Det er jo nemt nok at fotografere i godt lys, men hvad med alle de her gråvejrsdage, vi har haft - er der billeder i dem? Her er et bud ...
Mit nyeste tøjkøb er et udsalgsfund, som jeg er meget glad for. Den er fra Malene Birger, luner dejligt og er lavet af uld og alpaka.
søndag, januar 12, 2014
På udsalg og en udfording
lørdag, januar 11, 2014
Et gribende gensyn
Vejret var vådt og gråt, men humøret fejlede bestemt ikke noget, da Bella og jeg var i Malmø. Hun mødte sin far for første gang i lang, lang tid, og jeg havde ikke set ham siden foråret.
iPad'en var god underholdning til den lange køretur. Udsigt fra Øresundsbroen var der ikke meget af :-)
torsdag, januar 09, 2014
Udsigt til vinter og en tur til Malmø
Fra på søndag skulle vi endelig få noget, der minder om vinter med frost og ned 10 minusgrader. Indtil nu har vinteren været usædvanlig mild.
Jeg skal en tur til Malmø med Bella og vil høre, om nogle af jer har gode ideer til, hvad der er sjovt for børn at opleve.
I går var jeg sammen med to klassekammerater i Hillerød, og vi havde en hyggelig dag, hvor vi blandt meget andet fik snakket om vores klassefest. Det er noget ganske særligt at have gode venner, som man har kendt, siden man var barn.
tirsdag, januar 07, 2014
Karry for øjet og for maven
Karrygul er blevet moderne igen, kan man se på H&M's forårskatalog. Det er dejligt at svælge i lækkert forårstøj på en dag som i dag, hvor vejret er vådt og gråt. Og meget apropos fik vi Meyers vegetarcurry i går. Den var smuk gul i farven og bliver nu indført i repertoiret her i huset.
Vegetarcurry
3 gulerødder
200 g knoldselleri
3 stængler bladselleri
2 porrer
2 løg
2 æbler
3 spsk. rapsolie
1 fed grofthakket hvidløg
2 spsk. karry
2 dl vand
2 spsk. æbleeddike
1 dl piskefløde
10 g frisk fintrevet ingefær
Skal og saft af 1 usprøjtet citron
Havsalt og friskkværnet peber
1 bundt frisk koriander
Rens og klargør grønsager og æble og skær det hele ud i grove tern. Kom alle grønsagerne i en gryde med olie, hvidløg og karry. Sauter grønsagerne i 2-3 minutter og tilsæt så vand og eddike. Damp grønsagerne under låg i 4-5 min. til de er møre, men stadig med godt bid. Tilsæt fløde, tag låget af og kog ind, til fløden begynder at tykne og samle grønsagerne. Tilsæt friskrevet ingefær, citronskal og -saft, salt og peber, og smag til. Måske skal der mere citron eller ingefær i. Server retten med frisk koriander på toppen.
Fra Claus Meyers Almanak.
mandag, januar 06, 2014
Lyden i dansk tv-dramatik
Det undrer mig, at det åbenbart er så svært at lave tv-dramatik, hvor lyden er til at forstå. Arvingerne er ikke det værste eksempel, men der var et par steder, hvor det var umuligt at høre, hvad der blev sagt. Som lydtekniker ved jeg, at det er en udfordring at lave god lyd, når mikrofonerne ikke må kunne ses i billedet. Men når englænderne og amerikanerne kan, kan vi vel også?
Jeg gik en tur langs søerne i København i går, og det er dejligt for svømmefuglene, at de ikke har problemer med is. Dyrene er foreløbig nådig sluppet i denne vinter.
Og her ved stranden i Liseleje ...
søndag, januar 05, 2014
På loppemarked
Vejret har været gråt og regnfuldt, og derfor tog jeg på loppemarked i Forum - hvis andre har lyst, så er der mulighed igen i næste weekend. Og ellers er lidt af dagen blevet brugt på at nedlægge juletræet til kattenes store fortrydelse. De har nemlig nydt at ligge under den grønne 'busk' i stuen :-)
De chokoladeovertrukne mandler har jeg fået i værtindegave, og nu vil jeg glæde mig til at se andet afsnit af Arvingerne ...
lørdag, januar 04, 2014
Små charmetrolde
En lille charmetrold kiggede ind fra havebænkens ryglæn. Det var som om, den tænkte: Det er en stor hule, du har ... :-) Vi kiggede længe på hinanden, uden den blev bange.
At fotografere er noget af det mest afslappende, og jeg glemmer alt omkring mig. På den anden side af huset sad et egern mere. Jeg er gået væk fra at hænge mejsekugler op i en snor. De små charmetrolde bider bare snoren over og løber med hele kuglen. Men de er meget glade for mine solsikkefrø ...
fredag, januar 03, 2014
Jeg drømmer om ...
Nu har det regnet i flere dage, og når det ikke bliver rigtigt lyst, længes jeg efter forår. Det er jeg helt sikker på, at både Sofus og Miss Mis også gør. Selv om december blev Danmarks næstvarmeste, var den sjælden mørk og grå. Men vi kan jo glæde os over alt det, vi sparer på varmeregningen ... :-)
torsdag, januar 02, 2014
Tre glæder på en grå morgen
Den store hortensiablomst er smuk også nu i sit forfald med blå og røde nuancer. Planten er kommet ind i stuen og takker for varmen ved at skyde med et utal af nye blade.
Arvingerne kom forrygende godt fra start i går. Jeg håber serien bliver vist også på NRK. Her i stuen dufter der af lækkert, nybagt brød ...
onsdag, januar 01, 2014
Arvingerne og Badehotellet
I dag begynder en ny dramaserie på DR1, 'Arvingerne', som jeg er meget spændt på at følge! Den handler om fire voksne børn, der mødes på grund af deres mors død for at gøre arven op. Men hvad der kun skulle have været en hurtig genforening, bliver begyndelsen på en rejse ind i hemmeligheder, løgne og fortrængte sandheder, der vender op og ned på deres liv ...
I forgårs så vi første afsnit af 'Badehotellet', som er blevet lovende omtalt mange steder. Jeg synes, der er lige lovlig meget folkekomedie over det - som gamle danske film fra 1950'erne - men måske vænner man sig til stilen. Det er sjovt, at man har valgt at henlægge historien til 1920'erne, og jeg kommer til at tænke på Herman Bangs 'Sommerglæder', en humoristisk, satirisk og lidt ondskabsfuld skildring af en lille kystby.
tirsdag, december 31, 2013
Godt nyår - vi ses i 2014 :-)
Foto: bayasaa
Min hjertenskær har lovet at lave nytårsmenuen, og jeg er meget spændt på, hvad det er. Nu håber jeg bare, at kattene ikke bliver alt for skræmte, når fyrværkeriet går i gang ...søndag, december 29, 2013
Tanker ved årets afslutning
Mit 2013 har budt på mange dejlige oplevelser. Der har været alle traveturene med venner, besøg hos lille Estrid i Sverige, miniferien i Jylland hos min bror og svigerinde, en dejlig dag på Fyn, hvor jeg mødte Farmer og så Johannes Larsen Museet - og der var udflugten til Sydsjælland for at besøge Miri. Og et gensyn med Elisabeth på Louisiana, og blogtræffet med Kisser, Britt, Donald og Kari i Køge! Der var også udflugten til Malergården i Odsherred - ja, jeg kunne blive ved! Og så var der jo den store klassefest og gensynet med 18 af mine klassekammerater ...
lørdag, december 28, 2013
Fra min dagbog
Blogland er næsten uddødt i disse dage, så det er nok mest for mig selv, jeg skriver. Vi har været i Gilleleje for at se skaderne i lystbådehavnen efter stormen med egne øjne. Alle de ødelagte både er væk nu, men jeg har set sørgelige billeder i aviserne af både, der var knust til ukendelighed og lå spredt ud over stranden. Vi gik en tur og så på de mange smukke, gamle huse.
Bagefter spiste vi en lækker julefrokostbuffet på Louisiana. Det var der andre, som også havde fundet på - vi måtte parkere ved Krogerup. På hjemvejen gik solen ned, og landskabet lå badet i et smukt, rødt lys ...
fredag, december 27, 2013
Hvad laver man på en 3. juledag?
Ja, vi har blandt meget andet løst børnekrydsord, leget 'find 25 fejl på billedet', set Pippi Langstrømpe, øvet os i at skrive og læse og spillet Sorte Per :-)
torsdag, december 26, 2013
Tanker 2. juledag
Jeg ved ikke, om I kender Magasins trøffelfantasier med fyld i flere varianter - men pas på, de er farlige ;-)
Vi har haft besøg af en ræv for første gang i adskillige år. Jeg nåede desværre ikke at tage et billede, men her ræven, jeg så dengang.
I dag er det min tantes fødselsdag, og tidligere var vi altid sammen 2. juledag til stor familiefest. Men nu er hun blevet så dement, at hun ikke ved, hvem jeg er. Hvor er det dog trist ...
tirsdag, december 24, 2013
Jul inde og ude
Det blev en hyggelig juleaften - vi var i alle aldre mellem 8 og 90 år. Der blev snakket lidt om julen i gamle dage, og den stod jo i skærende relief til Bellas største gave, en iPhone fra hendes mor, som Bella selvfølgelig blev jublende lykkelig for. Vi legede pakkeleg, hvor alle morede sig kosteligt, og på et tidspunkt sad Bella med alle pakkerne, men mistede selvfølgelig nogle af dem igen. Vores kat Sofus kan desværre ikke lide gæster, så han tilbragte hele aftenen under en busk i haven :-)
søndag, december 22, 2013
Glædelig jul
Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Her bliver vi syv juleaften til en traditionel julemenu, men med et twist - og træet er blevet pyntet i dag :-)
lørdag, december 21, 2013
Fra i dag bliver dagene længere
Fra i dag bliver dagene længere, og om 6 måneder er det lyst 10½ time længere end nu, fortæller DMI. Jeg glæder mig til igen at kunne holde picnic på stranden!
På årets korteste dag går solen ned kun 7 timer efter, den stod op. Vintersolhverv i Danmark er enten den 21. eller 22. december, og i år er det i dag. Ved sommersolhverv når dagen en længde på omkring 17½ time ...
fredag, december 20, 2013
Havde ikke troet, det kom så vidt ;-)
Den næstsidste bastion er faldet :-) Men vi har dog stadig et rigtigt juletræ og ikke et af plastic - nu behøver jeg ikke være nervøs for, at kattene vælter træet og tænder ild i huset, eller at Bella i sin iver rammer et stearinlys ...
Har I levende lys på juletræet?