelænderet fra første sal.

Der var musestille. Tot lå og sov, og jeg børstede ham med hundebørsten. Hvis jeg var heldig, fik jeg måske 25 øre af min mormor. Klokken var 12, og jeg skulle vente på, at min mor havde fri klokken 2, så vi kunne tage hjem. Hun var vævelærerinde hos min mormor. I ventetiden gik jeg ned i skoven, som stødte op til baghaven. Lidt inde var der en å, hvor man kunne kigge på skrubtudser.

Der var rart at være hos min mormor - der var ikke nogen, der sagde, hvad jeg skulle gøre, så jeg kunne bare passe mig selv.

Den slags tanker om dage i min barndom står ind imellem lysende klart for mig. Jeg kan se huset, og hvor alle ting stod, lugte min morfars tobak og høre min mormor råbte: "Luk så den dør", hvis hun sad og spillede Chopin.

Men mon ikke vi alle får glimt af vores barndom ind imellem?

Aftenturen



Vagthunden Asterix

Hver aften, når vi går aftentur, møder vi to dejlige West Highland White-terriere, der hedder Asterix og Chili. Så får vi os en god snak om dagen og vejret, og hvordan det ellers går. De logrer, og vi bliver slikket på hænderne. Chili er en ældre dame, der er lidt gangbesværet på grund af gigt i hofterne. Når vi så har fortalt hinanden, hvad vi har oplevet, går vi tobenede videre ud over bakkerne, får en snak med hestene på marken, ser hvad der er sprunget ud siden i går - og til sidst går turen hjemover via små grusveje, og hvis vi er heldige, møder vi et rådyr.
I dag var Sofus ude for første gang, mens vi var på arbejde. Han er jo kun en knejt på to år, men vi vovede at lukke ham ud i foråret, før solen stod op, og heldigvis var han lige ved huset, da vi kom hjem.

Går du også aftentur?

torsdag, april 10, 2008

Fuglefløjt og tralala

I morges begyndte fuglene i haven at synge klokken 5.23, først et lille pip og i løbet af ½ minut var det et kæmpe kor af især solsorte. Den bedste musik, man kan ønske sig, og den sender mig lige en tur i tidsmaskinen.

Jeg er tretten år, og min hjerteveninde Inger og jeg ligger i telt i mine forældres have med luftmadrasser og soveposer. Vi elsker at være os selv uden vores ’gamle’ forældre, og vi har samlet proviant, selv om vi kun er 20 meter fra huset. Men sikke en frihed!

Jeg kan stadig mærke duften af våd luft, blomster og græs og høre lydene i sommernatten, og jeg får helt lyst til at prøve det igen. Når det en dag bliver lunt nok, vil jeg sove ude, måske bare på terrassen.

Sover du i det fri?

onsdag, april 09, 2008

Slip køerne løs, det er vår!


Slip køerne løs, det er vår!

Her er det syn, der møder mig hver dag, når jeg kommer hjem fra arbejde. Rundt omkring os ligger der mange gårde, og nogle har heste - andre køer. Synet af marker, dyrene på dem, af træer og buske, er det mest beroligende, jeg kender. Træerne har direkte adgang til mit indre på den dejligste måde. I dag har jeg været ude at cykle, og jeg har luget mælkebøtter med mit nye mælkebøttejern. Jeg har også flyttet mine små nye snerler over i en meget stor lerpotte, for de vokser sig kæmpestore. De var allerede vokset ud af bunden på en ikke helt lille urtepotte. Nu glæder jeg mig til at se dem vokse og blomstre med deres store blå blomster - de hedder Clark's Blue.

Stress og afspænding

Da jeg kiggede på en stak bøger, faldt der pludselig én ned over mine fødder. O.k., tænkte jeg, den vil måske fortælle mig noget. Jeg havde kun bladet bogen hurtigt igennem, da jeg købte den på et loppemarked sidste sommer.

Det var 'Stress og afspænding' af Alix Kirsta. Nu fik den en chance, og jeg blev glædeligt overrasket. Den handler om positiv livsstil, kost, massage, yoga, åndedrætsøvelser, meditation m.m. Samtidig er den lækker-lækker at kigge i, og det gør jo ikke noget. Der er en del om stress-strategi, om kunsten at være sig selv og om planlægning af tiden. Bogen indeholder overskuelige skemaer med spørgsmål, man kan stille sig selv. Billederne er en fornøjelse! Efter en times skimning tør jeg godt at anbefale bogen. Der er med garanti guldkorn, man ikke havde tænkt over.

Politiken har udgivet bogen, og den står under 61.6 på biblioteket.

tirsdag, april 08, 2008

Distraktion

Jeg er gift med en mand, der tænker mange tanker. Nogle gange så mange, at han glemmer, hvad det er, han er i færd med. Det kan give sig sjove udslag som forleden morgen, hvor han skulle finde sin madpakke i køleskabet. Men der var ingen madpakke - selv om vi begge endevendte det. Jeg gav op, for jeg kunne ikke forstille mig, hvor madpakken ellers kunne være. Men nogle minutter efter kom en sejrssikker Monsieur og fremviste madpakken i en fin box, som han havde fikset aftenen før.

- Nå, hvor fandt du den så?, spurgte jeg uskyldigt.

Han kiggede forundret på mig og svarede med den største selvfølgelighed:

- I køkkenskabet med de tomme opbevaringsbokse.

Nå ja, hvad ellers?

Eller for en uges tid siden, hvor han var så forkølet, at jeg holdt mig på lang afstand for ikke at blive smittet. Mens vi sad og spiste morgenmad havnede pludselig den teske, han spist sit æg med, nede i den fælles blåbærmarmelade. Jeg opdagede det først, da jeg bar ud, fordi den rene marmeladeske lå dér og kiggede på mig. 'Damn,' tænkte jeg - 'nu kommer jeg ikke til blogtræf'.

Men så galt gik det jo heldigvis ikke ...

mandag, april 07, 2008

Båndduller

Det er sjovt så mange fagord, der kun kendes i de forskellige faglige sammenhænge.

Som lydtekniker har jeg måttet lægge ører til de særeste ord. Båndduller, skærepiger og at 'sy' en udsendelse sammen. Godt man ikke er oversætter og skal finde de rette ord på andre sprog.

Kan du komme i tanker om nogle vanvittige ord fra dit fag?

Når man må sige farvel

Der er voldsomme begivenheder, som vi alle har til fælles. En af dem er, når én i vores omgangskreds ligger for døden. Flere gange i den sidste tid, har jeg hørt om mennesker, der lå for døden i en tilstand, hvor det er svært at afgøre, hvad de opfatter. Jeg føler mig overbevist om, at mennesker i den tilstand kan høre, hvad vi siger, og at hørelsen er noget af det sidste, der forlader et menneske. Da min mor lå på sit yderste, spillede min far klaver for hende og var sikker på, at hun kunne mærke det. Lige sådan med min mors kusine - hendes søn, der er klassisk guitarist, sad og spillede guitar for hende i flere timer inden hun døde.

Er det sandt, hvad jeg tror, at hørelsen er det sidste, der forlader et menneske?

søndag, april 06, 2008

Havevejr



Spidsmus

Jeg holder meget af havens vilde dyr, også de små spidsmus. Og hver gang, der ligger en gave til mig foran hoveddøren, ville jeg gerne fortælle Sofus, at han ikke behøver at lægge flere. Men forhåbentlig formerer spidsmus sig hurtigt, så det ikke går ud over bestanden, at han fanger en i ny og næ.

Jeg har tilbragt eftermiddagen i haven i det dejligste vejr. Det har været så varmt, at jeg har kunnet sidde i solen uden overtøj. Og jeg har luget mælkebøtter med mit nye mælkebøttejern - tak Lotte, det er superlækkert.

lørdag, april 05, 2008

Succes!



Blog- og øltræf

Så er jeg lige hjemkommet fra blogtræf på Islands Brygge i København. Der var nye ansigter, der var ansigter, som ikke kunne komme, men gerne havde villet, og der var øl, vin, te og kaffe - og som noget nyt også mad! Det havde vi overset sidste gang.

Det var en oplevelse, intet mindre! Og jeg håber, arrrangørerne har mod på at lave flere træf, for det er fantastisk at få ansigter på de mennesker, man føler, man kender vældig godt.

Så tak til Andrea og Sifka - ankermændene bag nu tre blogtræf i København. Vi var Andrea husejer, Sifka, Shabby-Marianne, Mariannes mening, Anne mandagspige, Lotte, Valdemarsro, Pedrsn, Therese, Kagekonen, Deborah, Donald og mig selv.

Tak for i aften!

Om lidt ...

Om lidt tager jeg toget ind til København, og senere i dag skal jeg mødes med en masse blogvenner. Jeg glæder mig ...

fredag, april 04, 2008

Nyheder

Hvorfor er nyheder i radio og tv altid negative?
Det har jeg tit spekuleret på, for hvem pokker gider kun at høre på ulykker, voldtægt, mord, prisstigninger, krig og elendighed?

Kan du give mig en forklaring?

torsdag, april 03, 2008

Få selv blodtrykket ned

Som nogle måske har bemærket, er jeg meget optaget af, hvordan man lever, så man får så få skavanker som muligt med alderen. Mange mennesker får for højt blodtryk og bliver behandlet med medicin. Jeg vil så gerne slå på tromme for, at man forsøger at nedbringe blodtrykket på andre måder, fordi medicinen kan blive invaliderende på lang sigt. En ældre herre i min bekendtskabskreds har så mange bivirkninger, som lægen siger, det er, at han både lider af svimmelhed, træthed, svedeture, iskolde og abnormt tørre hænder - alt sammen på grund af blodtryksmedicin, Selo-zok, taget i 25 år. Når ens livskvalitet bliver så forringet, synes jeg, at alle bør sætte sig ind i, hvordan man får sit blodtryk ned ad naturlig vej. For mig har Jerk W. Langers bog Blodtryk været en stor inspiration, og derudover et blodtryksapparat - og i øvrigt bøger om sund kost.

onsdag, april 02, 2008

Første dag med planteskeen

Jeg har været i haven og puslet for første gang i år. Foråret og vejret lokkede, og fuglene sang som musik til arbejdet. Først spredte jeg Animix naturgødning på vores græsplæne foran og bag ved huset. Det lugter sådan rigtig naturligt og økologisk - bare jeg ikke lugter af det i morgen. Monsieur er så forkølet, at det kan han ikke mærke, gudskelov, og jeg vil ikke bruge kunstgødning. Jeg har sagt goddag til alle kroge i haven og hilst på planterne - blandt andet ribes og forsythia i blomst, primulaer i alle farver, lungeurt, en kæmpe anemone og én påskelilje . En gammel hyld er svøbt ind i efeu og mos på smukkeste vis. Det vrimler med nye små laurbærkirsebær og grantræer alle vegne. Og så gik jeg ellers i krig mod mælkebøtterne, der vælter op. Det foregik med en planteske, og det kan ikke anbefales, for den er for bred, men mit mælkebøttejern, langt og smalt, var gået hjemmefra, øv. Massørens forudsigelse om, at jeg nok blev ret øm i dag, er gået i opfyldelse. Nu sover Sofus her ved siden af - han har haft travlt med at følge med 'mor' rundt i haven.

Hennaen venter, man må jo være fin på lørdag ;-)

Livsberetninger

Jeg læste for et par år siden en livsberetning, som rørte mig dybt. Den var skrevet af min venindes afdøde kusine, lige før hun døde - hun var midt i 50'erne og vidste, at hun kun havde kort tid tilbage. Hendes bror gav hende en computer, og så skrev hun løs i et par måneder - skrev om sit liv og især barndom og ungdom. Det var kolossalt velskrevet, og da hun kun var lidt ældre end mig og også vokset op i samme område, var det en stor oplevelse at læse. Det viste sig endda, at nogle af hendes naboer i barndommen var flyttet hen og var blevet vores.

Og så sidder jeg her og tænker på, at det i grunden er vigtigt, at vi alle efterlader os noget om vores liv.

Kender du nogen, der har skrevet deres erindringer?

tirsdag, april 01, 2008

Radbrækket

Min afdeling har lige engageret en massør, som vi får til halv pris - den anden halvdel betaler afdelingen. Vi har ikke haft en massør i mindst et år, og jeg har lige været i kløerne på en ung og vanvittig dygtig pige, der har eftertrykkeligt har fået mig til at mærke, at jeg har en krop. Jeg blev belært om, at man skal huske at rejse sig og bevæge sig mange gange i løbet af en arbejdsdag. Øh ja, det vidste jeg jo egentlig godt - men hvorfor glemmer man det så? Hun foreslog også, at man får sin samlever til at massere sig, lige som hun også får massage af sin. Jeg var smækfuld af myoser og blev strakt ud som aldrig før. Hvor gør det godt - og ondt - at få sådan en omgang. Desværre er tilbuddet kun én gang hver fjortende dag i 20 minutter. Men jeg er et nyt og bedre menneske lige nu.

- Og husk at drikke vand - du bliver nok også temmelig øm i morgen, lød afskedsalutten. Jo, det skal jeg nok! Og så skal jeg også lige huske at overtale Monsieur til at sætte frekvensen på hans udmærkede skuldermassage op, selv om han jamrer over, at det giver ømme tommelfingre ...