På fotosafari ved Furesøen

Jeg er vokset op ved Furesøen. Det er nok grunden til, at jeg valgte min barndoms skovstier i Malmmosen, Luknam og ved Næsseslottet som målet for vores skovtur. Fra Kaningården vandrede vi rundt langs Furesøens bred i Lille Kalv, ud til Næsseslottet og videre til Jægerhuset. I Yachtklubben fandt vi bord og bænke og slog os ned med kaffe og kager, mens vi nød at kigge på skibe og ud over søen. Derefter tilbage langs Furesøen samme vej - det er en tur på cirka 6 kilometer. Men når man skal stoppe cirka 75 gange for at fotografere i det smukke vejr, tager det flere timer :-)

Fint besøg og picnic i skoven

I dag skal jeg på skovtur med to gode venner. Vejrudsigten ser perfekt ud, og lidt senere pakker jeg picnickurven med kaffe og gode sager og finder vandrestøvlerne frem.

I går havde vi igen besøg af rådyrmor og hendes tre unger. Jeg nåede desværre ikke at tage billeder, men nu har de fået deres gråligbrune, tykke vinterpels og den tydelige hvide plet bagi. Her er et billede af en vinterdragt taget sidste vinter. Endnu er der masser af føde i naturen, men snart begynder jeg at lægge æbler ud, og senere får de korn.

En ny butik og et rugbrød i ovnen

Jeg har haft en forkærlighed for tekstiler og brugskunst fra Afrika, siden jeg som 18-årig begyndte at rejse ud i verden. I forgårs faldt jeg over en butik, jeg ikke har set før – African Touch, hedder den og ligger over for Torvehallerne i Frederiksborggade. Hvis jeg ikke var så vægelsindet, var jeg kommet hjem med nye pudebetræk og stof til en dug. Der var også vidunderlige smykker og figurer.

Nu skal jeg have et rugbrød i ovnen. Det har hævet siden i går og er lavet på en surdej, jeg fik i værtindegave sidste år sammen med et hjemmebagt rugbrød. Det er en af de bedste gaver, jeg har fået - lige siden har vi bagt alt vores brød selv.

En på opleveren

Sikke nogen vidunderlige måneskinsaftner og -nætter vi har haft! I går nød jeg også at kigge på eksotiske vækster. Botanisk Have viste sig fra sin bedste side – solen skinnede, og mange af træerne havde de smukkeste efterårsfarver. Det er en oase i byen, jeg snart må se igen! Væksthusene lukkede tidligt, og det kom bag på mig.

Paludans Bogcafé er et hyggeligt sted, hvor jeg også gerne kommer igen. Der er bøger overalt, en god betjening og vi fik en meget lækker brunch. Det var ikke nemt at fotografere og derfor ingen billeder, men der var stuvende fuldt. Og så er det en café for både unge og ældre, som jeg godt kan lide.


Jeg fik også set de nye torvehaller på Israels Plads. De imponerede med deres smukke arkitektur - der er dog ikke meget grønttorv over det mere.


Nu er det delikatesser i alle afskygninger, og de unge, de smarte og dem ved muffen har fået et sted at blive set. Jeg kan mærke, jeg er faldet godt til på landet, for selv om jeg nyder en dag i København, er jeg nu umådelig lettet over at komme hjem igen.

Rue Madame

Er det ikke et fint gadeskilt? Jeg fik det af Nille for et par år siden, hvor hun var i Paris.

I de næste par dage har jeg mange aftaler, og der bliver nok ikke tid til bloggen. Jeg skal blandt andet være sammen med min mødregruppe! Ja, det lyder helt vildt, men vi ses stadigvæk en gang om året, selv om vores børn er voksne. Vi skal mødes på Paludans Bogcafé, som jeg har hørt så meget godt om - og mon ikke der også bliver tid til en lille bytur i København :-)

Glæden ved at fotografere

Man ved aldrig, hvornår der dukker et godt motiv op, og derfor går jeg ingen steder uden mit lommekamera. I øjeblikket er jeg ved at lave system i mine billedmapper - et stort job, men også sjovt fordi jeg finder billeder, jeg næsten havde glemt. Her først to morgener i byen fotograferet ved samme tid, hvor lyset gør hele forskellen.


Og herunder et billede af Gamle Jas på gulvtæppet under spisebordet.

Man har lov at blive klogere

Det meste af mit arbejdsliv har været temmelig hektisk, og der har ikke været ret langt mellem adrenalinsusene. Engang troede jeg, at det skulle være sådan, for der var prestige i at have rasende travlt. Det er der stadig, men man har lov at blive klogere.

De fleste af os forsøger at klemme så meget aktivitet som muligt ind på så kort tid som muligt uden hensyn til vores naturlige rytme. Så vigtigt synes vi, det er at komme videre til den næste aktivitet eller det næste mål. Men vi får aldrig fat i guleroden.

Jeg har efterhånden lært, at når jeg sætter farten ned, giver jeg ikke bare plads til det, jeg oplever. Jeg giver også det, jeg beskæftiger mig med, mere opmærksomhed og lægger mere energi i det. Det er blevet en ren fornøjelse at lave mad, spise og læse, og hvad man ellers foretager sig til daglig, efter at jeg har lært at tage mig tid til det – ting jeg ofte har oplevet som pligter. Jeg har genopdaget glæden ved at lade mig opsluge. For min egen fornøjelses skyld, ikke fordi nogen forventer noget. Maden smager simpelt hen bedre, og det jeg læser, er blevet anderledes levende.

Det betyder ikke, at det hele foregår i slowmotion. Men nu vælger jeg bevidst, hvad der skal gå hurtigt og hvad der ikke skal. Det har taget tid at nå dertil, og det kræver øvelse. Men jeg har fået et nyt liv, og prestigen ved at have travlt kan jeg sagtens undvære.

Skovtur - og en smule nedtur

Udtrykket ’Walk and talk’ gav god mening i dag! Vi har med gode venner været i Dyrehaven, der er det mest besøgte naturområde i Danmark. Her lever 2.000 hjorte, som lige nu kan opleves med brunst, brøl og kampe. Vi foretrak dog at holde os på behørig afstand efter at have læst, at det kan være farligt, hvis en hjort har set sig sur på en. Hjorte er jo bevæbnet med gevir og skarpe klove - en voksen kronhjort vejer omkring 250 kg og en hind 130.

Vi begyndte med frokost på Taarbæk Kro, og jeg vil gerne advare enhver, der skulle få lyst til at prøve det samme! Det er et etablissement, der burde lukkes øjeblikkeligt: elendig mad, fjendtlig betjening og faldefærdige lokaler – og så ikke et ord mere om det sted! Men Dyrehaven kan varmt anbefales. Man snakker så godt, mens man går tur, og skoven er enestående smuk i øjeblikket.

Glæden ved træer og kronhjorte

Her i weekenden skal jeg i Dyrehaven og håber at høre nogle brølende kronhjorte. Naturlommekalenderen fortæller, at kronhjortene er i brunst, at krybdyr og padder går i dvale nu, og musene samler forråd. Snart er det slut på sommertiden, og vi får den time igen, som blev taget fra os tidligere på året.


Og her kommer lidt billeder af samme træ fotograferet genem året:

Hos Søstrene Grene og Tiger

I går var jeg både i Søstrene Grene og Tiger – to forretninger, jeg holder meget af. Jeg var på udkig efter små kalendergaver til Bella, men det var lige tidligt nok. Det blev kun til et 3D puslespil og et kuglespil i Tiger - og perler hos Søstrene Grene. Men det er jo fint, for så får jeg en anledning til at komme igen :-) De har smukke billedrammer, og jeg fortryder, jeg ikke købte et par stykker. Mon ikke Bella vil blive glad for at få et billede af føllet herover?

Hold på hat og briller

Det bliver vist en dag på lammeskindene for kattenes vedkommende - sikke et vejr - det både regner og stormer! Og jeg som skal til Hillerød og møde to klassekammerater. Det bliver med regnfrakke, for en paraply kan man da ikke holde i det vejr ...

Et blidt spark bagi

Jeg er godt i gang med at læse den nye bog 'Sund på halvvejen – Energi til hele livet', som er skrevet af Søs Wollesen. Hun er læge, zoneterapeut, akupunktør og psykoterapeut, og her giver hun os opskriften på, hvordan man holder sig stærk, sund og glad langt op i årene. Bogen overbeviser mig, og det overrasker positivt, at hun som læge går ind for kosttilskud og naturlægemidler. Mange kender vist til, at energien ikke helt er, hvad den har været. Men der er meget, vi selv kan gøre - og det er heldigvis aldrig for sent at gå i gang.

I stedet for at være bygget traditionelt op over sygdomme er bogen en oase af positive indspark, der handler om vores måde at tænke på, om accept af os selv, om motivation, motion, forebyggelse af slid, hjernegymnastik, stress, om at være i nuet og meget mere. Jeg anbefaler på det varmeste!

Søs Wollesen er i øvrigt brevkasseredaktør i Femina og i PSYKOLOGI.

Førstehjælp til fantasien

Jeg har vundet en bog hos Tina – en fortryllende dejlig bog, hvor man kan få ideer til fx at lave fantasidyr ud af nærmest ingenting. Der er masser af forslag til gør-det-selv-ting lavet af bl.a. kartofler, grydesvampe, sæbespåner, vat, ståltråd, skruer, maling og lim.
Derudover fortæller 12 inspirerende danskere om, hvad kreativiteten har betydet for deres liv, og hvordan de bruger den som brændstof (Renée Toft Simonsen, Erik Peitersen, Bubber, Lotte Clevin, Martin Thorborg, Ditte Hansen, Trine Hahnemann m.fl.)

Tusind tak, Tina!

Boligindretning

Jeg synes det er sjovt at se, hvordan folk boede i gamle dage. Her kan man se, hvordan mine bedstemødre boede, da var unge kvinder omkring 1915. De havde spraglede eller mørke tapeter, mange billeder og masser af nips. Møblerne var mørke, og man havde alle anerne hængende på væggen.

Her hos os har vi hvide vægge, og de få gardiner, vi har, er råhvide, reolerne er hvide og de fleste gulve er lyse plankegulve med små tæpper her og der. Farveklatterne er mest i puder, dækkeservietter, potteplanter, bøgerne, tæpper og alle de små ting. Jeg synes, det er spændende at se, hvor meget mode, der er i, hvordan vi indretter os.

En tur i bakkerne

Få kilometer herfra har vi et dejligt område, hvor jeg holder meget af at gå ture. På en efterårsdag, hvor solen skinner, er det en ganske særlig oplevelse at gå tur i Tibirke bakker, hvor man kan nyde synet af heste, får, lyng, enebær, birk og nåletræer i det kuperede terræn.

Dagbogen

Siden jeg var ganske ung, har jeg skrevet dagbog, og i de sidste 12 år hver dag. Jeg ved ikke, om der er ret mange, der gør, men det er faktisk en stor glæde at sætte sig og tænke sig om fx hver aften, at lade indtryk lagre sig og udtrykke dem i ord. Da jeg var ung, var det nok så meget for at få frustrationer ud, jeg skrev, men det er egentlig slet ikke mit formål længere. Det er derimod at dvæle ved det positive, man oplever på en dag, og at lade det fylde bevidstheden ...

I øjeblikket bugner mit pigeonæbletræ af lækre æbler, og mange marker er smukt lysegrønne.

På besøg hos hund og killing

Vi har været ude at cykle i det dejlige vejr. På en gård tæt herved, har de både hund og katte. Jeg må forbi hver dag, nu hvor der er killinger - jeg kan slet ikke stå for synet af hunden her, der er glad for kattene, og de sover sammen hver dag. Det er vist ikke helt almindeligt :-)

Savnet ...

I dag ville min far være fyldt 89 år. Han døde for knapt to år siden, og jeg har stadig ikke helt vænnet mig til, at han ikke er her mere. Selv om han var blevet svag i de sidste par år, husker jeg ham, som han var, da han var yngre. Når vi gik i haven i min barndom eller sejlede i kano sammen - eller når han spillede klaver eller fortalte levende om den politiske situation rundt om i verden. Jeg er glad for, at han ikke kom på plejehjem. Det ville have været ubærligt for ham at få indskrænket sit råderum, ikke at have klaveret, haven og hunden. Og lige til det sidste betød familie, venner og hans store omgangskreds meget for ham.


Og her som han så ud til sidst, hvor han spillede på Frydenholm i Holte.