Selv i regnvejr er der smukt på Louisiana.
Sammen med min veninde Mette var jeg i går aftes til et spændende arrangement om Tyskland med Henriette Harris og Ulla Terkelsen.
Henriette Harris er forfatter og journalist for danske og tyske medier. Hendes nye bog 'Tyskland er et land for voksne' giver gennem personligheder knyttet til seks tyske byer et billede af Tysklands enestående dannelsesrejse frem mod nutiden.
Ulla Terkelsen er TV2’s korrespondent for hele verden. I nogle år i 1990’erne var hendes udgangspunkt Berlin, og hun har stadig et nært forhold til Tyskland.
onsdag, maj 13, 2015
En aften på Louisiana
mandag, maj 11, 2015
Grønt i grønt
Jeg kan næsten stå og se bregnerne vokse i øjeblikket her i haven. De er så fine med deres intense grønne farve. Jeg tror, det er skovbregner – de bliver over en meter høje. Og liljekonvallerne er lige ved at springe ud …
torsdag, maj 07, 2015
Besøg i Sofiero slotspark
Sofiero slotspark nær ved Helsingborg er kendt for sine mange rododendronbuske. Det er et fantastisk sted, der blev kåret som Europas smukkeste park i 2010. Fra parken kan man kigge ud over Øresund og helt til Kronborg. Endnu er der ikke så mange rododendronbuske og azaleaer i blomst, men til gengæld et væld af tulipaner, narcisser og frugttræer. Og i orangeriet er der en spændende udstilling indtil den 17. maj, ’Vår i kruka’.
Sofiero har en flot hjemmeside her.
tirsdag, maj 05, 2015
Tropisk væksthus
Nu er min entré fyldt med dejlige, blå snerleblomster. Snerlerne snor sig op ad en lang gren til glastaget, og frodigheden giver et indtryk af tropisk væksthus ...
søndag, maj 03, 2015
Tur til Hillerød
Vi har været til sæsonstart på loppemarkederne i Hillerød. Vejret var vidunderligt, lunt og solrigt, og der var var masser af boder og tilbud – og gratis kaffe og cupcakes til alle. Bagefter gik vi en tur rundt om slotssøen og nød de mange blomster i barokhaven.
fredag, maj 01, 2015
Arboretet i Hørsholm
Blomsten her er fra kinesisk prydæble. Vi har været i Arboretet, som var fortryllende smuk i det flotte vejr, og nu hvor det meste er sprunget ud. Arboretet er en studiesamling af træer og buske oprettet i 1936. Der er åbent fra 7.30 til solnedgang.
Ussuripære
En af de mange Rododendron schlippenbachii
Og herunder hjertetræets yndige blade …
torsdag, april 30, 2015
10 år i dag
Isabella fylder 10 år i dag. Hun skal holde fødselsdagen på lørdag med pigerne fra sin klasse, og lagkagen er bestilt. Den bliver med billeder på af hende selv i forskellige aldre. Og med i skole i dag havde hun en kæmpestor jordbærkage, hun selv havde været med til at bage ...
mandag, april 27, 2015
Projektet skrider frem
Vi har fået lagt kantslåede herregårdssten på terrassen, og indgangspartiet fra vejen har fået en organisk, bølgende form. Nu mangler bare sand mellem stenene og en afslutning med jord langs kanterne.
Kattene er åndet lettet op – de brød sig bestemt ikke om larmen fra stampemaskinen ...
søndag, april 26, 2015
Ny terrasse og nye slyngplanter
Vi er ved at få lagt ny terrasse og indgangssti til huset. I øjeblikket ser her herrens ud, men det skal nok blive godt. Kattene har ikke helt forstået, at de ikke må gå det stampede grus - de synes, det er en glimrende kattebakke :-)
I dag har jeg plantet nogle slyngplanter op ad bare træstammer, som trængte til et pift: en klatrehortensia hydrangea petiolaris, to clematis montana Rubens, en clematis The President og en clematis Miss Bateman. Butikskæden Kiwi har de flotteste slyngplanter i øjeblikket til 39 kroner.
torsdag, april 23, 2015
Travetur gennem Melby Overdrev
Fra min travetur i dag gennem Melby Overdrev og ud til Kattegat. Jeg havde håbet at finde vilde blomster, men der var ikke én. Til gengæld var der masser af fugle - og blomsterknopper på disse syrener …
onsdag, april 22, 2015
Som en akvarel
Et billede af vores lokalbane til Hundested har fået en tur gennem appen waterlogue ...
tirsdag, april 21, 2015
Som i Japan
De japanske kirsebærtræer på Bispebjerg Kirkegård danner en lyserød blomstertunnel, og folk strømmer til for at nyde synet ...
mandag, april 20, 2015
søndag, april 19, 2015
Billeder fra en dejlig dag
Skovene er utroligt smukke i øjeblikket med det hvide tæppe af anemoner.
På loppemarkedet i Holte i dag kunne man få mange sære ting …
fredag, april 17, 2015
Lam og ponyføl
Nu er der dyrebørn her, hvor vi bor, og fårene er tilbage på gravhøjene efter vinteren. Jeg kan slet ikke stå for små lam og ponyføl :-)