En duft af jul

Nissefar har været på spil og bagt de dejligste brunkager.
Opskriften er Mette Blomsterbergs fra DR’s hjemmeside. Måske skylder jeg også Monsieur en tak … ;-)

Forråd til den kolde tid

Uden for vores køkkenvindue fodrer jeg fugle, og det giver mange sjove oplevelser. Havens egern mener selvfølgelig, at maden er lagt ud til dem. De elsker mejsekugler, solsikkefrø og jordnødder, og hvis de kan se en mulighed, løber de med en hel mejsekugle. Jeg tror, de laver forråd forskellige steder til vinteren. Men det sjoveste er at se ungerne, når de tidligt på sommeren er store nok til selv at spise på foderbrættet. Lige nu har egern fået deres vintertotter på ørerne - om sommeren ser de ud som her:

Styr på tiden

Egentlig har dagen alt for få timer, og her er min nye Mayland-kalender, der skal hjælpe med at holde styr på tiden. Jeg er stadig forkølet, men derfor kan man jo godt skrive julekort og læse bøger.

I de sidste dage har jeg læst Tom Buk-Swientys bog om Jacob Riis, vores berømte landsmand, der som ung udvandrede til Amerika og blev verdenskendt for sine billeder af nøden i New Yorks slum i slutningen af 1800-tallet. Bogen hedder ’Den ideelle amerikaner’ og kan anbefales. Vi har vel alle i vores familier slægtninge, der udvandrede til Amerika, og det er måske også derfor hans historie gør et dybt indtryk. Riis levede fra 1849 til 1914 og udvandrede til USA i 1870, hvor han de førte år levede på et eksistensminimum.

I sin bog 'How the Other Half Lives' fortæller Jacob Riis, at der boede 12 mænd og kvinder i rummet her, som var på 16 kvadratmeter.

Weekend med julekort

Jeg har gemt alle de julekort, jeg har fået i de senere år. Her er det min engelske kusine Karens meget smukke hjemmelavede kort. Hun laver alle sine julekort selv - og nye hvert år. Her i weekenden vil jeg begynde at skrive mine egne 30 og fordele dem over nogle dage.


Dette kort gemmer jeg til mig selv - det er fundet på et loppemarked for nogle år siden. Og mon ikke kortet oprindelig er fra 1940'erne ...

En ikke himmelsk forkølelse

Himlen er et syn, jeg aldrig bliver træt af - morgenlys, forårslys, septemberlys, solnedgang, at se himlen spejle sig i vand osv.

Nu er det min tur tur til at være nedlagt af en forkølelse. Stemmen er væk, halsen føles som sandpapir, og jeg nyser og fryser. Mon det hjælper med en lille bøn om at blive rask i en fart ...

For maven og for sjælen

Jeg vil lige vise, hvad jeg købte på julemarkedet i lørdags. Et tørklæde, et par fine sko og to små tasker - den ene er i valket uld og den anden med et smukt broderi føjet ind i midterstykket. En lille taske til det mest nødvendige som kamera og nøgler.

Hvis der er andre end mig, der holder af mørk chokolade, anbefaler jeg varmt Björnsteds chokolade, der kan fås i Netto. Det er den bedste chokolade, jeg har smagt, der indeholde 85 procent kakao, den er rund og mild i smagen.

I dag skal mødes med en tidligere kollega i Hillerød. Vi skal rundt og kigge - og spise frokost på Café København :-)

Der er så dejligt ude på landet …

Vi har mange shetlandsponyer på markerne her omkring. Det er særligt små ponyer omkring en meter høje - nogle er endnu mindre. Om vinteren får de en tæt vinterpels med dobbelt hårlag, der får regn til at prelle af. Så vidt jeg kan se, kan de være meget egenrådige og nærmest bidske. Det er verdens stærkeste hest set i forhold til størrelsen. Shetlandsponyen findes i alle farver, også brogede, og kan blive over 30 år. De bruge fortrinsvis som ride- og køreheste.



Det lille føl her er fotograferet i sommer ...


Sidste år havde vi også får ...

Multitasking ... :-)

På stranden og en anbefaling

Det var koldt i går, jeg siger det bare. Vi var også en tur på stranden i den isnende vind, der fik bølgernes skumsprøjt til at tage sig flot ud. Når kameraet skulle op af lommen, måtte vanterne af, og fingrene blev til istapper.

Hvis du holder af Karen Blixen og af Fay Weldon kan jeg anbefale Skønlitteratur på P1, som har sat den kendte engelske forfatter stævne på Rungstedlund til en snak om Karen Blixens liv og litteratur. Men læs først den spændende programomtale på linket herover.

Jeg har lige set, at Bille August er ved at indspille en film om maleren P.S. Krøyer og hans hustru Marie. Efter at have læst Anastassia Arnolds bog 'Balladen om Marie', blev jeg meget interesseret i deres historie – og det gjorde Bille August altså også.

På Kystvej i Liseleje ligger der sommerhuse fra 1920'erne, smukke og midt i en tidslomme. Havemøblerne venter på forår og sommer ...

Rør blot ikke ved min gamle jul

Heldigvis var der noget at varme sig på flere steder, for ellers var jeg faldet død om af kulde. Meyer havde salg af æblegløgg med calvados i det første hus, vi kiggede ind i - gården fra Sydslesvig. Men det har været en dejlig eftermiddag med miniblogtræf på Frilandsmuseet!

Vi havde solskin, en bidende vind, og der var godt med mudder efter gårsdagens regn. Det er første gang jeg oplever Frilandsmuseet om vinteren, og jeg har aldrig set så mange besøgende. Men der var også meget at se på – jul hos fattige bønder og hos de rige, flot pyntede juletræer og opdækninger med julemad, der pædagogisk viste forskellen på fattig og rig.

Julen betød for mange god og rigelig mad, hvilket ikke var en selvfølge resten af året. Hos en velhavende bonde i begyndelsen af 1800-tallet var julegrisen lige slagtet og på et veldækket bord var der klipfisk, hakket æg, kogt skinke med grønlangkål, store sigtebrød og hvedekage, æbleskiver og pebernødder lavet af rugbrødsdej. Vigtigt var saltmadsfadet, som var fremme hele julen, og alle, der kom på visit, blev budt på rullepølse, spegepølse, skinke, blodpølse, sylte, medisterpølse m.m. Risengrød var på det tidspunkt nymodens og meget fin, da den var lavet af importeret ris.
Tusind tak for i dag til både Deborah og Donald.




Man kunne også lære at klippe julehjerter inspireret af H.C. Andersens papirklip ...


Og få en tur i hestevogn med selveste julemanden ved tømmerne ...

Julemarkeder nu med billeder

Jeg får nok at se til - her i weekenden er der jul på Frilandsmuseet med mange spændende oplevelser, der handler om julen i gamle dage. Her er et lille udpluk:

På Herregården nr. 25 er der jul hos de fine! Køkkenpigerne bager småkager og laver julemad, og i bryggerset bliver julegåsen plukket. I hjørneværelset bliver der klippet julepynt inspireret af H.C. Andersens klip. Herskabets overdådige juletræ står pyntet og gaver til de fattige ligger klar. Og der er historisk julemad i stationsbyen med æbleskiver, risengrød, varm øl og julebag. På Herregården og på Ostenfeld er Meyers flyttet ind med de berømte flæskestegssandwich, suppe, varm æblegløgg, bagværk og julelækkerier.

Men der er også jul her i Halsnæs på godset Grønnessegaard, og i X-porten i Hundested og på Halsnæs Lilleskole.

Update kl. 14:30:
Her er lidt billeder fra i dag, først fra Glassmedjen på Hundested Havn ...




Og fra julemarkedet på Halsnæs Lilleskole er det Mette Philipsens smukke lamper lavet af ultratyndt porcelæn ...

En tur i tidsmaskinen

Her er lidt gammeldags legetøj. Jeg har ingen anelse om, hvad børn leger, når de ikke sidder ved en computer. Mon de også leger rigtige lege?

Da jeg var barn, hinkede vi, legede skjul, spillede rundbold, spillede bold op ad en mur, legede med en snor, man viklede om fingrene, så den dannede flotte mønstre, som andre overtog og forvandlede til nye mønstre. Vi legede 'jorden brænder', tegnede, og hvis jeg var alene, havde jeg meget fornøjelse af mine syv bamser i alle størrelse - dukker har aldrig interesseret mig. Men cyklerne betød meget. De bragte os vidt omkring til leg i skoven og klatring i gamle krogede træer, og vi kørte til stranden. Vi slog også telt op i haven, og jeg havde et dukkekomfur med spritbriketter, som jeg har lavet mange retter på med en veninde. I perioder var det hønseringe, glansbilleder og glaskugler, der blev brugt mest tid på.

Og så var der remserne, som sidder uhjælpeligt fast i ens hoved nu masser af år efter. Jeg har fx noget med stativ, stakit, kasket ... og med bispens gipsgebis ... og præstens ged på marken.

Noget i skrutten

Med telelinsen ud af badeværelsesvinduet har jeg forsøgt at indfange dokumentation af vores fuglefoderplads. Men det var sværere, end jeg troede. Ud af 50 billeder er der kun få, der viser bare lidt af sceneriet, for fuglene flyver, hver gang kameraet klikker!

Vi har et almindeligt foderbræt med fast tag og et med et forhenværende stråtag - stråene har fuglene brugt til at bygge reder med - og der spiser især mejser, dompap, rødhals og grønirisk solsikkekerner. Vi har også et foderbræt uden tag, som er solsortenes favorit. Lige uden for køkkenvinduet hænger en automat med jordnødder, hvor blåmejserne og sortmejserne tager for sig, og en kornautomat til skovspurvene.


Nogle arter vil helst spise på jorden, det gælder kvækerfinker, kernebider og rødhals. I frostvejr har vi mindst 25 solsorte på kost. Hr. og fru Spætte er flittige gæster, og det er jeg glad for, fordi de tager deres unger med om foråret, inden de flytter helt hjemmefra. Det er et syn for guder at se hr. Spætte sidde og proppe maden ned i halsen på sin unge.

Vores egern hører også med til billedet. De benytter sig af faciliteterne, som om det var deres, og det er de meget velkomne til.

Onsdagsplaner

Sofus har et godt sovehjerte :-)

I dag tager jeg til byen for at besøge min 88-årige moster. Min samvittighed er sort - det er alt for længe siden. Da jeg var barn, var min moster en, jeg så meget op til. Hun er et kunstnerisk menneske, elsker klassisk musik og smukke malerier, har mange dyr, og hendes lejlighed er fyldt med fuglesang …

Farmer's Market og en café …

Nu kommer der nyt liv her i Halsnæs. Vi får et Farmer's Market og café på Dyssekilde station. Det fortæller min lokale avis.


To ildsjæle har købt den gamle faldefærdige bygning og grunden på 1400 kvadratmeter. Lige nu er huset nærmest ubeboelig, men bygningen, som er fra 1916, skal nok blive fin. Indtil for 20 år siden var her ventesal, postkontor og godsbetjening.

Efter restaureringen flytter blandt andet Torup Bogby ind, og udendørsarealet skal om sommeren være et Farmer's Market, hvor der skal sælges lokale produkter fra bl.a. naboen, økosamfundet Dyssekilde. Her kommer café og cykeludlejning, og til sommer står alt klar. Projektet vil blive fulgt af et program på DR TV.

Torup Bogby er et antikvariat, som i øjeblikket har til huse i en gammel skurvogn. 'Velkommen til Torup Bogby’, står der indenfor. ’Find en god bog. Se prisen på første side i bogen. Læg pengene i kassen. Alle pengene går ubeskåret til kulturelle arrangementer i løbet af vinteren ...’

Rundt om i landet står mange små stationsbygninger tomme og ubenyttede, og projektet på Dyssekilde Station er et godt eksempel på, hvordan bygninger kan genanvendes og blive et aktiv i lokalsamfundet.