Gauguin og Tahiti

Vi er begge meget glade for Gauguins malerier fra Tahiti, og nu har Glyptoteket en udstilling med 50 af hans billeder, som vi vil se her i weekenden. Udstillingen hedder ’Gauguin og Polynesien – et flygtigt paradis’, og mange af billederne udstilles for første gang i Danmark. Desuden kan man se kultstatuer, våben, smykker (bl.a. af hår og menneskeknogler) og tatoveringer, som har inspireret Gauguin. Jeg havde håbet på at besøge Mette Blomsterbergs Café Glyptoteket, men hun er flyttet til Grønnegade, kan jeg se på nettet.

Billedet her hang i vores stue i en del år.

Vinterbadere og ådselædere

Det flotte solskin trak os til stranden for at gå en lang tur.


Da vi så spor efter bare fødder i sandet, kiggede vi ud over vandet. Et ældre ægtepar var i færd med at kaste sig i bølgerne – uden en trævl på kroppen. De så ud til at nyde gyset intenst :-)


Mågerne havde kastet sig over en død sæl. Intet gik til spilde ...


Efter måltidet er det godt med et fodbad!

Efterårstur langs kanalen

En travetur fra kirken i Frederiksværk langs kanalen og ud til den nye naturbro i Arresø holder jeg meget af. Der er stille rislende vand, svømmende ænder og en duft af skovbund. Syn, dufte og lyde, der straks sender mig tilbage til barndommen. Jeg husker fx en særlig tur i skoven med min mormor. Når hun skulle købe ind, var det gerne i Holte - en rask tur gennem skoven fra husholdningsskolen, og så vi var ved butikkerne. Når vi gik ture, var mormor mild og god, og ellers var jeg som lille pige nærmest bange for hende ...

De dejligste dyrebilleder

Jeg får de sødeste billeder af min veninde Mette, der har familie i Australien, hvor man har andre massemails, end dem man ser her. Disse to billeder kan jeg slet ikke stå for …

I dag tager jeg en tur til Hillerød med Mette. Vi har planer om at finde en hyggelig café og lige få lidt orden på verdenssituationen :-)

Rigtige venner ;-)

Små tidsmaskiner

Det er nok en pigeting at være glad for små dimser, der har en historie. Den lille tepotte her er lavet af kobbermønter og har fulgt mig, siden jeg som 8-årig fik den af min mormors veninde. Jeg har flere små sjove ting, som gør, at jeg sender et menneske en venlig tanke, hver gang jeg ser på dem.

Fx også den lille keramikelefant herunder. Da jeg var cirka 10 år, var min mor og jeg ude at gå tur og mødte en gammel dame, som var keramiker. Hun inviterede os med hjem i sit keramikværksted, hvor der stod et hav af smukke ting - blandt andet små elefanter som den lille fyr her. Jeg havde aldrig set noget så smukt og plagede min mor for at få lov til at få den, men vi skulle ikke have noget, mente min mor. Den søde dame forærede så min mor elefanten, som havnede hos mig mange år efter. Hver gang jeg passerer elefanten i min stue, er jeg 10 år og på Niels Skriversvej i Virum i noget, der var som Aladdins hule for mig.

Har du også din egen tidsmaskine stående i dit hjem?

Farlige bjørne og fredelige egern

Så I udsendelsen om bjørnene i Alaska i går aftes? Jeg var helt solgt og begriber ikke, at Charlie Vandergraw turde bevæge sig rundt mellem de vilde dyr og lod dem komme ind i sit hus. Men han kan noget, og det var fascinerende at se.

Jeg gad vide om det enarmede egern lever stadigvæk. Den lille fyr her klarede sig fint sidste år og var lige så hurtig som sine artsfælder, selv om den kun havde ét forben - den klatrede som et lyn rundt i træerne, og vi snakkede sammen, når jeg var ude med foder, uden den stak af.

I dag skal ud at gå tur med min veninde Inge, og nu må regnen gerne stoppe!

På fotosafari ved Furesøen

Jeg er vokset op ved Furesøen. Det er nok grunden til, at jeg valgte min barndoms skovstier i Malmmosen, Luknam og ved Næsseslottet som målet for vores skovtur. Fra Kaningården vandrede vi rundt langs Furesøens bred i Lille Kalv, ud til Næsseslottet og videre til Jægerhuset. I Yachtklubben fandt vi bord og bænke og slog os ned med kaffe og kager, mens vi nød at kigge på skibe og ud over søen. Derefter tilbage langs Furesøen samme vej - det er en tur på cirka 6 kilometer. Men når man skal stoppe cirka 75 gange for at fotografere i det smukke vejr, tager det flere timer :-)

Fint besøg og picnic i skoven

I dag skal jeg på skovtur med to gode venner. Vejrudsigten ser perfekt ud, og lidt senere pakker jeg picnickurven med kaffe og gode sager og finder vandrestøvlerne frem.

I går havde vi igen besøg af rådyrmor og hendes tre unger. Jeg nåede desværre ikke at tage billeder, men nu har de fået deres gråligbrune, tykke vinterpels og den tydelige hvide plet bagi. Her er et billede af en vinterdragt taget sidste vinter. Endnu er der masser af føde i naturen, men snart begynder jeg at lægge æbler ud, og senere får de korn.

En ny butik og et rugbrød i ovnen

Jeg har haft en forkærlighed for tekstiler og brugskunst fra Afrika, siden jeg som 18-årig begyndte at rejse ud i verden. I forgårs faldt jeg over en butik, jeg ikke har set før – African Touch, hedder den og ligger over for Torvehallerne i Frederiksborggade. Hvis jeg ikke var så vægelsindet, var jeg kommet hjem med nye pudebetræk og stof til en dug. Der var også vidunderlige smykker og figurer.

Nu skal jeg have et rugbrød i ovnen. Det har hævet siden i går og er lavet på en surdej, jeg fik i værtindegave sidste år sammen med et hjemmebagt rugbrød. Det er en af de bedste gaver, jeg har fået - lige siden har vi bagt alt vores brød selv.

En på opleveren

Sikke nogen vidunderlige måneskinsaftner og -nætter vi har haft! I går nød jeg også at kigge på eksotiske vækster. Botanisk Have viste sig fra sin bedste side – solen skinnede, og mange af træerne havde de smukkeste efterårsfarver. Det er en oase i byen, jeg snart må se igen! Væksthusene lukkede tidligt, og det kom bag på mig.

Paludans Bogcafé er et hyggeligt sted, hvor jeg også gerne kommer igen. Der er bøger overalt, en god betjening og vi fik en meget lækker brunch. Det var ikke nemt at fotografere og derfor ingen billeder, men der var stuvende fuldt. Og så er det en café for både unge og ældre, som jeg godt kan lide.


Jeg fik også set de nye torvehaller på Israels Plads. De imponerede med deres smukke arkitektur - der er dog ikke meget grønttorv over det mere.


Nu er det delikatesser i alle afskygninger, og de unge, de smarte og dem ved muffen har fået et sted at blive set. Jeg kan mærke, jeg er faldet godt til på landet, for selv om jeg nyder en dag i København, er jeg nu umådelig lettet over at komme hjem igen.

Rue Madame

Er det ikke et fint gadeskilt? Jeg fik det af Nille for et par år siden, hvor hun var i Paris.

I de næste par dage har jeg mange aftaler, og der bliver nok ikke tid til bloggen. Jeg skal blandt andet være sammen med min mødregruppe! Ja, det lyder helt vildt, men vi ses stadigvæk en gang om året, selv om vores børn er voksne. Vi skal mødes på Paludans Bogcafé, som jeg har hørt så meget godt om - og mon ikke der også bliver tid til en lille bytur i København :-)

Glæden ved at fotografere

Man ved aldrig, hvornår der dukker et godt motiv op, og derfor går jeg ingen steder uden mit lommekamera. I øjeblikket er jeg ved at lave system i mine billedmapper - et stort job, men også sjovt fordi jeg finder billeder, jeg næsten havde glemt. Her først to morgener i byen fotograferet ved samme tid, hvor lyset gør hele forskellen.


Og herunder et billede af Gamle Jas på gulvtæppet under spisebordet.

Man har lov at blive klogere

Det meste af mit arbejdsliv har været temmelig hektisk, og der har ikke været ret langt mellem adrenalinsusene. Engang troede jeg, at det skulle være sådan, for der var prestige i at have rasende travlt. Det er der stadig, men man har lov at blive klogere.

De fleste af os forsøger at klemme så meget aktivitet som muligt ind på så kort tid som muligt uden hensyn til vores naturlige rytme. Så vigtigt synes vi, det er at komme videre til den næste aktivitet eller det næste mål. Men vi får aldrig fat i guleroden.

Jeg har efterhånden lært, at når jeg sætter farten ned, giver jeg ikke bare plads til det, jeg oplever. Jeg giver også det, jeg beskæftiger mig med, mere opmærksomhed og lægger mere energi i det. Det er blevet en ren fornøjelse at lave mad, spise og læse, og hvad man ellers foretager sig til daglig, efter at jeg har lært at tage mig tid til det – ting jeg ofte har oplevet som pligter. Jeg har genopdaget glæden ved at lade mig opsluge. For min egen fornøjelses skyld, ikke fordi nogen forventer noget. Maden smager simpelt hen bedre, og det jeg læser, er blevet anderledes levende.

Det betyder ikke, at det hele foregår i slowmotion. Men nu vælger jeg bevidst, hvad der skal gå hurtigt og hvad der ikke skal. Det har taget tid at nå dertil, og det kræver øvelse. Men jeg har fået et nyt liv, og prestigen ved at have travlt kan jeg sagtens undvære.

Skovtur - og en smule nedtur

Udtrykket ’Walk and talk’ gav god mening i dag! Vi har med gode venner været i Dyrehaven, der er det mest besøgte naturområde i Danmark. Her lever 2.000 hjorte, som lige nu kan opleves med brunst, brøl og kampe. Vi foretrak dog at holde os på behørig afstand efter at have læst, at det kan være farligt, hvis en hjort har set sig sur på en. Hjorte er jo bevæbnet med gevir og skarpe klove - en voksen kronhjort vejer omkring 250 kg og en hind 130.

Vi begyndte med frokost på Taarbæk Kro, og jeg vil gerne advare enhver, der skulle få lyst til at prøve det samme! Det er et etablissement, der burde lukkes øjeblikkeligt: elendig mad, fjendtlig betjening og faldefærdige lokaler – og så ikke et ord mere om det sted! Men Dyrehaven kan varmt anbefales. Man snakker så godt, mens man går tur, og skoven er enestående smuk i øjeblikket.

Glæden ved træer og kronhjorte

Her i weekenden skal jeg i Dyrehaven og håber at høre nogle brølende kronhjorte. Naturlommekalenderen fortæller, at kronhjortene er i brunst, at krybdyr og padder går i dvale nu, og musene samler forråd. Snart er det slut på sommertiden, og vi får den time igen, som blev taget fra os tidligere på året.


Og her kommer lidt billeder af samme træ fotograferet genem året:

Hos Søstrene Grene og Tiger

I går var jeg både i Søstrene Grene og Tiger – to forretninger, jeg holder meget af. Jeg var på udkig efter små kalendergaver til Bella, men det var lige tidligt nok. Det blev kun til et 3D puslespil og et kuglespil i Tiger - og perler hos Søstrene Grene. Men det er jo fint, for så får jeg en anledning til at komme igen :-) De har smukke billedrammer, og jeg fortryder, jeg ikke købte et par stykker. Mon ikke Bella vil blive glad for at få et billede af føllet herover?