mandag, april 06, 2009

Sommeruge på højskole

I lørdagspolitiken faldt mit blik tilfældigt på en annonce for Krogerup højskoles sommerkurser. Der er studiekredse af en uges varighed om økologi, opera, korsang, konflikthåndtering, eksistens, ’i lyst og nød’, gastronomisk landkøkken og flere andre emner. Jeg synes, det må være en meget spændende og anderledes måde at bruge sin sommerferie. På alle kurserne serveres der økologisk mad i samarbejde med Aarstiderne.

På andre højskoler er der mere familierettede kurser. Jeg var elev på Krogerup for mange år siden i fire måneder, og det var en øjenåbner – og min gamle tante har været på sommerkurser mange gange og været meget tilfreds.

Er sommerhøjskole noget for dig?